Viser 1-16 af 16
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-16 af 16

Følg med fremtiden som produktionsteknolog

Brænder du for bæredygtighed, og vil du gerne følge med fremtiden? Så er en uddannelse som produktionsteknolog muligvis den helt rette hylde for dig.

Gennem en produktionsteknolog uddannelse lærer du nemlig at udvikle og producere produkter på en bæredygtig måde, mens du tænker miljøvenligt i hele processen fra design til udvikling og produktion.

Hvordan bliver man produktionsteknolog?

For at komme et skridt tættere på fremtiden som produktionsteknolog skal du have en uddannelse. Her kan du tage erhvervsakademiuddannelsen med selv samme navn, nemlig uddannelsen Produktionsteknolog, der strækker sig over to år.

Uddannelsens primære fokus er at lære dig at planlægge, organisere og udføre opgaver inden for produkt- og produktionsoptimering med fokus på bæredygtighed. Dette sker blandt andet gennem en række obligatoriske fagområder:

  • Produktudvikling: Her lærer du at planlægge kreative udviklingsprocesser i forbindelse med produkter og produktion

  • Konstruktion: Du får viden om materialer, konstruktion og fremstillingsmetoder. Den viden bruger du til at optimere produkter og processer, så de tager hensyn til miljøet. Du lærer også at udvikle, opbygge og dimensionere maskiner og produktionsanlæg

  • Produktionsoptimering: Du lærer at planlægge fremstillingen af produkter. Du får viden om opbygning, drift og optimering af produktionen, så virksomhedens ressourcer bruges bedst muligt.

Uddannelsen kombinerer teori og praksis, og undervisningen veksler mellem holdundervisning, virksomhedsbesøg samt projekt- og gruppearbejde. Under uddannelsen skal du desuden i praktik i en industri- eller produktionsvirksomhed, hvor du virkelig kan få lov til at prøve teorien af i praksis.

Adgangskrav til uddannelsen som produktionsteknolog

For at søge optagelse på uddannelsen til produktionsteknolog skal du bestå forskellige adgangskrav. Du skal blandt andet have en af følgende uddannelser:

  • En gymnasial eksamen
  • Relevant erhvervsuddannelse.Se de relevante uddannelser i Retningsviseren
  • Anden erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed
  • Adgangskursus til ingeniøruddannelserne

Der gælder desuden følgende specifikke adgangskrav for ansøgere med:

  • Gymnasial eksamen: Matematik C
  • Relevant erhvervsuddannelse: Ingen specifikke adgangskrav
  • Anden erhvervsuddannelse: Matematik C og engelsk C
  • Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne: Ingen specifikke adgangskrav

Hvad laver en produktionsteknolog?

Som produktionsteknolog består dine primære arbejdsopgaver i at kontrollere driften af maskiner, udføre tekniske beregninger, sikre produkternes kvalitet og tage hensyn til miljøet. Som produktionsteknolog er det desuden typisk dig, der skal styre planlægningen og koordinationen af produktionen.

Alle produktionsteknologer skal derfor have et stort kendskab til maskiner, fremstillingsmetoder, materialer og miljøstyring.

Som færdiguddannet produktionsteknolog kan du altså bl.a. arbejde med planlægning, konstruktion, produktudvikling og kvalitets- og lagerstyring. 

Herunder finder du eksempler på typiske jobtitler, hvis du har en uddannelse som produktionsteknolog: 

  • Produktionsplanlægger
  • Teknisk designer
  • Konstruktør 
  • Indkøbsansvarlig
  • Driftsleder
  • Teknisk indkøber/sælger
  • Produktionsteknisk assistent (PTA)
  • Produktchef
  • Design- og produktudvikler
  • Kvalitetskoordinator

Du har desuden gode muligheder for at videreuddanne dig med en professionsbachelor, hvis du gerne vil bygge ovenpå din viden.

Hvad tjener en produktionsteknolog?

Som nyuddannet produktionsteknolog kan din indkomst afhænge af mange forskellige faktorer såsom hvor i landet, du arbejder. Dog viser tallene, at nyuddannede produktionsteknologer tjener 34.600 kroner om måneden inkl. pension, hvis man ser på landsgennemsnittet.

Lønnen efter 10 år hedder 43.300 kroner inkl. pension, hvis vi igen ser på landsgennemsnittet.

Kilde: UddannelsesZOOM (2024)

Vil du læse til produktionsteknolog?

Hvis du nu er endnu mere nysgerrig på uddannelsen til produktionsteknolog, kan du tage et kig i listen over uddannelser herover. Her kan du klikke dig ind og læse mere om den enkelte produktionsteknolog uddannelse. Du har ligeledes mulighed for at rette henvendelse til udbyderen, hvis du har spørgsmål til uddannelsen.

Ønskeliste

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Åbent hus
maj 2024
ma
ti
on
to
fr
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9