"Jeg har altid interesseret mig for spil"

Games, ITU

Ulrik, 27 år

Hvilken uddannelse går du på?

"Jeg går på kandidatuddannelsen Games på ITU"

Hvorfor har du valgt den uddannelse?Kandidatuddannelse Games på ITU

"Jeg går på den her uddannelse fordi jeg altid har været interesseret i spil, også kunne jeg godt tænke mig at lære at designe dem og det mere tekniske bag. Så jeg kan koble mine egne idéer ind i det."

Hvad er det bedste ved din uddannelse?

"Jeg kan godt lide brugerdesign, som er idéen om, at man designer til brugeren og tænker på, hvordan deres oplevelse af designet eller spillet er. Så kan jeg også godt lide at designe og gamemechanics."

Hvad er det mest udfordrende ved din uddannelse?

"Uddannelsen er ret krævende rent teknisk, og det matematiske niveau kan også være lidt af en udfordring hvis ikke man har en matematisk baggrund. Det kan sagtens lade sig gøre uden, men det er en udfordring."

Hvad er din drømmekarriere?

"Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med spil, selvfølgelig. At blive ansat i et dansk firma ville være fint. Der er rigtig mange om buddet, men så kan man altid tage til udlandet."

Skulle du tage nogle ekstra kurser for at komme ind?

"Nej, det skulle jeg ikke. Men det krævede at jeg allerede i gymnasiet målrettede mig mod den her uddannelse. Jeg er sproglig student, så det krævede at jeg tog matematik. Men da jeg først gjorde det, så var det muligt at komme ind."



Læs mere om IT-Universitetet i København