Højskole - videreuddannelse for voksne

Højskole er en kostskole, hvor du bor og har undervisning indenfor de fag og emner, der interesserer dig. Der er ingen eksamen, og der kræves ingen bestemte forudsætninger. Højskolen er for alle!

Højskole er en kostskole, hvor du bor og har undervisning indenfor de fag og emner, der interesserer dig. Der er ingen eksamen, og der kræves ingen bestemte forudsætninger. Højskolen er for alle. En af de vigtigste grundsten er den personlige udvikling og det at blive en del af et fællesskab. Eleverne er med til at forme undervisningen, og lærerne fungerer mere som vejledere end egentlige lærere. Kendetegnet for en højskoles undervisning er, at man ofte arbejder med temaer og projektarbejde.

Højskoler over hele Danmark

Der findes 70 højskoler spredt over hele landet. Mange ligger i smukke og naturskønne områder på landet, men der findes også højskoler i flere af de større byer. Man kan søge hvor som helst i landet og er ikke bundet af amts – eller kommunegrænser.

Den enkelte skole har stor frihed til at selv at udforme sin virksomhed.

Du kan vælge om du vil gå på et ”langt kursus”, som ofte varer 4-5 måneder, eller mellemlange kurser, som ofte varer 4-7 uger. Kortere kurser kan vare fra fem dage til tre uger.

Der findes utrolig mange spændende og interessante højskoler rundt om i landet. Der findes højskoler for de idrætsinteresserede, de kreative og de boglige for bare at nævne nogle. Et højskoleophold giver dig en oplevelse og venner for livet. For at gøre det mere overskueligt kan man opdele højskolerne i følgende kategorier:

Almene højskoler

 Dette er den største gruppe af danske højskoler. De almene højskoler er karakteriseret ved at tilbyde mange forskellige fag, samtidigt med at de normalt tilbyder 2-4 hovedfag. På en almen højskole har du mulighed for at prøve noget helt nyt, eller blive endnu dygtigere til et emne eller et fag du i forvejen synes er interessant. Det kan være inden for fag som filosofi, skuespil/teater, kunst, religion, æstetik, musik, sociologi, natur og friluftsliv, psykologi, idræt, sang og meget andet.

UngdomshøjskoleUngdomshøjskoler

Er du mellem 16-19 år kan en ungdomshøjskole være noget for dig. En ungdomshøjskole minder meget om de almene højskoler som skoleform og har et meget varieret og bredt fagudbud.

Ungdomshøjskolerne henvender sig til unge, som måske har afbrudt en ungdomsuddannelse, eller bare trænger til en pause fra det formelle undervisningssystem. Den eneste forskel mellem de almene højskoler og ungdomshøjskolerne er aldersgrænsen.

Fagspecialiserede højskoler

En fagspecialiseret højskole har fokus på få specifikke fagområder. Det åbner muligheden for at fordybe dig og afprøve et bestemt fagområde. Du kan for eksempel gå på en fagspecialiseret højskole med design, arkitektur, billedkunst, teater, musik, film, eller sprog som fagområde.

Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler

Disse højskoler tilbyder, som overskriften fortæller, et bredt udbud af alle de kendte idrætsformer, såsom gymnastik og alle former for boldspil. Derudover er der også mulighed for at vælge fag inden for samme genre som de almene højskoler.

Kristne eller spirituelle højskoler

Nogle højskoler fokuserer på en bestemt trosretning eller filosofi, som danner grundlag for undervisningen. Med hensyn til det faglige er det som på de almene højskoler, men med et overvejende fagligt fokus på en religiøs eller spirituel tilgang til tilværelsen. 

HøjskoleopholdInternationalt forankrede højskoler

Denne type af højskole har ligesom de almene højskoler et meget varieret og bredt fagudbud. Højskolerne har dog et fokus mod samfundsmæssige, politiske og kulturelle forhold. Ofte findes der et internationalt miljø med mange elever fra andre kulturer på disse højskoler.

Livsstilshøjskoler

Livsstilshøjskolerne har fokus på kost, motion og personlig udvikling kombineret med almendannende og kreative fag. Der findes yderligere højskoler, der tager hensyn til personer med særlige behov. For eksempel funktionsnedsættelse eller læsevanskeligheder. 

Økonomi

Et højskoleophold koster i gennemsnit 1.700 kr. om ugen. Visse højskoler er lidt billigere og andre lidt dyrere. Længden på højskoleophold varer normalt mellem 12 og 22 uger, men der findes dog kurser som varer helt op til et år. I visse kommuner kan du søge om tilskud til opholdet, kontakt din kommune for nærmere information. Du kan få statsstøtte til et højskoleophold hvis du ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, er nydansker eller flygtning.

Hvis du har spørgsmål eller funderinger omkring studier eller andet, er du varmt velkommen til at kontakte os.

Kilde: www.hojskolerne.dk
www.ug.dk


Annoncer