Søg uddannelse 👉
Erhvervsuddannelse

Pædagogisk assistent

SOSU Nord, i Aalborg
Længde
2 år og 1,5 måned + grundforløb
Heltid/deltid
Heltid
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesstøtte
SU og Elevløn
Kommende Åbent hus
29 oktober, 2024 09:00
(+ Læs mere )
Uddannelsen er på
Dansk
Længde
2 år og 1,5 måned + grundforløb
Heltid/deltid
Heltid
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesstøtte
SU og Elevløn
Kommende Åbent hus
29 oktober, 2024 09:00
(+ Læs mere )
Uddannelsen er på
Dansk
Få mere information om uddannelsen 👍

Hvorfor vælge SOSU Nord?

Stærk faglighed – i teori og praksis

Brug af hi-tech i undervisningen

Den praktiske vej videre – til job eller uddannelse

Om uddannelsen

Pædagogisk assistent - en uddannelse i livskvalitet

Drømmer du om at arbejde med børn, unge eller handicappede? Og kan du sætte gang i udviklende aktiviteter samtidig med du drager omsorg og viser nærvær? Så er uddannelsen som pædagogisk assistent et oplagt valg.

Som pædagogisk assistent er dine muligheder for arbejde mange og forskellige. Du kan f.eks. arbejde i vuggestuer, børnehaver, på skoler og i fritids- og ungdomsklubber. Du kan også blive dagplejer i eget hjem eller du kan arbejde i botilbud for voksne eller børn med sociale og/eller fysiske handicap. Du kan blive ansat i både private og offentlige institutioner.

Arbejdet som pædagogisk assistent

Dine vigtigste opgaver som pædagogisk assistent er et understøtte børns, unges og/ eller handicappedes udvikling. Du skal give dem omsorg og støtte, og du skal tage ansvar for deres trivsel. Så dit arbejde kommer i stor grad til at handle om at skabe relationer og udvikling i forhold til de forskellige pædagogiske målgrupper.

På uddannelsen får du grundlæggende viden om, hvordan du rent praktisk arbejder med dette. Du lærer at planlægge og udføre udviklende aktiviteter. Du lærer også, hvad kost og motion betyder for det fysiske og psykiske velvære, ligesom du lærer at arbejde med konflikthåndtering.

Undervisningen på uddannelsen til pædagogisk assistent

Uddannelsen til pædagogisk assistent veksler mellem skoleperioder og praktikophold.

I skoleperioderne undervises du grundfagene dansk og samfundsfag, og du har mulighed for at tilvælge engelsk. Under skoleperioderne kan du forvente, at der både er undervisning i skolen samt forberedelse hjemme. 

Du vil blive undervist i følgende fag:

  • Pædagogik
  • Psykologi i den pædagogiske praksis
  • Kommunikation i den pædagogiske praksis
  • Sundhed i den pædagogiske praksis
  • Bevægelse og idræt
  • Natur og udeliv
  • Digital kultur
  • Kulturelle udtryksformer og aktiviteter i den pædagogiske praksis
  • Arbejdsmiljø og ergonomi

Under uddannelsen skal du arbejde med tre af følgende valgfri specialefag:

  • Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer
  • Det pædagogiske måltid og sundhed
  • Digital pædagogisk praksis
  • Naturen som pædagogisk læringsrum
  • Understøttende undervisning
  • Læring og udvikling hos små børn
  • Specialpædagogiske metoder
  • Kulturel mangfoldighed i den pædagogiske praksis
  • Medicinhåndtering
  • Netværk og lokalsamfund i den pædagogiske praksis

Praktik som pædagogisk assistent

Under uddannelsen til pædagogisk assistent skal du gennem to praktikperioder. Her får du mulighed for at afprøve det, du har lært på skolen i praksis. Du vil komme i praktik hos både en dagsinstitution for børn og en specialinstitution for børn eller voksne. 

Du får mulighed for at ønske, hvor du gerne vil i praktik, og skolen forsøger så vidt muligt at tage hensyn til dine ønsker. 

Tag din praktik i udlandet

Synes du, det kunne være spændende at opleve det pædagogiske arbejde i udlandet, er det også en mulighed - du kan tage et eller begge praktikforløb i udlandet. SOSU Nord samarbejder med flere praktiksteder i udlandet, så du har på uddannelsen rig mulighed for at tage i praktik i udlandet og komme hjem med ny faglig viden fra den udenlandske praksis samt viden om, hvordan dit praktiklands social- og sundhedssystem er opbygget.

Dertil kommer også hjem med bagagen fuld af gode oplevelser fra mødet med en anden kultur og indsigten i andre måder at leve på.

Dine fremtidsmuligheder som pædagogisk assistent

Uddannelsen kvalificerer dig til at arbejde som pædagogisk assistent. Du kan også vælge at læse videre til pædagog, som er en professionsbachelor-uddannelse.

Som pædagogisk assistent vil du typisk arbejde med pædagogiske, aktiverende, sundhedsfremmende og omsorgsrelaterede opgaver i daginstitutioner for børn eller daginstitutioner for børn og voksne med særlige behov. Du kan dog også arbejde hos bosteder eller private hjem. 

Ansøgning og adgangskrav

Hvis du er er 9. eller 10. klasseelev, eller det er mindre end et år siden du færdiggjorde grundskolen, skal du starte på grundforløb 1. Hvis det er længere tid siden du forlod grundskolen og du er under 25 år skal du starte på grundforløb 2.

Er du ældre end 25 år, skal du tage uddannelsen som ErhvervsUddannelse for Voksne (EUV). Du kan læse mere om denne uddannelse på sosunord.dk. 

Overgangskrav til hovedforløbet

Før du kan søge ind på hovedforløbet til Pædagogisk assistent, skal du have bestået Grundforløb 2 inklusiv fagene: 

  • Dansk på D-niveau
  • Samfundsfag på E-niveau
  • Psykologi på F-niveau
  • Idræt på F-niveau

Samt certifikatfagene:

  • Førstehjælp 
  • Elementær brandbekæmpelse

Derudover skal du lave en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver fx i regionen, en kommune eller ved en privat arbejdsgiver samt en uddannelsesplan. Du skal selv søge stillingen som pædagogisk assistent-elev og indgå den skriftlige uddannelsesaftale med arbejdsgiveren.

Få information

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Pædagogisk assistent
Kom i kontakt med skolen
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.

Evalueringer

Gennemsnit 5

Baseret på 1 evalueringer
Evalueringer offentliggøres i henhold til vores evalueringpolitik.
Evaluér skolen!
Stine Skinnerup
5/5
03 sep 2019
Personlig udvikling

Min oplevelse af uddannelsen til pædagogisk assistent er rigtig god. Først troede jeg, at det ville være svært, fordi jeg ikke er så god til det skolemæssige. Men det viste sig ...

Vis alt
SOSU Nord
På Sporet 8A
9000 Aalborg

EN UDDANNELSE I LIVSKVALITETSkal din fremtid have mennesker i fokus og handle om at hjælpe dem, der ikke kan selv? Så start med en sundhedsfaglig uddannelse fra SOSU Nord og åbn døren til en meningsfuld fremtid, der kræver mod, ansvar og...

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoretet