Om uddannelsen
Receptionist
Du bliver en nøgleperson i virksomheden. På uddannelsen til receptionist lærer du at tage imod gæsterne på et hotel eller konferencecenter.
Dit udbytte
Som receptionist er du den første person, som en gæst møder, og du er virksomhedens ansigt udadtil.
Som receptionist har du lyst til at arbejde med mennesker og har mod på at tale forskellige sprog.
Receptionister kan både arbejde deltid og fuldtid, men også arbejde aften eller nat.
På uddannelsen til receptionist arbejder du også med arbejdsplanlægning, organisering og samarbejde. Du lærer om kommunikation og arbejde digitalt.
Indhold
Her er nogle af de fag, du får på uddannelsen til receptionist :
-
Konferencelære
-
Receptionsarbejde og teknik
-
Salg og service
-
Turistlære
-
Service og gæstebetjening
Du skal også have fag som engelsk, samfundsfag, sikkerhed og psykologi.
Oplæring (praktik) med løn
Det er din opgave at finde din læreplads, men ZBC har studievejledere, der kan hjælpe dig. Oplæringsvirksomheden og du skal ind indgå en skriftlig uddannelsesaftale.
Oplæring (praktik) i udlandet
Drømmer du om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan vi hjælpe dig med at realisere din drøm.
Ansøgning og adgangskrav
9. eller 10. klasse med 02 i dansk og matematik. Er du over 25 kontakt en vejleder.
Eksamen og diplom
Der vil løbende være eksaminer under denne uddannelse.
Pris
Du kan søge SU på grundforløb, hvis du er over 18 år.
På hovedforløb får du elevløn. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i oplærings- og skoleperioderne.
Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne varierer fra branche til branche.
Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.
Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.
Få information
Kontaktinfo
ZBC
Udfyld formularen for mere information om Receptionist