Vis studentum.dk som: Mobile
SU-godkendt
HF og VUC
København
Kontakt for startinformation

Om uddannelsen

enkeltfag

Læs enkeltfag hos ASK

Alle, der har vilje til viden og lyst til at lære, kan blive optaget på vores enkeltfagskurser – når blot de formelle krav er opfyldt.

Du kan vælge mellem følgende enkeltfag:

Dansk C-niveau

Danskfaget handler om tekster – og du er selv en tekst, som andre hele tiden læser, fortolker og vurderer. Derfor skal du i danskfaget arbejde med at være tydelig, præcis og samtidig interessant, når du udtrykker dig, hvad enten det er skriftligt, mundtligt eller via et medie.

I danskfaget opererer du altså med et udvidet tekstbegreb, hvor utrolig meget forskelligt opfattes som tekst. Helt konkret skal du på C-niveau arbejde med tekstanalyse og -produktion inden for emnerne retorik og argumentationmedier og kommunikation samt litteratur og kultur.

Engelsk C-niveau

Engelsk er uden tvivl det største globale sprog, og alle jobs kræver derfor, at man kan engelsk. Med engelsk C bliver du i stand til at kunne tale et flydende og simpelt engelsk og at kunne analysere kortere og lettere tekster.

Der læses typisk tre eller fire forløb.

Forløb et rummer typisk ret nemme tekster, hvor genredefinition og analyse skal trænes. Dvs. hvordan behandler man en novelle eller et lille digt? Hvad er vigtigt i en avisartikel?

Forløb to udgør et simpelt portræt af samfundsforhold i Storbritannien (fx om vold og kriminalitet), mens forløb tre typisk omhandler samfundsforhold og kultur i USA (fx amerikanske celebrities i 1920’erne og i dag).

Endelig indeholder pensum aspekter om engelsk som et globalt sprog, som vi fx kan arbejde med i temaet ”Fra Hollywood til Bollywood” (i Indien).

Matematik C-niveau

På C-niveau arbejder du med en række grundlæggende områder inden for matematikken, som f.eks. regneregler, simple variabelsammenhænge, vækstmodeller, statistik, grundlæggende sandsynlighedsregning og geometri.

Arbejdet med disse emner giver dig mulighed for at blive fortrolig med at anvende matematik i hverdagen, såvel i forhold til praktiske dagligdagsproblemer som i forhold til at kunne følge med i den naturvidenskabelige, teknologiske og samfundsvidenskabelige kommunikation, der foregår i medierne omkring os.

Matematik B-niveau

På B-niveau arbejder vi blandt andet differentiel og integral regning, hypotesetest og vektorregning.

Målsætningen på B-niveau er at forberede dig til en videregående uddannelse med betydelig vægt på anvendelse af matematik. Derfor er der fokus på at opstille og analysere matematiske modeller på baggrund af data eller viden fra andre fagområder. Du skal også blive fortrolig med programmer til matematisk analyse.

Samfundsfag C-niveau

Samfundsfag giver os en forståelse af danske og internationale forhold, af os selv og vores omverden. 

Faget kredser om kernetemaerne sociologi, politik, økonomi og international politik, der alle hjælper os med at forstå den komplekse og globaliserede verden, vi befinder os i. Faget undersøger emner som den moderne krig, det multikulturelle samfund, økonomiske kriser, hvordan vi i fremtiden kan sikre velstand og velfærd og EU's indflydelse på Danmark. 

Ansøgning

Ansøgning trin-for-trin

  1. Udfyld ansøgningsskemaet (for ansøgningsskema, kontakt skolen her)
  2. Send skemaet til Akademisk Studenterkursus
  3. Du får at vide, om du er optaget

Pris

Pris pr. fag: 550 kr.

Herudover kommer et indmeldelsesgebyr på 200 kr. 

SU 

Du kan søge SU og transporttilskud, hvis du har mindst 23 lektioner om ugen (hvis du har børn under syv år, er kravet 17 lektioner). Det er dog en forudsætning, at du ikke allerede har afsluttet en fuld hf- eller studentereksamen.

Få information

 

Kontaktinfo

Akademisk Studenterkursus

TITANGADE 13A
2200 København N

 Vis telefonnummer
www.akadstud.dk

Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om Enkeltfag

Tilmeld dig studentum.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Enkeltfag endnu. Bliv den første!