[Facebook:like]
Sundhedsuddannelser designet til fremtidens arbejdsmarked
En uddannelse med mere valgfrihed og større fokus på tværprofessionalisme såvel som at bruge den nyeste viden og forskning i praksis. Det er det, som venter nye studerende på de ni sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser efter sommerferien.
Den 30. maj kom de nye nationale bekendtgørelser. Netop nu er de nye studieordninger for alle uddannelserne enten til godkendelse eller lige blevet godkendt på landets professionshøjskoler. Forud lægger en lang proces, der er kulmineret i en omfattende revision af sundhedsuddannelserne.
Hvad betyder det for dig, der starter på en af de nye sundhedsuddannelser? For at få svar på det spørgsmål har vi talt med Randi Brinckmann. Hun er dekan for Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet ved Professionshøjskolen Metropol, der udbyder otte af de berørte uddannelser. Hun er også talsmand for sygeplejerskeuddannelsen og medlem af den tværnationale koordinationsgruppe for revisionen af sundhedsuddannelserne.
Her fortæller hun om processen og ikke mindst styrkerne ved overgangen fra nationale studieordninger til fælles bekendtgørelser og individuelle studieordninger på de enkelte professionshøjskoler.
Lokale behov i fokus for nye sundhedsuddannelser
Fremtidens sundhedsvæsen kalder på nye kompetencer. Supersygehuse og velfærdsteknologi stiller nye krav til dig, der drømmer om en fremtid som fx sygeplejerske, jordemoder, eller fysioterapeut. Det samme gør forskydninger i den demografiske sammensætning og i fordelingen af opgaver mellem regioner, kommuner og den private praksis.
De nye individuelle studieordninger er skræddersyede til at dæmme op for netop disse udfordringer med afsæt i lokale og regionale forhold. Det kan fx være i relation til sygdomsmønstre i befolkningen eller indretning af sundhedsvæsenet: "Etableringen af et samarbejde med vores samarbejdspartnere i praksis har været et fokuspunkt for os. Derfor har vi været meget involverende for at finde ud af, hvordan vi kunne få det til at hænge sammen med dem og deres behov. Simpelthen for at styrke koblingen mellem teori og praksis," fortæller Randi Brinckmann.
I processen har en overordnet styregruppe med repræsentanter fra både Region Hovedstaden, kommunerne i Hovedstadsområdet, studerende og undervisere stået i spidsen. Under dem har en tværgående gruppe og otte skrivegrupper - en for hver enkelt uddannelse - stået for det konkrete arbejde med de nye studieordninger.
Her har fokus været at sikre den tydelige røde tråd i uddannelsen, der ifølge Randi Brinckmann er det vigtigste i udviklingen af uddannelser. Der er dog sat fælles mål i de nationale bekendtgørelser, så alle får de samme slutkompetencer uanset uddannelsessted. Det gælder både efter to år og for den samlede uddannelse.
Nye studerende bliver skarpe på tværprofessionalisme og viden
Starter du som studerende på en af de nye sundhedsuddannelser til september, møder du ind til en ny virkelighed: ”Nye studerende vil mærke, at de får videnskabsteorien med sig fra starten, og jeg håber naturligvis også, at de kan mærke, at vi udfordrer dem. Det er ambitionen, at de studerende skal stå på tæer, og så bidrager vi med vores del," fortæller Randi Brinckmann og peger på overgangen fra moduler til semestre samt færre prøver som konkrete forskelle efter revisionen.
Nye studerende bliver bedre til det tværprofessionelle samarbejde. Det er ifølge dekanen en af de største styrker ved de nye sundhedsuddannelser: ”Det er det, som samfundet har brug for, og det er det, som aftagerne efterspørger. Hvis man dykker ned i forhold til borgere og patienter, er det sat på spidsen også ofte der, at problematikkerne opstår," forklarer hun og tilføjer, at der også er stor efterspørgsel på, at sundhedsprofessionelle baserer deres praksis på nyeste viden.
Derfor er det ifølge Randi Brinckmann en anden væsentlig styrke ved de nye sundhedsuddannelser, at forskningen og det evidensbaserede er tænkt ind fra starten. I den forbindelse tilføjer hun, at der reelt ikke mangler så meget viden. Alligevel oplever man ude i praksis, at det halter bagefter med at lade den viden, der er, være styrende i en travl hverdag.
Større valgfrihed imødekommer studerende og arbejdsgivere
Som studerende på en sundhedsfaglig professionsbachelor i dag får du en generalistuddannelse, hvor blot ti ECTS er valgfrie. Det ændrer sig med de nye sundhedsuddannelser til trods for, at de forbliver generalistuddannelser. Her er andelen af valgfrie ECTS fordoblet til tyve. Det giver den enkelte studerende mulighed for at dykke ned i en niche af sit fag, som han eller hun er særligt interesseret i. Samtidig er det på forkant med tendenserne i sundhedsvæsenet.
”Regionerne efterspørger i højere grad specialister, mens kommunerne efterspørger dimittender med brede kompetencer”, forklarer Randi Brinckmann og tilføjer: ”Den øgede valgfrihed giver både os og de studerende mulighed for at imødekomme den udvikling, men man kan jo aldrig blive både supergeneralist og så specialist på alle områder. Slet ikke løbet af 3 ½ år."
Ved Metropol har netop de valgfrie elementer været et af fokusområderne i udviklingen af studieordningerne til de nye sundhedsuddannelser. Her udvikles nogle i fællesskab. Andre har været frie for de enkelte uddannelser. Også her med et mål om styrke det tværprofessionelle samarbejde.
Nye studieordninger i kapløb med tiden
Startskuddet til processen frem mod de ni nye sundhedsuddannelser lød i januar sidste år. Det skete ved det første møde i den nationale styregruppe. Fra start har der været store interesse for at sætte sit fingeraftryk blandt både studerende, færdiguddannede og parterne i sundhedsvæsenet.
”Jeg har ikke oplevet eller hørt om modstand nogle steder. Jeg har mødt meget nysgerrighed, meninger og holdninger i forhold til, hvordan de nye sundhedsuddannelser skal se ud. Undervejs har der naturligvis været uenighed om rammerne. Det er noget af det, der har taget rigtig lang tid at lande, så alle følte, at det var en god måde," fortæller Randi Brinckmann.
Hun peger på tiden som den store udfordring i processen. Det indledende arbejde med at blive enige om rammerne og slutmålene for de enkelte uddannelser blev først afsluttet ved årsskiftet: ”Det vil sige, at vi som institution kun har haft et halvt år til at involvere alle interessenter og lave nye studieordninger til otte uddannelser," uddyber hun og slår fast, at ambitionen fra start har været, at godkendelsen af alle studieordninger skulle være klar inden sommerferien.
Den lange tværnationale proces har ført til, at professionshøjskolerne fra start har aftalt at følge nogle fælles processer med afsæt i inddragelse af aftagere, praksis og studerende. Derfor har det været muligt at videndele på tværs.
Læs mere om processen frem mod de nye sundhedsuddannelser på sundhed2016.dk og Metropols hjemmeside.
Af kommunikationskonsulent Sofie Gry Laursen