Vil du gerne være pilatesinstruktør?
Med en pilates uddannelse kan du være med til at gøre andre mennesker til den bedste version af dem selv. Måske har du selv mærket øvelsernes effekt på din egen krop eller også vil du bare gøre din passion til din levevej.
Når du tager en uddannelse som pilatesinstruktør, bliver du introduceret til og oplært i den grundlæggende viden og metoden bag pilates. Du lærer også om træningsmetodens baggrund og formål. Alt sammen vil det gøre dig i stand til at undervise dine elever på alle niveauer fra intro - til advanced.
Med en pilatesuddannelse opnår du kompetencerne til at undervise med en udmærket forståelse for anatomien og biomekanikken bag. Du vil ligeledes få de nødvendige pædagogiske værktøjer og undervisningskompetencer
- Undervise i pilates. Du vil samtidig have opnået forståelse for anatomien og biomekanikken bag.
- Give din kunder den bedste undervisning ved at udfordre dem på lige nøjagtig deres niveau.
- Effektivesere og målrette din undervisning,
Du vil efter endt uddannelse kunne undervise i følgende pilatestræningsformer:
- Reformer
- Tower (også Springboard)
- Cadillac
- High Chair
- Wunda Chair
- Baby Barrel
- Spine Corrector
- Ladder Barrel
- Ped-o-Pull
- Magic Circle
Hvordan er pilates uddannelsen sammensat?
En pilates uddannelse er typisk sammensat af et varierende antal timer. Dette antal bestemmes af den uddannelsesudbyder du vælger. I løbet af uddannelsen vil du blive præsenteret for og undervist i de grundlæggende pilatesprincipper, hvilket vil gøre dig i stand til selv at undervise elever og sammensætte træningspas efter endt uddannelse.
Oftest skal du deltage i et bestemt antal obligatoriske træningstimer i et anerkendt pilatesstudie for at kunne følge uddannelsen og dermed bestå den afsluttende prøve. Det forventes ligeledes, at du bruger tid på forbederelse og selvstudie.
Hvor kan man tage en pilates uddannelse?
Du kan tage din uddannelse til pilatesinstruktør i forskellige pilatescentre landet over. Du kan også vælge at tage et undervisningsforløb på en højskole, men du skal her være opmærksom på, om du får en reel professionel uddannelse her.
Hvad koster en pilates uddannelse?
Uddannelsen til pilatesinstruktør er selvbetalt. Prisen vil afhænge af, hvilken uddannelsesudbyder du vælger, ligesom uddannelsesniveauet og eventuelt ønske om fuld certificeringen også vil afspejle sig i prisen.