Filtrer efter
Studieretning
Uddannelsestype
Sted
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Søgningen gav ingen resultater. Venligst prøv en Ny søgning
Annoncer

ejendomsservicetekniker

Tag en uddannelse som ejendomsservicetekniker og få ansvaret for administration, udendørsarealer samt vedligeholdelsen af bygninger!

Drømmer du om at arbejde på skoler, rådhuse eller i private erhvervsvirksomheder? Vil du arbejde inden for et af disse erhverv og få ansvaret for grønne arealer, administration, bygninger og varmeanlæg? Vil du lære om håndværksfag og have viden inden for forskellige servicefag? Vil du hjælpe brugere og beboere? Så er dette måske den rigtige karrierevej for dig - læs mere om ejendomsserviceteknikeruddannelsen her!

Hvordan er ejendomsserviceteknikeruddannelsen opbygget? 

Uddannelsen som ejendomsservicetekniker er opbygget af tre grundelementer, hvor du først vil have et grundforløb og derefter et hovedforløb. Herefter vil uddannelsen skifte mellem praktikperioder og skoleforløb. Praktikperioden på uddannelsen er en god mulighed for at få afprøvet teorien fra skolebænken i praksis. Praktikken vil enten foregå i et praktikcenter eller en almindelig arbejdsplads, her vil du opleve at blive oplært i arbejdsopgaver, som vil være relevante for dig som færdiguddannet ejendomsservicetekniker. 

Når den studerende har overstået grundforløbet, hovedforløbet og praktikperioden, vil uddannelsen afsluttes med en svendeprøve. 

Hvad lærer jeg på ejendomsserviceteknikeruddannelsen?

På uddannelsen vil man modtage undervisning inden for mange forskellige emner og fag. Du vil b.la. have fag som IT, psykologi, naturfagligefag og fysik. Du vil herudover lære ting om varmeanlæg, kommunikation, samarbejde, vedligeholdelse af maskiner og affaldshåndtering m.m. 

Du vil lære disse ting, da dit fremtidige arbejde som ejendomsservicetekniker vil handle om at pleje grønne områder uden kemi samt at korrekt sortere affald og bygningsvedligeholdelse. Du vil også lære om samarbejde, da det er en vigtig del af dit fremtidige arbejde, hvor du skal have et tæt og godt samarbejde med beboerne. Din undervisning i kommunikation og psykologi vil også give dig evner til at fremme fællesskabet i beboelsesområderne. 

Hvilke egenskaber er gode at have som ejendomsservicetekniker?

Det kan være en kompliceret og lang proces at undersøge forskellige uddannelser, for at finde den uddannelse, som passer til ens ønsker og fremtidsmuligheder. Det vil derfor altid være en god ide at opveje ens kvalifikationer i forhold til uddannelsens krav for at se, hvad dine fremtidige arbejdsgiver vil kræve og forvente af dig.

Det vil være en fordel som ejendomsservicetekniker at være praktisk anlagt, da meget af arbejdet som ejendomsservicetekniker vil være praktisk. I takt med dette, vil det også være en fordel at have en fysik. Herudover er det godt at have en evne til at kommunikere og udtrykke forståelse for mange forskellige mennesker. 

Når man skal arbejde som ejendomsservicetekniker, skal man derfor være serviceminded og brænde for at hjælpe til der, hvor der er brug for det.

Hvor kan jeg arbejde henne, som færdiguddannet ejendomsservicetekniker? 

Når du er færdiguddannet som ejendomsservicetekniker, vil du have jobmuligheder i forskellige brancher. Du vil have jobmuligheder i boligselskaber eller private udlejningsejendomme. Der er også jobmuligheder for ejendomsservicetekniker inden for firmaer, som udfører ejendomsservice samt rengøring eller på forskellige skoler og andre former for offentlige institutioner. 

Hvilke fremtidsmuligheder har jeg som ejendomsservicetekniker? 

Er du færdiguddannet ejendomsservicetekniker? Ønsker du at videreuddanne dig efter uddannelsen? Så er der gode muligheder - kig med her! 

Du har efter afslutningen på din uddannelse som ejendomsservicetekniker mulighed for at videreuddanne dig, da du vil have adgang til flere forskellige videregående uddannelser. Du vil b.la. kunne tage en videregående uddannelse som byggekoordinator eller byggetekniker. Der er muligvis nogle af de videregående uddannelser, som du ønsker at tage, hvor du vil mangle enkelte fag eller niveauer. Dette kan eventuelt løses ved at tage supplering af de forskellige fag.