Mød Oliver fra Stidsholt Idrætsefterskole

Oliver giver dig her et indblik i hverdagen på Stidsholt Idrætsefterskole. Måske det kan give dig inspiration til dit valg af efterskoleophold?

Mød Oliver fra Stidsholt Idrætsefterskole

Efter 9. klasse anbefalede min far mig at tage på efterskole, fordi man kun har én chance i livet, for at få den oplevelse. Mange af mine venner skulle på en efterskole der ligger tæt på hvor jeg kommer fra, men jeg ville gerne møde nogle helt nye mennesker, og så syntes jeg at Stidsholt lød spændende.

Jeg bor på det det største værelse der er på efterskolen. Her bor vi fire sammen. Jeg synes det er sjovt, og ret fedt at bo fire, i forhold til hvis vi kun boede to. Vi er blevet rigtig gode venner, og der er aldrig rigtig nogen problemer på værelset. Det er bare fedt, at vi har fået et så tæt forhold.

Det fedeste ved at gå på efterskole er, at man får mange nye venner, som man får et rigtig tæt forhold til.

Jeg går på fitnesslinjen på Stidsholt efterskole, her har vi lavet alt fra styrketræningt til spinning, dans og yoga – så det er meget varieret, hvad vi har fået lov til at prøve kræfter med.

Når vi har fri, går vi ofte ned for at træne om aftenen. Andre gange sidder vi også bare på værelserne og ser film eller snakker. Vi har også mulighed for at tage ned i vores hal, som har åben hele tiden, og spille bold eller hvad vi nu har lyst til. I hallen er der også adgang til redskaber, som vi må bruge. Nogle dage tager vi også ind til Sæby og køber noget slik, eller går rundt og hygger os sammen.

Det har overrasket mig, at man så hurtigt får et så tæt forhold til sine nye venner. Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere åben end jeg var før jeg startede på efterskole. Det bliver man nok automatisk, når man er så meget sammen med nye mennesker.

Er du interesseret i at gå på Stidsholt Idrætsefterskole?

Læs mere om Stidsholt Idrætsefterskole


Annoncer