Fremragende Studievejledning
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende studievejledning.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Om uddannelsen
Indretningskonsulent
Er du visuel og kreativt tænkende? Vil du gerne udfolde dig kreativt gennem indretning? Vil du gerne arbejde professionelt med indretning og ønsker at stå stærkest muligt overfor dine kommende kunder? Så har vi uddannelsen til dig...
Om uddannelsen
Med uddannelsen som indretningskonsulent hos Nordic Online Academy, vil du blive klædt på til at kunne drive store og små indretningsprojekter i fremtiden, som enten ansat eller selvstændig.
Uddannelsen er for dig, som ønsker at arbejde professionelt med indretning i fremtiden, eller personer som ønsker at fordybe sig yderligere i sin interesse inden for faget.
Med uddannelsen kommer du igennem hele paletten fra grundlæggende designhistorie, materialelære, farvelære, styling og til hvordan du møder kunden i øjenhøjde og giver dem den bedst mulige rådgivning ud fra deres behov og ønsker.
Da indretning er en sjov størrelse, hvor der sjældent er et facit, bygger uddannelsen i høj grad på praksisnær læring fra vores eksperter, som deler ud af deres erfaringer fra arbejdet med indretning på professionelt niveau og i mange forskellige sammenhænge. Med uddannelsen får du derfor virkeligheds- og praksisnær læring og kompetencer, som giver dig de bedst mulige forudsætninger for at kunne stå på egne ben med dine egne kunder i fremtiden. På uddannelsen bliver du rustet til at kunne arbejde med indretning professionelt, hvad enten det er i private hjem eller for virksomheder.
Opbygning og struktur af uddannelsen
Uddannelsen består af 10 moduler og du lærer blandt andet om forskellige stildesigns, farvekoder, belysning, styling og projektering.
Praktisk om uddannelsen
Materiale
Ved start på uddannelsen modtager du dit eget unikke log ind. Du vil have adgang til alt undervisningsmateriale fra købsdato og to år frem. Skulle du have behov for at genbesøge materialet efter endt uddannelse, er dette derfor stadig tilgængeligt for dig.
Support under uddannelsen
Selvom uddannelserne er 100% online on-demand forløb betyder det ikke, at du ikke kan stille de spørgsmål, du måtte have undervejs. Du er altid velkommen til at kontakte os.
Ansøgning og adgangskrav
Uddannelsen er privat, hvorfor din uddannelsesmæssige baggrund ikke er relevant.
Eksamen og diplom
Du vil løbende under uddannelsen blive testet i den viden, du har fået. Disse test skal du bestå for at kunne gå videre til de efterfølgende moduler. Når du har været igennem alle moduler, vil der være en afsluttende online test, som du skal bestå for at kunne færdiggøre uddannelsen.
Når alle tests er bestået, vil du automatisk modtage et diplom for din gennemførsel af uddannelsen samt bevis for den viden og læring du har modtaget.
Pris
Priser og betaling
Prisen for uddannelsen er 15.000 kr. inkl. moms. Du kan vælge at betale beløbet på én gang, eller du kan dele betalingerne op i rater. Dette sker helt automatisk i betalingsprocessen.
Få information
Kontaktinfo
Nordic Online Academy
Udfyld formularen for mere information om Indretningskonsulent online