Jura i London? - Forum

28-11-2010 22:05   Michelle Lindhardt

Hej studentum :-)
Jeg er lidt i en krise, da jeg prøver at finde ud af, hvad jeg vil efter gymnasiet. Jeg har altid godt ville lave noget, hvor jeg kan inddrage mit engelsk, da det er det, som jeg er bedst til, og som jeg holder mest af. Jeg havde tænkt meget på jura, da jeg altid har syntes, at det lød utroligt spændende. Jeg hørte så af en studievejleder, at jeg kunne tage til London og studere Jura der, men problemet er så bare, at så kan jeg ikke bruge det herhjemme, fordi det ikke er samme love osv. Allerhelst, vil jeg gerne rejse derover når tid er, men jeg kan ikke bare efterlade min familie her, og bare flytte til London helt alene, og bo derover resten af tiden, selvom jeg gerne vil. Jeg ville høre, om der kunne være mulighed for, at man kunne være begge steder? Altså om man kunne blive international for et firma, så man måske enten boede der, eller her, og så kom til det andet tit? Problemet er som sagt, at der ikke er samme love, så det nok ville blive et problem..
Men derfor søger jeg hjælp, da jeg er lidt splittet. Desuden, hvis man tager til London, tager det så ligeså lang tid? Og skal man betale meget for uddannelsen?

Hvis dette er umuligt, har i så nogle bud på evt. andre lignende uddannelser, hvor man måske kunne opnå det jeg søger, (så jeg kunne få lov til, at være halvdelen af tiden det ene sted, og halvdelen det andet, eller bare næsten), uden at det bliver matematisk uddannelser.

Tak på forhånd.

Vh, Michelle.


RE: Jura i London?
29-11-2010 10:22   Studentum

Hej Michelle,

Det er rigtigt at en engelsk juraeksamen har nogle begrænsninger i forhold til ansættelse i Danmark, ligesom en dansk eksamen i jura ikke kan bruges til så meget i England.
Alt andet lige er der dog rigtig mange uddannelser som kan anvendes både i Danmark og England - det er dog svært at sige hvad vil give dig de bedste muligheder for at få et arbejde hvor du både kan arbejde i Danmark og London, idet der ikke er mange af den type stillinger. Oftest vil der være tale om ét arbejdssted med tjenesterejser til det andet. 50-50 er der ikke stor chance for.

Derudover kan det blive en dyr fornøjelse at læse i England. I øjeblikket er der en diskussion i England om at hæve studieafgiften, så universiteter kan opkræve op til 90.000 kr i studieafgift. (ligesom det i Danmark diskutteres at spare via nedsættelse af SU'en, er diskussionen noget mere drastisk i England med de besparelser som skal gennemføres.)

Vælger du en uddannelse i Danmark er der i de fleste tilfælde muligheder for at målrette uddannelsen imod kompetencer som er relevante for at arbejde med engelske forhold. Der er også glimrende muligheder for at gennemføre langt de fleste uddannelser med studieophold i London.

Er det jura det skal være, kan du f.eks. tage hele kandidaten i Danmark men lægge både et studieophold og praktikophold i London ind som en del af uddannelsen. Derefter kan du tage en LL.M. Herved får du en kandidatgrad fra Jura i Danmark samt en master of law, der giver dig kompetence til at praktisere jura i England. Det vil dog tage ca. 7 år i alt.

Mvh.


RE: Jura i London?
05-12-2010 14:01   Michelle Lindhardt

Hej igen,

Mange tak for svaret. Jeg kan godt se, at hvis de hæver studieafgiften i England, at det så kan blive en dyr fornøjelse.
Egentlig, er jeg lidt ligeglad om det er i London eller USA, jeg kan komme til at studere i, så længe at jeg kan bruge mit engelsk, har det ingen betydning, om det er det ene eller det andet.
Men jeg tænker lidt, kan man egentlig det samme i USA, som du sagde, at man kunne i England?

7 år er mange år, men tænker man fremadrettet, så vil det fuldføre min drøm resten af livet. Så det vil nok være det hele værd, i sidste ende.

Mvh.

Michelle.


RE: Jura i London?
06-12-2010 09:27   Studentum

Hej Michelle,

Principielt er der de samme muligheder i USA og England mht. til en master of law (LL.M), og det er ikke ualmindeligt at Jurastuderende gennemfører en LL.M i enten London eller USA. Det er dog, alt andet lige, mere overskueligt at arrangere det i London, da medlemskabet af EU gør processen mindre kompleks.

Mvh.


RE: Jura i London?
06-12-2010 16:17   Michelle Lindhardt

Hej Studentum,

Mange tak for hjælpen. Egentlig er jeg nok mest interesseret i USA, men hvis det bliver umuligt, så tror jeg bare, at jeg holder mig til England. Men det lyder som en fantastisk mulighed for min fremtid, så jeg siger endnu engang tak.

God jul :-)

Mvh,

Michelle.


Evalueringspolitik

Vil du skrive en evaluering om en skole eller en uddannelse på studentum.dk? Cool! Så bidrager du ved at hjælpe andre med at finde den uddannelse, der passer dem bedst. Læs venligst vores anmeldelsespolitik om, hvordan vi godkender og udgiver anmeldelser her. 

Download vores evalueringspolitik her

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide