Vis studentum.dk som: Mobile

Interview: mød en medicinstuderende i Polen


Læs medicin i Polen ved Collegium Medicum

Collegium Medicum gav mig muligheden for at forfølge min drøm

Små hold og nære relationer til underviserne, laboratorieundervisning med professionelle læger og løbende entrance tests, der motiverer til endnu mere intensiv læsning er blot nogle af de fordele, som Sujiga Mylvaganam fremhæver ved medicinstudiet ved Collegium Medicum i Bydgoszcz i Polen.

Her læser hun medicin på tredje år og er ikke i tvivl, når man spørger hende, om hun kan anbefale andre at gå samme vej.

Sujiga forfulgte drømmen og læser medicin i Polen”Gør det! Jeg har fået virkelig meget igen ved at vælge Collegium Medicum. Her fik jeg muligheden for at forfølge min drøm om at læse medicin i stedet for at vælge en eller anden uddannelse, hvor jeg måske ville ende med at droppe ud.”, fortæller Sujiga.

Hendes bedste råd til andre, som drømmer om at læse medicin er at bruge et sabbatår efter gymnasiet på at prøve sin drøm af gennem frivilligt arbejde inden for medicin og pleje. For at blive en god læge, skal du nemlig virkelig ville det – og være sikker i dit valg.

Er du det, får du i Polen en medicinuddannelse, der fuldt ud kan måle sig med den danske. Samtidig får du en oplevelse for livet og et væld af muligheder ved at uddanne dig til læge på engelsk i et andet land.

Fra frivillig i Indien til medicinstuderende i Polen

Allerede i 3.g. begyndte Sujiga med at søge ind på medicinstudiet i Danmark. Da hun fik afslag, rejste hun tre måneder til Indien som frivillig med Projects Abroad. Her hørte hun første gang om Collegium Medicum gennem en bekendt. Det ledte til det første positive møde med Agder Vitenskapsakademi.

”Jeg blev nysgerrig, da jeg hørte flere talte meget positivt om Collegium Medicum. Så jeg talte allerede med Thor fra Agder Vitenskapsakademi første gang, mens jeg stadig var i Indien. Han var meget imødekommende og hans første reaktion var, at jeg da helt sikkert skulle ind, da jeg havde så meget at byde på.”, fortæller Sujiga.

Efter opholdet i Indien brugte Sujiga resten af sit sabbatår på at samle relevant erfaring til at søge ind i kvote 2 året efter. Da det igen ikke lykkedes at komme igennem nåleøjet til drømmestudiet, sendte hun i april en ansøgning til medicinstudiet ved Collegium Medicum til Agder Vitenskapsakademi.

Citat om optagelsesprocessen

”Noget af det, jeg rigtigt godt kan lide er, at de ved Agder Vitenskapsakademi og ved Collegium Medicum så på mere end bare mine karakterer. De så på mine erfaringer og min motivation for studiet.”, fortæller Sujiga om optagelsesprocessen.

Efter en optagelsessamtale i Oslo, hvor Thor og to repræsentanter fra Collegium Medicum deltog, blev Sujiga optaget med studiestart i august. Hun fremhæver kendskabet til det skandinaviske uddannelsessystem som en væsentlig fordel ved at søge via Agder Vitenskapsakademi.

”Netop fordi, at de kender det faglige niveau, karakterskalaen og linjerne på de gymnasiale uddannelser i Danmark, er de enormt gode til at sammenligne din gymnasiale baggrund med det internationale niveau. På den måde kan de give dig kvalificeret vejledning om dine chancer for at komme ind på medicinstudiet ved Collegium Medicum, når du søger.”

Studielivet som medicinstuderende i Bydgoszcz

Det var ikke uden sommerfugle i maven, at Sujiga rejste afsted til et nyt liv som medicinstuderende i Polen efter sommerferien.

”Jeg kendte ikke rigtigt noget til Polen og troede, at jeg skulle ned til et fattigt land, men sådan er det slet ikke. Levestandarden er mindst på niveau med i Danmark, og Bydgoszcz er en by med meget at byde på. Der er både den historieske Old town og New town med shoppingcentre, restauranter og alt, hvad man ellers kender hjemmefra.”, fortæller Sujiga om mødet med sin nye hjemby.

