Fremragende Studievejledning
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende studievejledning.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Om uddannelsen
Kostvejleder
Drømmer du om at hjælpe andre til at opnå deres mål og blive en bedre udgave af sig selv? Og vil du gerne være en vigtig sparringspartner på deres rejse om at opnå respekt for sit eget spejlbillede? Så er kostvejlederuddannelsen lige noget for dig...
Antallet af overvægtige er stærkt stigende på verdensplan og har været det over en lang årrække. Det kan der være mange årsager til. Bl.a. er for lidt motion, mad af dårlig kvalitet og vores generelt manglende viden om ernæring og kost nogle af årsagerne hertil.
Vil du være med til at bryde med denne tendens? Og går du med en drøm om at kunne hjælpe andre med at blive den bedste udgave af sig selv gennem kost, motion og mental sundhed? Så tag denne sundhedsuddannelse og bliv kostvejleder!
Mental sundhed som omdrejningspunkt
Hos Nordic Online Academy mener vi, at mental sundhed bør være fundamentet for langsigtede livsstilsændringer for dine kommende klienter.
I vores optik skal vi væk fra at putte klienter i kasser, væk fra arbejdet med restriktioner og standardiserede kostplaner. I stedet bør der være fokus på det hele menneske og individuel sparring og vejledning til den enkelte klient.
På uddannelsen har vi derfor et stort fokus på mental sundhed. Herunder har vi fokus på forskellige klientgrupper, sygdomslære samt øvrige relevante emner i den forbindelse, for at klæde dig bedst muligt på til at kunne give individuel sparring og hjælp til dine kommende klienter.
Om uddannelsen
På uddannelsen som Kostvejleder hos Nordic Online Academy kan du studere når du vil, hvorfra du vil og i dit eget tempo.
På uddannelsen er der et stort fokus på, at skabe en stærk grundviden som fundament for de studerende. Herunder opnår du teoretisk viden om kroppens måde at fungere på, når det handler om indtag af mad og væske. Her kommer vi bl.a. ind på, hvorfor kosten er vigtig for dine cellers funktion, balancen mellem indtag og energiforbrug i kroppen, fordøjelsen og hvilke problemer, der kan opstå i fordøjelsen, kroppens energisystemer og meget mere.
Udover den teoretiske grundviden om kroppen og dennes måde at fungere på, i forhold til den mad vi indtager, så får du også praksisnær viden om, hvordan du bliver den bedst mulige rådgiver overfor dine kommende klienter. Du får viden om, hvordan du griber et forløb an fra start til slut og hvilke opmærksomhedspunkter, der kan være undervejs, alt efter hvilken klient du sidder overfor.
Med andre ord giver uddannelsen dig den teoretiske grundviden samtidig med, at du får praksisnær læring om arbejdet som kostvejleder, så du er bedst muligt rustet til at stå på egne ben overfor dine kommende klienter.
Opbygning og struktur af uddannelsen
Uddannelsen er opbygget omkring 7 overordnede moduler og i alt 36 underliggende afsnit.
På uddannelserne er det konkrete læringsmateriale låst. Dette betyder at du som studerende skal gennemføre moduler og underliggende afsnit i den rækkefølge du bliver præsenteret for det på uddannelsen. Samtidig har du som studerende adgang til at gå tilbage i tidligere moduler på uddannelsen og få genopfrisket dette indhold.
Praktisk om uddannelsen
Materiale
På uddannelsen er undervisningsmaterialet primært bygget op omkring videolektioner med vores underviser samt tilhørende litteratur til alle afsnit.
Samtidig afsluttes hvert modul med en online test, hvorefter det efterfølgende modul automatisk aktiveres ved godkendt test.
Du vil have adgang til alt undervisningsmateriale fra købsdato og to år frem. Skulle du have behov for at genbesøge materialet efter endt uddannelse, er dette derfor stadig tilgængeligt for dig.
Spørgsmål & sparring under studiet
Uddannelsen bygger i høj grad på selvstudie. Som studerende er det derfor væsentligt, at du tager ansvar for din læring samt dit engagement til studiet.
Til gengæld får du et super fleksibelt uddannelsesforløb, som du kan planlægge præcis, som du ønsker. Samtidig er vi ved dig både før, under og efter din uddannelse - hvor vi er tilgængelige på både chat, mail og telefon.
Tilmeld dig her!
Startdato
Video
Eksamen og diplom
Du vil løbende under uddannelsen blive testet i den viden, du har fået under studiet. Disse test skal du bestå for at kunne gå videre til de efterfølgende moduler. Når du har været igennem alle moduler, vil der være en afsluttende online test, som du skal bestå for at kunne færdiggøre uddannelsen.
Når alle tests er bestået, vil du modtage dit certifikat for gennemførsel af uddannelsen samt bevis for den læring du har opnået.
Pris
Priser og betaling
Prisen for uddannelsen (inkl. alle undervisningsmaterialer) er 8.000 kr. inkl. moms.
Der kan ved tilmelding betales med betalingskort eller bankoverførsel. Samtidig tilbydes mulighed for delbetaling via ekstern samarbejdspartner.
Efter tilmelding til uddannelsen modtager du din kvittering samt dit personlige velkomstbrev. Herefter fremsendes dit unikke login til uddannelsen indenfor 24 timer, hvorefter du kan påbegynde dit studie.
Få information
Evalueringer
Gennemsnit 4,8
At det online og man selv kan bestemme tempo på uddannelsen og viden er godt
Uddannelsen var meget brugervenlig og overskuelig. Det var godt materiale i form af både video og tekst. Rart at man uden tidspres/stress kan vende retur til uddannelsen når man...
Hos Nordic Online Academy tilbyder vi online kvalitetsuddannelser inden for en lang række forskellige fagområder. Alle uddannelser er udviklet i tæt samarbejde med nøje udvalgte eksperter på baggrund af deres unikke viden og passion for faget.Hos Nordic Online Academy kan...
Rigtig gode forklaringer på uddannelsen.