Løn og fremtidsudsigt for Industriel designer

Om jobbet

En industriel designer arbejder med produktudviklling og design. I udviklingen af nye produkter skal du være opmærksom på mange faktorer.

Du skal fx være bevidst om økonomi, funktion, kundens behov og miljømæssige problemer. Industrielle designere er dygtige til at lege med farver, former og finde på nye ideer. Det er en fordel at have kendskab til forskellige materialer og deres anvendelsesmuligheder.

Industrielle designere kan blive ansat i mange forskellige slags firmaer alt afhængigt af deres kreative evner og fagområde.

Læs mere om Industriel designer

Industrielle designere lever af at komme med idéer til brugsting, der kan massefremstilles på industrivirksomheder. Det kan være alt fra biler, møbler og køkkenredskaber til armaturer til badeværelser og køkkener, hospitalsudstyr, maskiner og elektronisk udstyr.

Industrielle designere formgiver og fremstiller brugsting og brugskunst, som på en gang skal være funktionelle og smukke eller anderledes at se på.

Selv om der kan være stor forskel i produkttypen, der skal formgives, er der mange fællestræk i selve arbejdsgangen inden for de fleste brancher.

Som industriel designer må du under udviklingen af et produkt forene en række forskellige krav. Du skal tænke både funktion, teknik, æstetik og økonomi ind i produktet.

Det betyder, at du dels må undersøge, hvem produktet skal sælges til, og hvad det må koste. Dels skal du beslutte, hvillket råmateriale det skal fremstilles i, og hvilken produktionsproces det skal gennemgå. I dag er det vigtigt også at tænke miljøhensyn ind i produktet.

Ud fra disse undersøgelser udvikler du dine idéer til produktet. Det indledende udviklingsarbejde foregår som tegnede eksperimenter på papir eller på computer, og måske bliver der lavet mindre modeller.

Som industriel designer diskuterer du dine tegninger og modeller af produktet med producenten, og du justerer dine idéer, indtil den endelige form er fundet, og produktet kan sættes i produktion.

Efter at produktet er sat i produktion, skal du kontrollere, om produktet lever op til de krav, som man har stillet til det. Det foregår i virksomhedens produktionsafdelinger og i samarbejde med de medarbejdere, der står for den praktiske fremstilling af produktet.

Som industriel designer må du have anlæg for tegning, farve og form. Arbejdet kræver, at du også har sans for teknik og økonomi og kan gøre rede for dine idéer, både mundtligt og skriftligt.

Betegnelsen designer dækker bredere end industriel designer, og omfatter især design inden for det visuelle område, grafisk design og lignende. Designopgaverne kan i nogle tilfælde handle om formning af unika-ting, det vil sige ting, der ikke skal masseproduceres.

Læs mere om Industriel designer

Industrielle designere kan være ansat på en tegnestue.

Eller de kan være ansat i en anden virksomhed, hvor de arbejder med industrielt design og formgivning, fx en keramisk fabrik, plastfabrik, tekstilfabrik eller møbelfabrik. Her designer de produkter af glas, elektriske belysningsartikler, bijouteri og lignende varer. Andre designer sportsudstyr, spil og legetøj eller de udvikler produktdesign af medicinske og dentale instrumenter.

Læs mere om Industriel designer
Gennemsnitsløn
48.339 DKK
Per måned *
* Kilde: Uddannelsesguiden (ug.dk) + opdatering på lønstigning mellem 2019 og 2023 fra Danmarks Statistik om lønniveau (LONS30).
Gennemsnitsløn
  • 48.339 DKK
  • 45.747 DKK
  • 53.971 DKK
Gennemsnitsløn per sektor
  • 48.323 DKK
Pay over time for Industriel designer

Pay for this role has increased slightly over time
  • 41.975 DKK
  • 42.874 DKK
  • 44.860 DKK
  • 46.302 DKK
  • 48.339 DKK

Pay for this role has increased slightly over time
  • 4 DKK

Pay for this role has increased slightly over time
  • 4 DKK

Fremtidsudsigter for Industriel designer

Annoncer