Til at begynde med flyttede hun ind i en lille lejlighed i nærheden af universitetet. Sidenhen er der kommet et flot nyt kollegie, tæt ved centrum og ved byens nye universitetssygehus, der blev indviet i september 2015. Det er her alle nye medicinstuderende ved Collegium Medicum bor.

Citat om studiemiljøet

Netop de korte afstande og sammenholdet med medicinstuderende fra mange forskellige lande er nogle af de fordele, Sujiga fremhæver ved studielivet i Bydgoszcz. Her er de omkring 200 medicinstuderende på den engelsksprogede lægeuddannelse ved Collegium Medicum.

”På grund af de små hold er der et virkeligt godt sammenhold på tværs af årgangene, hvor vi alle kender hinanden, og hvor vi er fra. Vi laver mange sjove ting sammen i fritiden, og så er alle meget åbne over for at sammenligne og fortælle om både forskelle og ligheder mellem studiet og sundhedssystemet i Polen og i deres hjemlande. Det giver mig som dansker et godt indblik i, hvordan sundhedssystemet i andre lande fungerer.”

Fra store auditorier til små hold

Som medicinstuderende ved Collegium Medicum er den professionelle og personlige relation til underviserne en af de helt store fordele. Samtidig er det en af de mest markante forskelle på at studere medicin i Danmark og i Polen.

”På medicinstudiet i Danmark foregår den teoretiske del af undervisningen i store auditorier, hvor du ikke kommer tæt på underviseren. Det betyder, at mange holder sig tilbage, hvis der er i tvivl for ikke at virke dumme, og at underviserne ikke kender de enkelte studerendes styrker og svagheder. På Collegium Medicum er vi højest 46 på en årgang, og på mit hold er vi endda kun omkring 30 medicinstuderende.” fortæller Sujiga og fortsætter:

”Det giver os mulighed for at være på samtaleniveau med vores underviser. Samtidig kender underviserne os så godt, at de ved, hvordan de kan hjælpe os bedst med det, vi har svært ved. Det ser jeg som en kæmpe fordel.”

Forskelle på medicinstudiet i Danmark og i Polen

En anden væsentlig forskel på medicinstudiet i Polen i forhold til Danmark er, der de første to år er langt mere fokus på teorien, før de medicinstuderende på tredje år begynder at komme med på patient rounds på Universitetssygehuset, hvor 5 – 6 medicinstuderende følger en læge rundt til patienterne.

”De første to år havde vi ofte praktiske tutorials, der svarer til laboratorieundervisning i Danmark. I stedet for ældre medicinstuderende, er det dog rigtige læger, som står for undervisningen her i Polen.

Før hver undervisningsgang i laboratoriet er der en entrance test, som du skal bestå for at få lov til at gå op til eksamen og afslutte faget. Det synes jeg personligt var rigtigt fedt! Der er meget at læse, og det kan være stressende, men det motiverede mig virkelig til at lige læse det ekstra, der skulle til."

Citat om læsning og laboratorieundervisning

I modsætning til den løbende kliniske undervisning, der er en del af medicinstudiet fra første år i Danmark, er der i Polen lagt en måneds klinisk undervisning /praktik ind i løbet af den tre måneder lange sommerferie, der er imellem alle studieårene.

”95 procent af de internationale medicinstuderende ved Collegium Medicum rejser hjem i sommerferien og tager den kliniske undervisning eller praktik i deres hjemland. Det kan sagtens lade sig gøre, men hvis man skal have en plads, er det vigtigt at være tidligt ude. Lykkedes det ikke, kan man naturligvis gennemføre den kliniske undervisning her i Bygdoszcz.”

De tre første år med praktik har hver sit tema: Sygepleje, Familiepraksis og Akut medicin.

Læs mere om at studere medicin i udlandet

Senest opdateret: 07 sep 2016

Danmarks Bedste Studieby

Danmarks Bedste Studieby

Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i udviklingen og dine muligheder på uddannelsesområdet.
Test dig selv