Kan en uddannelse i Mexico måle sig med de danske niveau? - Forum

01-06-2010 18:19   Louise Aagaard Jensen
post Hej alle. Jeg er efter gymnasiet sidste år, taget et sabbatår i Mexico. Nu skal jeg hjem om en måned, men jeg er bange for at jeg har forelsket mig i landet, og jeg er ved at undrsøge mine muligheder for at blive her i landet. Jeg savner at læse, og venter på svar fra CBS i KBH, hvor min plan var/er at starte til august på min bachelor. Men nu hvor jeg leder efter en mulighed for a blive her i længere tid, så vil jeg gerne høre om du/I ved om en bachelor-uddannelse i Mexico (på det anerkendte Anahuac Mayab Universidad) som varer 4 år, er på højde med en dansk universitets uddannelse? Med en bachelorgrad fra Anahuac Mayab Universidad i Mexico, vil jeg da kunne få lige så gode karrieremuligheder og mulighed for at læse min kandidat i Danmark? - Er den godkendt til at få SU og SU-løn? Eller er det bare dumt at hoppe ud i en uddannelse i et uland og få SU-gæld, når man kan få en gratis uddannelse derhjemme i DK som muligvis er meget højere? Jeg elsker at være her, og jeg ville elske at blive her i flere år og læse, og ikke mindst den udfordring som ligger i den. Men jeg ønsker bare også en god karriere som kan få lov til at vokse, og vil gerne kunne arbejde i Europa, Danmark, USA, og i Australien. Lige nu vil jeg bare gerne blive her. Håber at folk vil give nogle gode råd, og/eller evt. har erfaring med noget lignende. Jeg er desperat efter noget rådgivning her - da det er et ret svært valg. :) Mvh Louise

RE: Kan en uddannelse i Mexico måle sig med de danske niveau?
02-06-2010 09:36   Studentum
Hej Louise, Det lyder spændende med Mexico. Det er svært at sige hvordan dine karrieremuligheder vil være når du kommer hjem til Danmark. Det kommer bl.a. an på hvilken uddannelse du har tænkt at gennemføre - visse uddannelser afviger mere fra det Danske system end andre. Der er dog flere som har fået godkendt uddannelser fra Mexicanske universiteter. Derudover får du selvfølgelig andre kompetencer som kan åbne dørene til en karriere i Danmark. (du vil jo helt sikkert blive rigtig dygtig til Spansk) Som udgangspunkt vil du kunne gennemføre din kandidat i Danmark med en bachelor fra et mexicansk universitet. Det er dog noget du vil skulle søge om hos styrelsen for international uddannelse (iu.dk). Det er dem som foretager vurderingen af din Mexicanske uddannelses faglige niveau i forhold til en tilsvarende Dansk uddannelse. Styrelsen for international uddannelse vil også kunne oplyse dig om de procedurer og elementer du skal være opmærksom på. Mht. til SU skal du ansøge om at få lov til at tage din SU med til uddannelsen i udlandet. SU styrelsen kræver en del dokumentation om uddannelsen og uddannelsesstedet for at tage stilling, men jeg har erfaret at de fleste universitetsuddannelser (hvor du bliver bachelor eller kandidat) kan godkendes til at tage SU'en med. Du kan finde ansøgningsskemaet på www.su.dk under udlandsstudier. Der er flere som succesfuldt har gennemført uddannelser i alverdens lande inklusiv Mexico, og som har fået en fin karriere efterfølgende. Du skal dog være opmærksom på der kræves mere af dig selv, og at det hele er en smule omstændigt. Derudover har der været en tendens til at visse uddannelser fra mexicanske universiteter er blevet nedvurderet af styrelsen for international uddannelse, hvilket vil sige at hvis du vil fuldføre din kandidatgrad i Danmark skal du måske have et par fag ekstra. Mit råd til dig vil være i første omgang at kontakte styrelsen for international uddannelse, og få alting konkretiseret Mvh

Evalueringspolitik

Vil du skrive en evaluering om en skole eller en uddannelse på studentum.dk? Cool! Så bidrager du ved at hjælpe andre med at finde den uddannelse, der passer dem bedst. Læs venligst vores anmeldelsespolitik om, hvordan vi godkender og udgiver anmeldelser her. 

Download vores evalueringspolitik her

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide