[Facebook:like]
Navn: Isabella A. Laursen
Erhverv: Uddannelsesordfører og landsformand for Unge Kristendemokrater
Hvad mener Unge Kristendemokrater inden for uddannelsespolitiske emner?
Vi har interviewet uddannelsesordfører Isabelle A. Laursen om Unge Kristendemokraters holdninger til forskellige uddannelsespolitiske emner. Læs interviewet og bliv klogere på, hvad de mener om fremdriftsreformen, adgangskrav til gymnasiet og meget mere!
Mener I, at fremdriftsreformen lægger for stort pres på de studerende?
"Ja. Og det kan ikke udtrykkes kraftigt nok, at fremdriftsreformen er alt det, studerende ikke har brug for. Når man tvinges til fx. 30 ECTS, så betyder det at mange ikke har tid til fx frivillige engagement eller egen virksomhed ved siden af. Det giver stress for de studerende, som ikke længere har mulighed for at vælge sit eget tempo gennem uddannelsen. Vi risikerer, at fremtidens studerende bliver rene teoretikere, som ikke har haft sig selv med gennem uddannelsen og derfor er pressede til langt mere, end de kan holde til".
Hvordan skal studerende leve op til kravene fra arbejdsgiverne om erhvervserfaring og samtidig komme hurtigt gennem sit studie?
"Det er vigtigt at huske, at arbejdsgiverne er langt mere interesseret i erhvervserfaringen end, hvor lang tid studiet tog. Så med fremdriftsreformen betyder det desværre, at det kun er de stærke studerende, som har overskud til arbejde ved siden af studiet, mens vi svigter de svage, som har brug for lidt ekstra tid".
Hvordan vil I afhjælpe, at studerende der står over for tvangsmerit ikke kommer ud på den anden side med en uddannelse, der er sat sammen af vidt forskellige og irrelevante fag?
"Vi vil først og fremmest kæmpe for, at fremdriftsreformen rulles tilbage/ ændres så dens konsekvenser ikke er så store. Og så bliver vi nødt til at give de studerende bedre muligheder for valgfag og sommerskoler, når de nu skal tvinges til merit for en uddannelse, som ikke var den rigtige for dem".
Overuddanner Danmark ungdommen?
"Nej, det synes jeg ikke. Man kan diskutere, om vi har et arbejdsmarked, som er fleksibelt nok. Vi skal være bedre til at se, hvad den enkelte kan bidrage med. Og vi skal være langt bedre til at styrke vilkårene for iværksætteri og “skæve” uddannelser, som kan bidrage med jobs og vinkler til arbejdsmarkedet, som regeringen og det nuværende arbejdsmarked ikke har forudset. Det er gennem uddannelse og kreativitet, vi sikrer, at Danmark også har noget at leve af i fremtiden".
Hvordan får vi flere på erhvervsuddannelser?
"Det gør vi ved at sikre, at kvaliteten på erhvervsuddannelserne svarer til kvaliteten på de mere boglige uddannelser. Derfor skal der sættes penge af til opdateret maskinel, så de studerende altid arbejder med tidssvarende maskiner og produkter. Kun sådan sikres det, at arbejdsmarkedet også efterspørger unge med en erhvervsfaglig uddannelse".
Hvad er jeres holdning til, at flere unge skal tage en naturvidenskabelig uddannelse?
"Jeg tror meget på, at vi unge selv har tanker om, hvad vi vil lave i fremtiden. Så hvis flere tager en naturvidenskabelig uddannelse, betyder det også, at vi i fremtiden vil komme til at eksportere mere viden og produkter fra denne sektor af arbejdsmarkedet. Så jeg ser ikke noget problem i, at mange vælger en naturvidenskabelig uddannelse, så længe vi sikrer, at det er et bevidst valg og at alle studerende kan have dem selv som hele mennesker med gennem uddannelsen og ende med et arbejde, som de også ser en mening i".
Skal antal studiepladser styres politisk eller af universiteterne selv?
"Det skal styres i et samarbejde mellem politikere og universiteter. Universiteterne sidder med den faglige viden og skal kæmpe for, at de videregående uddannelser også i fremtiden er et sted for nye tanker, som politikerne måske ikke kan forudse. Samtidig er det også vigtigt at huske, at det er politikerne og ikke universitetsledelsen, der er folkevalgt. Derfor skal politikerne også i nogen grad prioritere overfor universiteterne og være med til at fastsætte rammerne for, i hvilken retning samfundet skal bevæge sig".
Hvad er jeres holdning til, at folkeskoleelever skal have et bestemt karaktergennemsnit for at blive optaget på gymnasiet?
"Så længe dette snit ikke er højere end 4, så synes jeg, det er en god måde at gøre eleverne opmærksomme på, at der kræves noget af dem på en ungdomsuddannelse. Og derfor skal de også vise, at de er villige til at kæmpe sig op på et snit på 4 i folkeskolen. Det er nødvendigt, at løfte fagligeheden i gymnasiet, og et adgangskrav kan være et middel hertil".
Hvad er effekten af at sætte adgangskrav til de unge, der drømmer om at komme i gymnasiet?
"Det betyder, at mange folkeskoleelever får et wakeup call og måske for første gang bliver stillet krav til. Der er nogen, som forventer noget af dem, og det kan bestemt også gavne eleverne".
Hvad er planen for de unge, der ikke kommer ind?
"Mange vil kunne tage et år på 10. eller efterskole, og måske der modnes lidt ekstra i nye omgivelser. Derudover har Danmark også i høj grad brug for faglært arbejdskraft. Vi er dybt afhængige af elektrikere, malere, frisører og mange andre uddannelser, som er med til at skabe mening for den enkelte og værdi for samfundet som helhed".
Er der nok studieboliger i København?
"Nej. Der kommer flere tusind flere studerende til byen hver sommer, end der er plads til. Nogen er heldige nok til at have rige forældre, som kan købe dem en lejlighed. Andre har måske noget familie at bo hos. Der er også nogen, som kommer ind i studieboliger. MEN, der er desværre også et stigende antal, der ender som hjemløse. I først omgang på sofaer hos bekendte, men siden er der også unge, som kommer til København til et liv på gaden. Det kan vi ikke være bekendt".
Hvordan vil I sikre billige boliger til studerende/unge?
"Det skal sikres, at en større andel af de kommunale boliger går specifikt til unge og dermed har en størrelse, som unge på en SU kan betale for".
Hvad er jeres holdning til forældrekøb?
"Forældrekøb er med til at presse boligpriserne op, hvilket skævvrider markedets, så det i stigende grad er de rigeste forældre, som har mulighed for at hjælpe deres børn på den måde. Vi skal ikke forhindre rige forældre i at hjælpe deres børn med bolig. Men vi skal sikre, at der også er boliger, man kan betale for en SU til de studerende, som ikke har forældrenes penge i ryggen".
Hvor stor en andel bør uddanne sig i København/Århus?
"Jeg kan ikke give et præcist tal. Men det er langt færre end idag. Vi skal udflytte flere uddannelser ud til andre større byer, sådan at også de studerende fordeles bedre ud over hele landet, hvilket også vil udligne boligmarkedet markant".
Hvad er jeres ultimative mærkesag inden for uddannelsespolitik?
"Kampen for, at de studerende kommer gennem uddannelsessystemet som hele mennesker. Derfor skal vi kæmpe mod heldagsskolen og fremdriftsreformen, som ensrette og fratager den enkelte sit råderum".
I det nedenstående kan du læse flere artikler og interviews om uddannelsespolitiske emner, du måske vil finde interessante?