Kristoffer Andreasen, Cloud Consultant, NNIT

Som Cloud Consultant hos NNIT er Kristoffers rolle primært udvikler og IT-arkitekt, hvor han er med til at udvikle og designe de digitale løsninger.

NNIT
Consultant
  • Kristoffer Andreasen
  • 29 år
  • Ansat siden 2016
  • M.Sc in Economics and Business Administration

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg arbejder i en af vores afdelinger, som hedder NNIT Digital Together. Vi beskæftiger os med ny teknologi, hvor vi udvikler nye digitale produkter til vores kunder. Min rolle er primært udvikler og IT-arkitekt, hvor jeg er med til at udvikle og designe de digitale løsninger. Dette kan være alt fra en webapplikation til en blockchain.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Et af de mest spændende aspekter i mit arbejde er muligheden for at få indsigt i vores kunders forretning. Når jeg starter et nyt projekt, er det ofte i et område af kundens organisation, som jeg ikke kender til. Dette skaber spændende udfordringer, når man skal forstå kundernes komplekse forretninger, og hvilke komponenter der skal udvikles for at optimere dem.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Gennem mit forløb hos NNIT har jeg brugt min uddannelse i forskellige aspekter af mit arbejde. Generelt er jeg skiftet til en mere teknisk rolle, hvor jeg gør brug af den viden, som jeg tilegnede mig på min uddannelse. Siden jeg startede hos NNIT, har jeg fået gode muligheder for at fordybe mig endnu mere i det tekniske og dermed bygge oven på min økonomiske baggrund. Desuden består en stor del af arbejdet i at løse problemer for kunderne i mindre team, hvor man arbejder sammen omkring den bedste løsning. Dette minder i høj grad om samarbejdet på min uddannelse.

  • Hvilke tre ting er de vigtigste for dig ved at arbejde i en virksomhed som NNIT?

De nye teknologier

For at kunne rådgive vores kunder på den bedste måde er vi nødt til at følge med i de nyeste tiltag på teknologifronten. Her får man lov til at undersøge og arbejde med de seneste teknologier. På denne måde kan vi bedre rådgive vores kunder om, hvorvidt teknologien giver mening for deres forretning.

Varierende og udfordrende opgaver

Opgaverne varierer meget og kan være indenfor mange forskellige domæner. NNIT arbejder med nogle af de største virksomheder i Danmark og dette giver mulighed for at løse komplekse problemer på tværs af industrier.

Godt fællesskab

Det giver mig personligt meget energi at arbejde sammen omkring problemløsning for kunderne. Hos NNIT har vi i afdelingen et fantastisk fællesskab, hvor vi altid kan sparre med kollegaerne omkring et specifikt projekt eller en teknologi.

  • Hvorfor er NNIT en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

Hos NNIT bliver du en del af et fantastisk fællesskab, hvor alle er passionerede omkring deres arbejde og omkring teknologi. Uanset om du er graduate eller erfaren, møder du altid folk i øjenhøjde. Hos NNIT vil du altid kunne have en ærlig snak omkring dine passioner, hvis du gerne vil prøve en anden rolle indenfor organisationen. NNIT er nemlig en stor organisation, hvor du kan prøve kræfter med alt fra konsulentrollen til systemadministrator.

Læs mere om NNIT

Mød andre kandidater fra NNIT


Annoncer