"Uddannelsen kræver meget, men det er jo samtidig fedt"
Sally, 20 år
Hvilken uddannelse går du på og hvorfor?
Sygeplejerskeuddannelsen. Jeg har valgt uddannelsen, fordi jeg, lige efter jeg blev student og blev syg, havde en oplevelse med at lægerne bare farede rundt og skøjtede over patienterne, mig inklusiv. Mens sygeplejerskerne virkelig havde styr på det, Jeg kom jo faktisk ud fra gymnasiet med et rigtig højt snit og min plan var at starte på medicinstudiet. Men efter den oplevelse bestemte jeg mig for, at det ikke var noget for mig, da det er hele systemet, der gør at lægerne er nødt til at skøjte forbi patienterne, som de gør. Sygeplejerskerne var derimod, der hvor de skulle være og derfor bestemte jeg mig for denne uddannelse.

Hvad er godt eller spændende ved netop den uddannelse?
Det spændende ved uddannelsen er at den omfavner flere områder. Det er ikke kun personlig omsorg den fokusere på, men også fysiologi, anatomi, psykologi osv.
Hvad skal man være specielt opmærksom på, når man starter? Er der nogle udfordringer?
Uddannelsen kræver meget, men det er jo samtidig fedt. Til at starte med troede jeg at sygeplejerskeuddannelsen jo bare handlede om omsorg og ar være behagelig og venlig overfor andre, men jeg fandt jo ud at det kræver lige lidt mere.
Hvad er din drømmekarriere?
Jeg syntes alt er så fedt, at jeg bare vil hoppe ud i det, og prøve de forskellige ting igennem praktik, udnytte det også i sidste ende vælge et eller andet, hvor jeg kan se at der er nogle gode muligheder for mig.
Læs mere om Sygeplejerskeuddannelsen
Vil du skrive en evaluering om en skole eller en uddannelse på studentum.dk? Cool! Så bidrager du ved at hjælpe andre med at finde den uddannelse, der passer dem bedst. Læs venligst vores anmeldelsespolitik om, hvordan vi godkender og udgiver anmeldelser her.
Hvad kan jeg blive?
Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.
Få inspiration til din karriere
Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg!