Bliv klogere på din handelsuddannelse her

Bliv ekspert i salg, indkøb og logistik

En handelsuddannelse gør dig til ekspert i salg, indkøb og logistik. Du bliver samtidig klog på kundekommunikation og forretningsforståelse samtidig med, at du bliver god til at se værdien i det gode samarbejde. 
Viser 1-1 af 1
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-1 af 1

handelsuddannelse

Handelsuddannelsen er din vej til detailhandlen

EUD-udddannelsen giver dig de bedste forudsætninger for en fremtid i engrosvirksomheder eller som stifter af din egen handelsvirksomhed. 

På uddannelsen lærer du at skabe værdi for en given virksomheds produkter og services, så de kan videresælges med fortjeneste. Du lærer endvidere at indhente tilbud, sammenligne priser og at kvalitetteste. Du vil samtidig opnå viden omkring logistik og indkøb. Uddannelsen er for dig, der øsnker at arbejde i eller starte din egen handelsvirksomhed. 

Sådan bliver du uddannet inden for handel

Handelsuddannelsen består af et grundforløb på enten 20 eller 40 uger. Herefter følger et hovedforløb, der veksler mellem praktik- og skoleforløb. Du kan vælge at specialisere dig inden for flere forskellige specialer

Under skoleforløbene undervises du blandet andet i: 

  • Salg
  • Salgsplanlægning
  • Indkøb
  • Logistik
  • Varer- og produktkendskab, alt afhængigt af, hvilket speciale du vælger
  • Forretningsforståelse
  • Kundekommunikation
  • Samarbejde.

I praktikforløbende, der foregår i en virksomhed eller på et praktikcenter, bliver du oplært i uddannelsens arbejdsopgaver.

Du afslutter handelsuddannelsen med en fagprøve og får herefter et fagprøvebevis. 

Er du allerede student skal du tage et afkortet grundforløb:

Med en afsluttet højere handelseksamen (hhx) skal du tage et 5-ugers grundforløb efterfulgt af en grundforløbsprøve samt et hovedforløb med praktik. 

Med en afsluttet studentereksamen (stx), højere teknisk eksamen (htx) eller højere forberedelseseksamen (hf) skal du tage et 10-uger grundforløb efterfulgt af en grundforløbsprøve samt et hovedforløb med praktik. 

Her kan du uddanne dig inden for handel

Uddannelsens grundforløb er indelt i to. Du kan tage 1. del på alle erhvervsskoler, mens 2. del af forløbet kan tages på udvalgte skoler landet over. Er du allerede klar over, hvilken uddannelse du vil læse, kan du med fordel vælge en skole, der udbyder begge dele af grundforløbet. Derved er chancerne for, at de udbyder hovedforløbet også større. Du kan med fordel tjekke de enkelte skolers hjemmesider for at få information herom. 

Disse forudsætninger skal du opfylde for at kunne tage handelsuddannelsen;

  • Du skal være god til at tale med mange forskellige mennesker
  • Du skal have sans for handel og salg
  • Du skal være god til tal og til at indgå aftaler
  • Du skal være god til fremmedsprog

Undervisningen er aldeles intensiv, så det er ligeledes vigtigt, at du er bogligt stærk. Vælger du at læse til logistikassistent skal du ligeledes være god til at planlægge opgaver og have et godt overblik. 

Du skal endvidere opfylde følgende adgangskrav 

Du skal have afsluttet afgangseksamen i 9. eller 10. klasse med en gennemsnitskarakter på minimum 2 i både dansk og matematik. Du skal ligeledes være erklæret uddannelsesparat og have en underskrevet uddannelsesaftale. Hvis du har en gymnasial uddannelse opfylder du også kravene. 

Du skal selv sørge for at skaffe en praktikplads

Du er ansvarlig for at kunne fremskaffe en underskrevet uddannelsesaftale med en virksomhed. Det kan godt være svært, og det er derfor en god idé, at du beregner god tid til den denne del. Du kan få hjælp fra skolen til selve processen og lykkedes det dig ikke at finde en virksomhed, har du mulighed for at komme i skolepraktik, som så vil foregå på i et praktikcenter. 

Vælg mellem indkøbsassistent, logistikassistent eller handelsassistent

På første trin af hovedforløbet tager du Kundekontaktcenteruddannelsen. Derefter vælger du mellem tre retninger:

  • Indkøbsassistent – for dig, der vil arbejde med import, eksport og internationale betalingsmåder
  • Logistikassistent – for dig, der vil tilrettelægge forsendelser og oplagring af varer
  • Handelsassistent – for dig, der vil arbejde med forhandling, markedsanalyser og lignende

Uanset hvilken retning, du vælger, skal du have et HG grundforløb og en praktikplads, inden du starter på din handelsuddannelse. Du får elevløn fra dag ét, og uddannelsen veksler mellem skoleperioder og tid ude i den virksomhed, hvor du er elev.

Bliv handelsassistent med fokus på international handel

Lyder en fremtid som handelsassistent som noget for dig? Vælger du denne retning på din handelsuddannelse, har du en unik mulighed for at specialisere dig inden for den branche, som du drømmer om at arbejde. Vælg mellem specialer som VVS, tekstil, træ- og byggematerialer eller noget helt fjerde. Drømmer du om at arbejde i udlandet? Så er specialet i International handel oplagt for dig.

Arbejde i kontormiljø

Mange handelsansatte arbejder i et kontormiljø. En vigtig del af arbejdet går ud på at være med til at skabe værdi for virksomhedens produkter og services, så de kan sælges videre med fortjeneste.

Du lærer også at repræsentere en virksomhed som mellemhandler mellem den og dens kunder og leverandører.

Tag EUX uddannelse samtidig med handelsuddannelse

Du har mulighed for at tage eux i forbindelse med din handelsuddannelse, men det er ikke obligatorisk. Hvis du gennemfører din erhvervsuddannelse med eux, får du det, man kalder 'generel studiekompetence' og bliver ligestillet med personer, der har en gymnasial eksamen. Du kan altså videreuddanne dig på samme vilkår som personer med gymnasial eksamen.

Videreuddan dig med en handelsuddannelse

Du kan bl.a. videreuddanne dig til:

  • handelsøkonom
  • logistikøkonom
  • markedsføringsøkonom
  • serviceøkonom
  • designteknolog

Du kan også efteruddanne dig på deltid med en relevant videregående voksenuddannelse (VVU), fx akademiuddannelsen i international transport og logistik og akademiuddannelsen i international handel og markedsføring.

Ønskeliste

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Åbent hus
april 2024
ma
ti
on
to
fr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12