Vis studentum.dk som: Mobile
4 til 4,5 år
SU og Elevløn
Heltid
Erhvervsuddannelse
Rødovre

EUX Tømrer

EUX Tømrer

EUX Tømrer uddannelse

Drømmer du om at arbejde med nybyggeri, ombygninger og renoveringer i træ? Og vil du tage næste skridt mod en fremtid som tømrersvend eller med eget tømrerfirma? Så er EUX Tømrer uddannelsen måske noget for dig. 

Om uddannelsen

Som eux-tømrer elev får du en varieret hverdag, hvor du både lærer at bygge og konstruere, samtidig med at du læser gymnasiale fag som dansk, matematik og teknologi.

En eux-tømreruddannelse er for de målrettede og ambitiøse elever, der gerne vil have mulighed for at komme ud og arbejde som tømrer og samtidig have mulighed for at læse videre til fx bygningskonstruktør, ingeniør og arkitekt. Det kræver mere af dig, da du skal tage en erhvervsuddannelse og opnå studiekompetence samtidig. Til gengæld opnår du flere kompetencer og har adgang til flere muligheder.

På uddannelsen bliver du en del af et socialt fællesskab med fredagscaféer, studietur og fester – og et stærkt fælles engagement om faget.

Det lærer du på EUX Tømrer uddannelsen

Som tømrer lærer du at lægge gulv, opføre vægge, indsætte vinduer og døre, opsætte loft og montere tagspær. Du kommer til at arbejde med træ- og konstruktionsarbejde i tilbygninger, ombygninger, renovering og nybyggeri.

Med en eux-tømreruddannelse lærer du om bæredygtigt byggeri og du opnår en stor forståelse for fremtidens udfordringer i forhold til fx energioptimering. Vi arbejder i høj grad med digitale programmer og du lærer at lave tegninger, som du kan bygge dine konstruktioner efter.

Du får en grundlæggende viden om, hvilke byggematerialer du kan anvende til løsningen af bestemte opgaver, og du lærer at vurdere og begrunde, hvilke løsninger, du synes passer bedst med hensyn til pris, holdbarhed og kvalitet. Arbejdet som tømrer kræver, at du har en god fysik, et godt håndelag og en god materialeforståelse. Du skal være præcis og have sans for regning og matematik.

Du får en hverdag med mange forskellige opgaver og masser af frisk luft, hvor du både udfører arbejde på værkstedet, på byggepladser og i private boliger.

Uddannelsesforløb

Dit uddannelsesforløb består af grundforløb 1 og/eller grundforløb 2 samt et hovedforløb.

Starter du på grundforløb 1 varer uddannelsen 4,5 - 5 år.
Starter du på grundforløb 2 varer uddannelsen 4 - 4,5 år.

Du får løn efter grundforløb 2, altså de resterende 3,5 - 4 år af din uddannelse, hvis du er ansat som lærling i en virksomhed.

Ansøgning og adgangskrav

Kommer du direkte fra 9. klasse skal du starte på grundforløb 1. Du kan dog selv vælge, om du vil starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2, hvis det er mere end seks måneder siden, at du gik ud af 9. klasse, og højst to år siden at du afsluttede 9. eller 10. klasse. Hvis det er mere end to år siden, at du gik ud af 9. eller 10. klasse, kan du kun starte på grundforløb 2.

Hvis du skal starte på grundforløb 1, skal du have gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik. Du skal også have bestået folkeskolens afgangseksamen og være erklæret uddannelsesparat. Hvis du skal starte på grundforløb 2, skal du have bestået dansk, samfundsfag og engelsk på C-niveau og matematik på G-niveau (svarer til 9. klasse).  Hvis du har en læreplads, inden du starter, er du garanteret optagelse på grundforløb 2.

Kommer du direkte fra 9. klasse og/eller skal søge ind på grundforløbets 1. del, skal du vælge en såkaldt fagretning. Fagretningerne er inddelt i fire hovedområder. Du skal vælge Eux Building & Construction, som ligger under hovedområdet teknologi, byggeri & transport.

Økonomi på uddannelsen

På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år.

Har du en aftale om en læreplads med en virksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får både løn, når du er i virksomheden, og når du er i skole.

Startlønnen for elever på erhvervsuddannelser følger den gældende overenskomst på området.

Forespørgsel efter information

Få svar på dine spørgsmål om EUX Tømrer
Kom i kontakt med skolen
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

Kontaktinformation til NEXT Uddannelse København

NEXT Uddannelse København

Carl Jacobsens Vej 25
2500 Valby

 Vis telefonnummer
www.nextkbh.dk


Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om EUX Tømrer

Tilmeld dig studentum.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af EUX Tømrer endnu. Bliv den første!
Åbent hus
december 2021
ma
ti
on
to
fr
3
4
5
6
7
8
9
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2