Spansk i Barcelona

23 jun 2010
SPØRGSMÅL
BARCELONA.
Hejsa. Jeg har planlagt at rejse til Barcelona med det formål at lære spansk. Jeg har hørt det er muligt at få su under opholdet, hvis man vælger bestemte godkendte skoler.
Jeg har en gy, udd. samt en bachelor i ergoterapi, ved ikke om det kan bruges til at "bygge videre"?
Håber nogen ved noget om noget.
Vh Anne

Svar:

Hej Anne,

Der er desværre ingen skoler som er automatisk SU godkendte. Det er altid uddannelsen som er determinerende for hvorvidt du kan få SU med. I dit tilfælde vil det ikke være nok at rejse med det formål at lære spansk. Der skal være tale om en decideret uddannelse, som kan anerkendes i Danmark før du kan få SU. Derfor er der ingen sprogskoler som er SU godkendte, idet de ikke er officielt kompetencegivende.

Dine muligheder for at bygge videre på ergoterapeutuddannelsen er desværre ikke så gode, som hvis du havde været under uddannelse. Idet du er færdiguddannet vil du skulle starte på en hel uddannelse og ikke bare fag, for at få SU beviliget. Du kan evt. prøve at kontakte professionshøjskolerne i Danmark og høre om de har aftaler med universiteter i Spanien, som udbyder en lignende uddannelse på kandidatniveau. (det vil tælle som en hel uddannelse, og være su berettiget).

Jeg vil dog vurdere at der skal være tale om et studie af minimum et års varighed før du vil få SU beviliget. Og desværre er det altid nemmere at få SU med til udlandet når ens uddannelse ikke er afsluttet.

Under alle omstændigheder er SU i udlandet noget som skal ansøges om hos SU styrelsen.

Evalueringspolitik

Vil du skrive en evaluering om en skole eller en uddannelse på studentum.dk? Cool! Så bidrager du ved at hjælpe andre med at finde den uddannelse, der passer dem bedst. Læs venligst vores anmeldelsespolitik om, hvordan vi godkender og udgiver anmeldelser her. 

Download vores evalueringspolitik her

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide