Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Karzan, læser engelsk og matematik enkeltfag

karzan

Karzan – en fighter

Et barsk liv har sat sit præg, men Karzan er en fighter og oplever nu hvordan fortiden har rustet ham og givet ham mod og mål for fremtiden.

Karzan Khasrewi er 25 år og kommer fra Kurdistan. Han gik i skole i sit hjemland til 12. klasse og var rigtig dygtig fagligt. Tiden i hjemlandet var også fyldt traumatiske oplevelser. Særligt en 3-årig periode, hvor han arbejdede i Green Zone satte dybe spor.

For 3,5 år siden besluttede hans mor, at de skulle tage til Danmark. Det allerførste møde med Danmark var i Rødby havn. Her overhørte Karzan nogle danskere snakke sammen og tænkte med sig selv:”Karzan, hvad laver du? Du kommer aldrig til at lære det danske sprog”.Karzan og hans familie kom på asylcenter og det tog ham 3 dage lære at tælle til 5. Han startede på sprogskole og her fra gik det stærkt.”Normalt tager en sprogskolen for folk der er nye i Danmark 1-1,5 år, men for mig og min lillebror tog det 6 måneder. Jeg fik et bevis fra sprogskolen med 12 i mundtlig karakter og 7 i skriftlig.”Efter at Karzan og hans bror havde afsluttet sprogskolen henvendte kommunen sig til dem og indkaldte dem til et møde. De vidste ikke hvorfor de blev indkaldt. Det vidste sig, at kommunen ville rose og belønne dem for, at de havde lært det danske sprog så hurtigt.

Herefter satte de sig for, at de ville tage en uddannelse og startede på Vestegnen HF & VUC. Karzan tager lige nu engelsk på 10. klasses niveau samt matematik som HF enkeltfag. Matematik har altid interesseret Karzan.”Jeg er ret god til det. Jeg har en masse beviser fra mit hjemland. Også her går det godt og flere af de andre kursister på skolen spørger mig om hjælp til matematik.”

Karzan vil gerne tage flere fag, for han vil forsat gerne dygtiggøre sig.”Det vigtigste for mig er at blive klogere hele tiden.”  Dog er han ikke helt afklaret med hvad han kan/skal bruge sin uddannelse til. Han håber på at blive dansk statsborger, så han kan forfølge sin drøm om at blive politimand. Alternativt kunne han godt tænke sig at blive ingeniør, som hans mor langt højere grad bakker op omkring.

Karzan har arbejde som kok på en italiensk restaurant og bruger desuden mindst én dag om ugen sammen med sin danske ”familie”, som han også elsker at lave mad til. ”Familien” har været der for Karzan siden han kom til Danmark og sammen fungerer de som en rigtig familie.”De hjælper mig. De giver mig energi”  fortæller Karzan.

Danmark er et meget roligt land sammenlignet med hvad Karzan kommer fra. Han føler sig tryg her.”Jeg har haft et meget hårdt liv, men her er jeg stræk. Jeg kæmper for min familie. Jeg kæmper for at nå mine mål.”  Dette siger han med en overbevisning i stemmen og med ordene”Jeg ved, at jegvilnå mine mål.”




Læs mere om Pædagog - HF fagpakke

Vil du vide mere?


Få information

Kom I kontakt med Vestegnen HF & VUC
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.