Fremragende Studievejledning
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende studievejledning.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Hvorfor vælge HF & VUC Nord?
Fleksibilitet – studer når det passer dig
Fokus på den enkelte kursist
Mange års erfaring med fjernundervisning
Om uddannelsen
HF enkeltfag i idræt via onlineundervisning
Er du interesseret i idræt, og vil du gerne lære om fysisk aktivitet samt om teorien bag? På HF & VUC NORD kan du studere idræt via onlineundervisning på C-niveau.
Idræt er meget mere end blot at være fysisk aktiv, det handler også om koreograferede bevægelser til musik, klassiske og nye idrætter, samarbejde, sundhed og teorien bag idræt.
Det lærer du på idræt C
På HF enkeltfaget idræt C lærer du inden for fokusområdet fysisk aktivitet, at:
- beherske grundlæggende færdigheder inden for idræt
- indgå i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der indeholder boldspil, bevægelse til musik og lyde, samt funktionelle og hensigtsmæssige bevægelser inden for øvrige klassiske- og nye idrætter
- udvikle kropsbevidsthed samt at indgå i forskellige typer af samarbejdsrelationer
Inden for fokusområdet teori og træning lærer du:
- centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning
- at forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden. Du skal bl.a. lære at orientere dig om muligheder for at dyrke idræt i fritiden
- at kende til roller og etik i idræt
- at udforme og udføre et opvarmningsprogram
- at udføre og have indsigt i enkle fysiologiske tests
- at udfærdige, gennemføre og evaluere dit fysiske træningsprogram.
Undervisningens indhold
Kernestoffet i undervisningen er:
- Alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse
- Grundlæggende principper for træning samt basale idrætsfag- lige begreber om træning, livsstil og idrætsvaner
- Idrætter, der fokuserer på samarbejde og etik og fremmer selvværd
Der inddrages supplerende stof i undervisningen.
Undervisningsform
Undervisningen organiseres i forløb, som kobler teori og praksis. I perioder skal du arbejde med tematiske forløb, som munder ud i et produkt, der dokumenterer din proces og dit faglige resultat. IT indgår som redskab i undervisningen i forbindelse med bl.a. informationssøgning.
Pris
Prisen for idræt c som onlineundervisning er 550 kr.
Hvis du er videregående er prisen: 13.826 kr.
Få information
Kontaktinfo
HF & VUC Nord
Udfyld formularen for mere information om Idræt C som onlineundervisning