Glenn Schelander Madsen, lagermedarbejder, Flügger

Mød Glenn, der arbejder som lagermedarbejder hos Flügger. Her lavet Glenn et miks af administrative og praktiske opgaver. Du kan læse mere om Glenns arbejde her.

flügger
lager

Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg arbejder på lageret i Kolding som lagermedarbejder, hvor jeg laver et miks af administrative og praktiske opgaver. Jeg hjælper vores lagerchef og har derudover ansvaret for eksporten og den daglige drift på lageret.  

Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Jeg betragter lidt mig selv som et talerør for medarbejderne på lageret og til de mere administrative medarbejdere. Det er to meget forskellige typer af mennesker, jeg skal kommunikere med, hvilket jeg synes er meget spændende, og til tider en anelse udfordrende. Jeg trives med at være ude blandt mennesker, så jeg kan godt lide den udfordring, der kan være ved, at skulle snakke med mange forskellige typer af mennesker.

Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Inden jeg påbegyndte min uddannelse havde jeg allerede arbejdet i Flügger i flere år, hvorfor jeg havde en del praktisk erfaring at trække på. Uddannelsen har dog også givet mig nye kompetencer, som jeg bruger dagligt i mit arbejde.

Hvilke tre ting er de vigtigste for dig ved at arbejde i en virksomhed som Flügger?

For det første holder jeg rigtig meget af det sammenhold, vi har ude på lageret. Vi kan også rigtig godt lide at lave noget socialt sammen udenfor arbejdet. Det synes jeg styrker vores samarbejde, da vi kender hinanden og hinandens grænser rigtig godt. Noget andet er, at vi er vældig gode til at hjælpe hinanden. For det tredje kan jeg godt lide, at jeg i mit arbejde både har opgaver, der kræver, at jeg sidder foran en computer og at jeg har opgaver, der er mere praktiske.  

Hvorfor er Flügger en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

Flügger er en spændende virksomhed for mig at være i, da jeg hele tiden føler, at der er udfordringer, jeg kan kaste mig over. Udfordringerne er for mig med til at gøre hverdagen rigtig spændende. Jeg kan især godt lide, at jeg kan være behjælpelig ved at komme med input til nye tiltag. Jeg føler også, at vi i Flügger altid har en plan for, hvordan vi løser de udfordringer, vi møder.

Læs mere om Flügger

Mød andre kandidater fra Flügger


Annoncer