Årets Studieby 2024: Her finder du Danmarks billigste studiebyer

Vil du gerne være sikker på, at bo billigt, når du skal vælge din kommende studieby? Her kan du se listen over de studiebyer, hvor den gennemsnitlige leje er lavest.

Årets Studieby 2024: Her finder du Danmarks billigste studiebyer

Står du og skal til at finde ud af, hvor du gerne vil studere? Går dine overvejelser på, hvordan du skal få økonomien til at hænge sammen, nu hvor du skal leve på din SU?  

Her kan du se listen over Danmarks billigste studiebyer og finde ud af, hvor du kan få råd til både bolig, brunch og bajere i weekenden.  

På studentum.dk har vi foretaget en landsdækkende undersøgelse blandt unge i Danmark for at blive klogere på, hvad der er vigtigt, når det kommer til unges valg af kommende studieby.   

Undersøgelsen viste, at når det kommer til valget af kommende studieby, er der flere unge, der tænker økonomien ind i deres overvejelser. De unge bekymrer sig om, hvordan de skal få deres økonomi til at hænge sammen, nu hvor SU’en - for de fleste - bliver deres eneste indkomst – eller i hvert fald deres primære indtægtskilde. 

Udgiften til bolig er oftest én af de tungeste poster i budgettet, og det kan derfor være en god idé at se sig om efter en billig studiebolig for at skabe mere luft i økonomien til andre leveomkostninger. Vi har samlet en liste til dig med et overblik over Danmarks 10 billigste studiebyer, baseret på, hvor du finder den billigste husleje pr. kvm.


Studiebyerne rangeret efter billigste husleje:

🏠 Thisted

🏠 Grenå

🏠 Tønder

🏠 Frederikshavn

🏠 Skive

🏠 Randers

🏠 Holstebro

🏠 Viborg

🏠 Sønderborg

🏠 Herning

Thisted: Råderum til både to-værelses og tapas på en torsdag

I vores undersøgelse over Danmarks billigste lejepriser stryger Thisted direkte ind og placerer sig på førstepladsen. I Thisted ligger den gennemsnitlige husleje på 64 kr. pr. kvadratmeter for en lejebolig.

For at sætte det beløb lidt i perspektiv, svarer det faktisk til, at du kan sidde i en god størrelse 2-værelses lejelejlighed for cirka det samme beløb, som et lille værelse koster i København. Det er måske sat lidt på spidsen, men der er altså gode muligheder for at finde tag over hovedet til studievenlige priser, hvor du samtidig har luft i økonomien til tapas på en helt almindelig torsdag, hvis det er det du har lyst til. Og så er der samtidig stadig plads til en kold øl eller to i weekenden.

At have plads i budgettet til at forsøde studielivet lidt eller undgå, at økonomien bliver en daglig bekymring, kan være med til at styrke din generelle trivsel og dit humør. Undersøgelser viser nemlig, at økonomiske bekymringer kan betyde, at du sover dårligt om natten og føler dig deprimeret. Det er altså vigtigt, at du som studerende sørger for at have et godt overblik over din økonomi, så du ved, hvor mange penge du har hver måned, når huslejen er betalt.

Det kan samtidig være en god ide at finde en billigere studiebolig, så du har større plads i budgettet til at nyde livet på og ved siden af studiet. Du kan for eksempel også overveje, om et setup med én eller flere roomies kunne være noget for dig, så du med sikkerhed undgår, at huslejen æder hele din SU hver måned.

København: Budget til kollegieværelse og kopnudler 

Ikke overraskende ryger Danmarks Hovedstad, København, ind på en sidsteplads, når det kommer til listen over Danmarks billigste studiebyer. København er for mange studerende et rigtig godt studievalg - men også et lidt dyrere valg end andre byer i Danmark. Som enhver anden hovedstad er lejepriserne på boliger dyrere i København, og den gennemsnitlige lejepris pr. kvm. lander på 200 kr. om måneden. Det er mere end tre gange så dyrt som 1. pladsen, Thisted.

Man kan naturligvis ikke sammenligne de to byer 1:1, da hver by har sine styrker. For eksempel bør du vælge København, hvis du vægter gode karrieremulighed og et godt byliv, da byen scorer højt på disse parametre, men går du efter en billig studieby, bør du kigge udenfor Hovedstadsområdet.

Her kan du læse mere om og få tips til, hvordan du får mere ud af din SU


Top 10 studiebyer | Om undersøgelsen


Annoncer