Brian Cruys Rubæk-Andersen, HF studerende

Brian har fundet svaret på, hvad der giver ham værdi i livet

Hvad er egentlig det vigtigste i livet? Svaret vil afhænge af hvem man spørger. Spørger man Brian som bl.a. har kæmpet med tankemylder, en svag psyke og et dårligt selvværd, har han fundet et simpelt svar på, hvad der er det vigtigste i livet.

Brian Cruys Rubæk-Andersen er 32 år og har ikke, som mange andre i den alder, udsigt til hverken villa, Volvo eller vovse.  Gennem livet har han kæmpet for at leve op til samfundets forventninger og værdier. Han har blandt andet jaget en fit og muskuløs krop og han er startet på en uddannelse, selvom han egentlig hellere ville arbejde i Netto. Brians lave selvværd gjorde det svært at afvige fra de forventninger, han oplevede at andre havde til ham.”Jeg har tit følt, at jeg ikke var god nok og når jeg skulle møde nye mennesker, var jeg rædselsslagen for at blive dømt.” Brian kalder også sig selv for en bekymret type.”Tidligere kunne jeg gå helt ned af bar bekymring over fx klimaet.”fortæller han.

Brian har taget sin 9. og 10. klasse på Vestegen HF & VUC og er nu i gang med en HF samme sted. Han bor i en lejlighed sammen med en room-mate og lever i dag et liv, hvor han har fundet styrken til at definere sine egne værdier i livet.  ”Jeg vil ikke have en hund. Jeg vil ikke have en Volvo eller et hus på strandvejen. Det vigtigste er, at jeg har det godt. At jeg er glad.”At skabe værdi i livet er for Brian fx at gå ture og være sammen med vennerne. Men noget andet som også betyder utrolig meget for ham, er at lytte til filosofi, dyrke yoga og meditation.”Det hjælper mig ret meget. Jeg har en psyke der hurtigt kan kører af sporet, men dette hjælper med at holde den stabil. Det virker rigtig godt.”

Særligt det at lytte til filosoffen Alan Watts gennem 3 år har ændret Brians måde at håndtere tanker, bekymringer og følelser. Han har lært at give slip på tankerne og beskriver dem som”bølger der kommer og går”. Han fortæller at”Hver gang der kommer en tanke eller en følelse, så går jeg ikke længere i dialog med den, den får bare lov at være der.”Brian har lært at acceptere at tankerne, bekymringerne og følelserne er der, men at de ikke gør mere, hvis han bare lader dem være. De mister deres magt. Han oplever nu at kunne føle sig i”zen”, som han selv kalder det.

For Brian er det vigtigt at understrege, at han ikke har taget kontrol over sine tanker og følelser. Han har lært at acceptere dem. Han bryder sig ikke om kontrol.”At tage kontrol over livet er en illusion. Du kan hellere ikke tage kontrol over skyerne på himlen. Det er en umulig opgave at hindre dem i at glide forbi. Man kan godt blide sig selv ind, at man kan styre sine tanker, men det kan man ikke. De kommer og går hele tiden. Det samme med følelser. Når man accepterer dem, så glider de forbi ligesom skyerne på himlen og pludselig er himlen blå igen.”

Accepten af de svære tanker og støtten fra lærere og studievejledere, har gjort det nemmere for Brian at tage en uddannelse. Fagligt går det godt, men er der ting, der er svære for ham, har han lært at acceptere det og komme videre. I hverdagen er det fællesskabet på skolen der motiverer Brian.”Selvom uddannelse ikke er noget jeg har drømt om, så holder jeg motivationen i hverdagen fordi her er sjovt at være. Jeg kan godt lide det sociale. Jeg kan godt lide mine medstuderende.”

Brian oplever stadig at samfundet forventer noget andet og mere af ham. Ligesom han også har en ide om, at man som mennesker i vores samfund gør ting fordi andre forventer det af dem. Han mener, at der er for få der spørger sig selv: ”Hvad har jeg egentlig lyst til?”. Brians svar på det og på hvad der er det vigtigste i livet for ham, er have det godt der hvor han er nu. At være glad. Han henviser til Alan Watts sammenligning af livet og musikken.”Hverken i musikken eller i livet er det forsættelsen eller slutningen der er det vigtigste. Det handler om at være til stede nu og her.”

Han slutter af med at fortælle, at han bliver færdig med sin HF til sommer 2021, men hvad der efterfølgende skal ske ved han ikke og det er ikke noget han har lyst til at bekymre sig om nu. Han husker han sig selv på:”at fremtiden ikke er noget der eksisterer. Det er noget jeg selv skaber. Der er kun fremtid fordi jeg har nogle tanker der skaber en fremtid. Og hvis jeg ikke skaber fremtiden, så er den der jo ikke. Fordi det eneste jeg med sikkerhed har er nuet.”