Mette Klyve, læser til pædagog
Hvorfor valgte du denne uddannelse?
jeg har altid et eller andet sted vidst, at jeg skulle arbejde med mennesker. Efter nogle år som pædagogmedhjælper var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle arbejde med børn i vuggestuealderen.
Hvilke kompetencer har du fået med dig?
jeg har lært sindssygt meget om mennesker. Jeg har fået kompetencer til at hjælpe et menneske, der er udfordret af den ene eller anden karakter.
Hvad synes du om miljøet på campus?
Det fysiske miljø på campus i Jelling er fremragende. Der er hyggeligt og nært. Der er plads til forskelligheder. Vi har Jellingemonumenterne lige i baghaven, så det er også skønt, når man kigger ud af vinduet.
Hvad synes du om underviserne?
Underviserne er kompetente og hamrende dygtige. Noget, der fremstod meget tydeligt, da jeg startede på studiet, var, at underviserne vægter relationer højt og forsøger at lære de studerende at kende.
Hvad vil du gerne, når du er færdig med uddannelsen?
Mine umiddelbare planer er at skulle læse en kandidat. Der er nogle forskellige, man har adgang til fra pædagoguddannelsen.
Hvem vil du anbefale denne uddannelse til?
Alle der interesserer sig for mennesker. Pædagogfaget er bredt og strækker sig fra at arbejde med børn til at arbejde med voksne. For mig er det vigtigste, at man interesserer sig for mennesker, og at man vil noget med dem!
Læs mere om Pædagog