Viser 1-7 af 7
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-7 af 7

Socialpædagogik

En fremtid som socialpædagog er for dig, der brænder for at arbejde med socialt udsatte mennesker og gøre en forskel i deres liv. Lyder det som noget for dig? Start på pædagoguddannelsen og vælg socialpædagogik som specialisering.    

Socialpædaog eller pædagog - hvad er forskellen?

Begge beskæftigelser har samme udgangspunkt, men som socialpædagog arbejder du udelukkende med socialt udsatte mennesker i alle aldre. Som socialpædagog kan du arbejde med handicappede, hjemløse, misbrugere, udsatte børn og unge, og mange andre. 

Med den nye pædagoguddannelse i 2014 forsvandt den selvstændige uddannelse til socialpædagog. Brænder du for at arbejde med socialt udsatte, er det derfor pædagoguddannelsen du skal tage og vælge specialiseringen i social- og specialpædagogik på andet studieår.

En socialpædagog uddannelse er for dig, der vil gøre en forskel for udsatte mennesker

Hvordan bliver man socialpædagog?

Vælg socialpædagogik som din specialisering på pædagoguddannelsen.

I praksis betyder det, at du tager en almindelig professionsbachelor til pædagog. Her er det første studieår fælles, før du på andet år vælger mellem tre specialiseringer:

  • Special- og socialpædagogik
  • Dagtilbudspædagogik
  • Skole- og fritidspædagogik

Før du vælger, får du mulighed for at snuse til alle tre specialiseringer. Specialiseringen udstikker den overordnede ramme for din uddannelse og dine praktikperioder. Som færdiguddannet er du dog ikke bundet af din specialisering.

Du har en grundkompetence som pædagog, der klæder dig på til at arbejde inden for andre pædagogiske felter. Strukturen på pædagoguddannelsen betyder, at du også kan arbejde som socialpædagog, hvis du har valgt en af de andre specialiseringer.

Læs mere om indhold og struktur på pædagoguddannelsen

Hvad laver en socialpædagog?

Som socialpædagog vil man typisk arbejde med udsatte mennesker, der har det svært socialt. Dette kan være på bosteder, ungdomstilbud og andre steder. Du kan også finde arbejde hos kommunen, hvor det mest oplagte vil være i børn og unge afdelingen. 

Kombinér socialpædagogik med diakoni i én uddannelse

Har du et ønske om at hjælpe andre og arbejde med mennesker, der har særlige behov? Har du en interesse i eksistentielle, religiøse og etiske spørgsmål? Så er en professionsbachelor i diakoni og specialpædagogik i Aarhus det rette valg for dig.

Uddannelsens fokus er på det hele menneske og giver dig et solidt afsæt for en fremtid i frivillige, offentlige og private organisationer med fokus på omsorg for mennesker. Du får nemlig en socialpædagog uddannelse på samme faglige niveau som andre pædagoguddannelser i Danmark, og du vil som færdiguddannet diakon og socialpædagog have mulighed for at arbejde med alle pædagogiske målgrupper.

Sådan søger du ind på en professionsbachelor i socialpædagogik

Der er flere veje til at blive optaget på en professionsbachelor som pædagog eller en professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik. Har du en gymnasial uddannelse som fx en STX, HF, HHX, HTX eller EUX har du mulighed for at søge ind i kvote 1, hvor du bliver vurderet på dine karakterer. 

Du kan også vælge at søge ind i kvote 2 på baggrund af eventuel relevant erhvervserfaring samt en uddannelse som pædagogisk assistent, sosu uddannelsen eller en HF fagpakke.

Mange veje til en fremtid som socialpædagog 

Med dit eksamensbevis i hånden, er der gode beskæftigelsesmuligheder som socialpædagog. Fx i døgninstitutioner, skoler og fritidshjem eller på bosteder og specialinstitutioner. Det gælder uanset, hvilken specialisering du har valgt på den nye pædagoguddannelse.

Efter en professionsbachelor til pædagog har du yderlige mulighed for at efteruddanne dig i socialpædagogik. Der er både diplomuddannelser og masteruddannelser (fx masteruddannelsen i socialpædagogik og diplomuddannelsen i pædagogisk og socialpædagogisk arbejde), men du kan også bygge videre på din faglighed via en kandidatuddannelse i pædagogik på universitetet.

Du kan også efteruddanne dig inden for social pædagogik uden, at du nødvendigvis har en professionsbachelor til pædagog. Som folkeskolelærer eller en andet relevant uddannelse og mindst to års relevant erfaring har du også adgang til pædagogiske diplomuddannelser og kandidatuddannelser inden for pædagogik.

Vil du være socialpædagog?

Socialpædagogik er et fag, hvor der hele tiden sker rigtigt meget udvikling og to dage aldrig er den samme. Hvis du synes det lyder spændende så undersøg dine muligheder allerede i dag!

FAQ

  • Som socialpædagog er en primære arbejdsopgave at rådgive og støtte børn, unge og andre udsatte personer. Som socialpædagog kan du for eksempel hjælpe og støtte mennesker, der har det svært socialt - det kan for eksempel være i det kommunale, bosteder, ungdomstilbud og lignende.

  • For at blive socialpædagog skal du tage pædagoguddannelsen. Tilbage i 2014 forsvandt den selvstændige uddannelse som socialpædagog, hvorfor du i dag skal gennem pædagoguddannelsen, hvor du skal vælge specialiseringen Social- og specialpædagogik.

  • For at blive uddannet og kunne kalde dig socialpædagog skal du tage pædagoguddannelsen med en særlig specialisering. Pædagoguddannelsen er en professionsbachelor, og tager 3½ år at gennemføre. Uddannelsen veksler mellem teoretisk undervisning og praktikperioder.

  • Din løn som socialpædagog afhænger af mange forskellige ting. Det afhænger for eksempel af om du er kommunal ansat eller om du er privat ansat. Derudover afhænger det i høj grad også af, hvor i landet du er ansat, og hvor meget erfaring du har indenfor området.

Ønskeliste

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Åbent hus
april 2024
ma
ti
on
to
fr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12