Louise Ea Belling Kraneled, læser professionsbachelor i Innovation og entrepreneurship

innovation

Hvorfor valgte du denne uddannelse?

Jeg valgte en PBA i innovation og entreprenørskab, fordi den giver mig mulighed for at blive selvstændig med faglig støtte i ryggen.

Hvis jeg senere ikke ønsker at være selvstændig længere, kan jeg få job som f.eks. projektleder eller forretningsudvikler, så uddannelsen giver mange muligheder.

Hvilke kompetencer har du fået med dig?

Jeg har fået et personligt skub i forhold til at kunne tage kontakt til kunder og samarbejdspartnere. Samtidig har jeg fået kompetencer inden for projektledelse, forretningsudvikling, test af forretningskoncepter, regnskab og en bedre selvforståelse.

Hvad synes du om miljøet på campus?

Jeg synes, at der er et godt miljø på campus.

Hvad synes du om underviserne?

Jeg er glad for vores undervisere. En fordel ved at gå på UCL er, at underviserne har praktisk erhvervserfaring, og det gør undervisningen meget praktisk og konkret. Det trives jeg godt med.

Hvad vil du gerne, når du er færdig med uddannelsen?

Jeg har allerede startet mit eget firma. Det håber jeg, at jeg kan leve af, når jeg er færdig. Men samtidig er jeg kastet ind i et miljø, hvor vi er mange iværksættere samlet, og det gør, at vi hele tiden får nye ideer og samarbejder på kryds og tværs, så der er mange muligheder.

Hvem vil du anbefale denne uddannelse til?

Hvis du vil være iværksætter og har en iværksætterånd i dig, er det her uddannelsen for dig. Det er et studie, hvor man bliver udfordret, så man skal ville det, når man starter, men det kan give så meget. Og så er det jo en luksus at få lov til at bygge en virksomhed op, imens man er på SU.




Læs mere om Innovation og entrepreneurship (Professionsbachelor top-up)