Videopræsentation

Her kan du se en video om det bedste ved uddannelsen til farmakonom og det bedste ved arbejdet. En lærer fortæller om din fremtidige karriere og studerende fortæller om netop hvorfor de valgte uddannelsen til farmakonom, lægemiddelkyndig. Et givende erhverv der bl.a. handler om at rådgive mennesker.

Er uddannelsen til farmakonom noget for dig?

Uddannelsen til farmakonom

Som farmakonom rådgiver du om sundhed, sygdom, forebyggelse og behandling, herunder lægemidler, lægemiddelbeslægtede produkter og egenomsorg.
Under uddannelsen skal du tilegne dig faglige kvalifikationer til at virke som farmakonom på privat apotek og sygehusapotek og udvikle dine personlige kvalifikationer samt evnen til at udvikle faget. Farmakonom betyder lægemiddelkyndig.