Viser 1-14 af 14
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-14 af 14

Vælg mellem tre specialiseringer på pædagoguddannelsen

Som pædagog kan du arbejde med mennesker i alle aldre lige fra små vuggestuebørn til udsatte voksne med misbrugsproblemer eller handicappede. Med den nye pædagoguddannelse, der trådte i kraft i august 2014, får du en unik chance for at specialisere dig allerede under din uddannelse. Efter en fælles introduktion kan du nemlig vælge mellem tre specialiseringer på uddannelsen til pædagog:

  • Småbørnspædagogik
  • Skole og fritidspædagogik
  • Social- og specialpædagogik

Den første specialisering er for dig, der drømmer om at arbejde i en vuggestue eller børnehave. Brænder du i stedet for en karriere i spændingsfeltet mellem skole og fritidshjem efter folkeskolereformen, er den anden specialisering det rette valg for dig.

Den sidste specialisering klæder dig på til at arbejde  med børn og unge med særlige behov, mennesker med sociale udfordringer som misbrug og hjemløshed eller mennesker med et fysisk eller mentalt handicap. Lyder det som noget for dig? Læs mere om uddannelsen og dine fremtidsmuligheder som socialpædagog her.

Få SU og praktikløn, mens du uddanner dig til pædagog

Under pædagoguddannelsen har du ret til SU i skoleperioder og i den første praktik på fællesdelens andet semester. Det gælder uanset, om du tager din pædagoguddannelse via fjernundervisning eller på skole. På specialiseringen er du i praktik som pædagog to gange på et halvt år. Her har du ret til en praktikløn på ca. 10.000 kr.

Gør en forskel som pædagog

Hvad lærer du på pædagoguddannelsen?

Som pædagog får du en professionsbacheloruddannelse på 3 ½ år. Uddannelsen starter med et fælles forløb på ca. et år, hvor grundfagligheden er i centrum. Her lærer du om:

  • Pædagogik, sundhed og psykologi (udviklingspsykologi)
  • Sprog, kommunikation og samfund
  • It og mediepædagogik samt æstetiske lærings- og udtryksformer

Grundforløbet slutter med en kortere praktikperiode, før du begynder på din specialisering. Her er fokus på pædagogiske kerneområder som identitet og dannelsesprocesser, tidlig opsporing samt læring og udvikling målrettet den enkelte målgruppe. Undervejs bliver du også rustet til arbejdet med andre relevante målgrupper samt til at foretage ”den svære samtale” med forældre og/eller pårørende.

Flere måder at opfylde adgangskravene til pædagoguddannelsen

Der er ikke kun en vej til en fremtid som pædagog. Har du ikke en gymnasial eksamen, kan du nemlig søge ind via kvote 2, hvis du er pædagogisk assistent, sosu assistent eller har fire HF enkeltfag.

På flere HF og VUC centre kan du tage en særlig pædagog fagpakke, hvor du får de 4 krævede enkeltfag i løbet af et år. Fagene tager du sammen med andre, der ligesom du drømmer om at læse videre på en pædagog uddannelse. Undervejs vil der være studiebesøg, og fagene får en pædagogisk toning.

Bliv pædagog på kortere tid med merit

Har du allerede arbejdet inden for det pædagogiske felt i fem år eller længere, og opfylder du de generelle adgangskrav til en pædagog uddannelse? Så er meritpædagog uddannelsen måske noget for dig. Her har du mulighed for at blive pædagog på bare tre år, hvor de sidste to år er på deltid, så du kan arbejde samtidig.

Som færdiguddannet meritpædagog har du præcis de samme kvalifikationer og kompetencer som, hvis du havde den almindelige pædagoguddannelse. Forskellen er studieformen og, at du ikke har lige så meget praktik.

Fremtiden står åben efter din pædagog uddannelse

Med dit eksamensbevis i hånden, har du gode beskæftigelsesmuligheder som pædagog i for eksempel en daginstitution, på skoler og fritidshjem eller på bosteder og specialinstitutioner. Det gælder uanset, hvilken specialisering du har valgt på den nye pædagog uddannelse.

Kan jeg læse videre, når jeg er færdiguddannet pædagog?

Vil du senere hen bygge videre på din faglighed, har du gode muligheder for at læse videre. Du har blandt andet mulighed for at tage en kandidatuddannelse ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet i Aarhus eller Emdrup ved København. Den populæreste her er kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi, men du kan også vælge andre retninger som fx:

  • Generel pædagogik
  • Didaktik - matematik, dansk eller materiel kultur
  • Pædagogisk filosofi
  • Pædagogisk sociologi
  • Pædagogisk antropologi

Har du ikke lyst til at læse på fuld tid, kan du med mindst to års erhvervserfaring i bagagen som pædagog også vælge at tage en pædagogisk diplomuddannelse, som du enten skræddersyr eller følger en bestemt specialisering.

Lyder en pædagog uddannelse som noget for dig? Kig i oversigten længere oppe på siden og læs mere om uddannelsen på de enkelte professionshøjskoler. Held og lykke med din fremtid som pædagog!

Ønskeliste

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Åbent hus
april 2024
ma
ti
on
to
fr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12