Som våbenmekaniker beskæftiger du dig med at reparere og vedligeholde skydevåben som geværer, pistoler og rifler.
Våbenmekanikere reparerer både private og militære våben. Ikke alle dele i et gammelt våben kan være til at skaffe, så du skal være opfindsom og en ferm håndværker, når du selv må fremstille den manglende del.
Du skal også kende til våbenlovgivningen og overholde sikkerhedsforskrifter. Du vil typisk arbejde inden for forsvaret eller i politiet, men kan også etablere dig som bøssemager i eget værksted.