Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Filtrer efter
Studieretning
Uddannelsestype
Sted
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-2 af 2
Annoncer

Populære steder

Bliv gastronom

Tag en uddannelse som gastronom og lær at arbejd professionelt med mad og gode råvarer!

Drømmer du om at lære at tilberede og anrette gode måltider? Ønsker du at give kunder en god og unik smagsoplevelse? Så er gastronomuddannelsen måske den rigtige karrierevej for dig! På denne uddannelse vil du både lære færdigheder inden for madlavning, men du vil samtidigt også lære om indkøb og kundeservice. 

Hvad lærer jeg på gastronomuddannelsen? 

På gastronomuddannelsen vil du få en grundlæggende viden inden for sundhed, ernæring samt madlavning. På uddannelsen bliver du i stand til at sammensætte menuer og vide noget om drikkevarer til sammensætning af menuer. Du bliver oplært i at betjene kunder samt arbejde sammen med andre mennesker i forskellige teams. 

Efter det grundlæggende forløb på gastronomuddannelsen skal du vælge at specialisere dig inden for nogle af følgende områder: Gastronomassistent, kok eller smørrebrød og catering: 

  • Gastronomassistent: På gastronomuddannelsen kan du vælge at tage speciale som gastronomassistent, hvor du vil lære mere om de rutineprægede opgaver, som finder sted i et restaurationskøkken. 
  • Kok: På gastronomuddannelsen kan du vælge at tage speciale som kok, hvor du b.la. vil lære at planlægge indkøb, opbevaring og tilberedning af mad. Med et speciale som kok vil du lære forskellige tilberedningsmetoder samt råvaresammensætninger. 
  • Smørrebrød og catering: På gastronomuddannelsen kan du vælge at tage speciale i smørrebrød og catering, hvor du vil lære om salg af madretter samt typer af pålæg. Herudover vil du lære om opvask, rengøring, afrydning, tilberedning og servering. 

Gastronomuddannelsen er meget praktisk anlagt, og du vil derfor også have flere praktikforløb i uddannelsen. Her får du muligheden for at afprøve din teoretiske viden i det praktiske arbejde. De fleste uddannelsesudbydere kræver, at man selv finder en praktikplads, men der er som regel hjælp at hente fra udbyderen. 

Hvor kan jeg arbejde henne som færdiguddannet gastronom? 

Som færdiguddannet gastronom kan du arbejde mange forskellige steder. Som færdiguddannet gastronom kan du arbejde i større eller mindre køkkener på spisesteder, herudover kan du også starte din egen virksomhed, og fx levere mad ud af huset. Du har også muligheden for at arbejde på restauranter, kantiner, fastfoodforretninger eller caféer m.m. 

De steder hvor du kan arbejde, efter endt uddannelse, afhænger dog meget af, hvilket speciale du vælger undervejs i din gastronomuddannelse. Du kan med et speciale som gastronomassistent arbejde med fremstilling og salg i supermarkeders delikatesseafdeling eller få arbejde i forskellige specialbutikker med fødevarer. Vælger du at tage et speciale i smørrebrød og catering kan du arbejde i restaurationsbranchen. Herudover vil dine primære jobmuligheder med et speciale som kok være på restauranter og på hoteller. Yderligere får en del job i virksomheder med private kantiner, plejehjem, hospitaler eller daginstitutioner med madordninger. 

Hvilke egenskaber er gode at have som gastronom?

Det kan være en kompliceret og lang proces at undersøge forskellige uddannelser, for at finde den uddannelse, som passer til ens ønsker og fremtidsmuligheder. Det vil derfor altid være en god ide at opveje ens kvalifikationer i forhold til uddannelsens krav for at se, hvad dine fremtidige arbejdsgiver vil kræve og forvente af dig.

På gastronomuddannelsen vil det være en fordel, hvis du har nogle af følgende kvalifikationer: 

  • Kan bevare et solidt overblik, selvom der er travlt
  • Interesserer dig for praktisk arbejde og har lysten til at bruge hænderne i dagligdagen
  • Har sans og god hygiejne
  • Er både i stand til at arbejde selvstændigt og i teams
  • Er indstillet på skiftende arbejdstider
  • Har sans og fokus på detaljer og kvalitet
  • Har kreative evner og er servicemindet over for kunder