Mød en folkeskolelærer i job

Mød Sandra, som blev uddannet lærer for 3 år siden og landede sit første job, et vikariat, lige efter hun blev færdiguddannet. Jobbet varede 1 år, og siden da har hun været på barsel i knap to år. For 3 måneder siden startede hun som skolelærer på Taulov Skole i Fredericia.

[Facebook:like]

Navn: Sandra Doreen FoldenSandra er folkeskolelærer

Alder: 29 år

Uddannelse: Læreruddannelsen, CVU Jellinge

Job: Skolelærer for 4. klasse på Taulov Skole i Fredericia

Mød en skolelærer

Mød Sandra, som blev uddannet lærer for 3 år siden og landede sit første job, et vikariat, lige efter hun blev færdiguddannet. Jobbet varede 1 år, og siden da har hun været på barsel i knap to år. For 3 måneder siden startede hun som skolelærer på Taulov Skole i Fredericia. Her er hun klasselærer for en 4. klasse. I interviewet nedenfor, fortæller hun om hendes dagligdag som skolelærer, den nye reform samt om den passion, man skal have for at være skolelærer.

Skrevet af Stephanie Fuglsang, Informationsmedarbejder

Hvilke arbejdsopgaver har du som skolelærer?

"Jeg fungerer som klasselærer og som almindelig underviser."

Hvordan og hvornår fik du dit første job?

"Jeg fik mit første job for tre år siden, lige efter jeg blev færdiguddannet. Jobbet var et vikariat, som varede 1 år. Derefter har jeg været på barsel i cirka to år, og d. 1 august startede jeg i mit nuværende job på Taulov Skole som skolelærer."

Hvad er det bedste ved dit job?

"Det er, når man ser, at børnene lærer noget. Både skolemæssigt, men også dannelsesmæssigt."

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?

"Det er at få børnene til at fungere i et fællesskab. Det synes jeg er det sværeste."

Skal man være af en bestemt karakter for at arbejde som skolelærer?

"Ja, det vil jeg mene. For det første skal man elske børn og samtidig skal man også elske, at de er meget forskellige - og at de til tider kan være rigtig irriterende. Hvis ikke man brænder for sit lærerjob og det, det medfører, så vil man ikke kunne fungere som lærer. Der er så mange konflikter i lærerjobbet. Der er daglige konflikter med forældre, der ikke er enige i de dispotioner du eller skolen laver, børn der stiller spørgsmål og den måde de er opdraget hjemmefra."

"Efter den nye reform er der også nogle ting, der har ændret sig. I forhold til hvilken karakter, man skal have, så skal du bare være en der kan lide at undervise og se børn udvikle sig. Hvis du ikke kan det, så er der så mange andre ting der fylder og forstyrrer. Hvis ikke du har den passion, så vil du ikke overleve i jobbet."

Folkeskolelærer uddannelse


Nu snakkede du om den nye reform - hvordan har det været for dig, som relativ nyuddannet, at starte i den nye reform?

"Jeg var jo kun i ét års vikariat under den gamle reform. For mig har det egentlig været okay. Jeg synes det er rart, at jeg kan fordybe mig oppe på skolen, og når jeg så går hjem, så har jeg fri. Men jeg vil så også sige, at jeg er meget presset, i forhold til at nå alt det jeg skal forberede. Der er flere undervisningstimer, når man også er klasselærer og rigtig mange andre ting, man skal koncentrere sig om i det daglige. Derudover er der også alle de møder man går til. Der er faktisk rigtig lidt tid til den egentlige forberedelse."

Hvordan er det virkelige arbejdsliv i forhold til de forventninger du havde, da du startede på studiet?

"Man har altid fået at vide, at du ikke bliver lærer, før du kommer ud og har et job. Og det er jeg helt enig i. Du lærer ikke nok på seminaret i forhold til, hvad du kommer ud til. Man er jo så heller ikke særlig lang tid i praktik under uddannelsen."

Gode råd til andre, der overvejer at gå samme vej som dig?

"Man skal helt klart overveje, om man er klar til at have et tidspres over sig hele tiden. Og at de ting man har planlagt, sjældent bliver udført til punkt og prikke, når man så sidder med det. Man skal være rimelig fleksibel i forhold til sin arbejdsdag."

 

Vil du vide mere om læreruddannelsen? Så skal du læse med her!


Annoncer