10 erhverv med kort uddannelse, gode jobmuligheder og høj løn

Hvilke erhverv har de bedste jobmuligheder, høj løn og kræver kun en kortere uddannelse? Vi giver dig 10 bud på potentielle uddannelser her.

10 professioner med kort uddannelse, gode jobmuligheder og høj løn

Vil du begynde at studere, men tøver med at gå på en lang uddannelse?Vil du måske skifte branche og være sikker på, at den uddannelse, du vælger, fører til et job med en god løn? Vi anbefaler forskellige korte uddannelsesforløb med gode jobchancer og høj løn!

For dig, der gerne vil være sikker på at få et job efter din uddannelse, kan en erhvervsakademiuddannelse være en oplagt mulighed. Erhvervsakademiuddannelser er kortere videregående uddannelser, der altid indeholder en praktikperiode. Denne type uddannelse er designet til at imødekomme arbejdsmarkedets behov, og praktikperioden er en fremragende mulighed for at etablere sig på arbejdsmarkedet.

En erhvervsakademiuddannelse kan vare 1½ til 2½ år. Den typiske erhvervsakademiuddannelse varer 2 år og har et omfang af 120 ECTS. 

Generelt set er denne uddannelsetype en fremragende mulighed for at starte din karriere - eller en god mulighed for at fortsætte din udvikling med yderligere uddannelse i form af eksempelvis professionsbachelor-, kandidat-, akademi- eller diplomuddannelser.

Find din erhvervsakademiuddannelse her

I listen herunder finder du et udpluk af erhversakademiuddannelser, der har en attraktiv løn og gode jobudsigter. Uddannelserne tager maksimalt 2½ år, og åbner hver især op for et væld af fremtidsmuligheder.

👉 Administrationsøkonom

👉 Byggetekniker

👉 Datamatiker

👉 Finansøkonom

👉 Jordbrugsteknolog

👉 Laborant

👉 Logistikøkonom

👉 Multimediedesigner

👉 Procesteknolog

👉 Produktionsteknolog


Administrationsøkonom

Løn for nyuddannede: 27.700 kroner

Løn efter 10 år: 32.300 kroner

Uddannelsens varighed: 2 år

Fremtidsmuligheder: Som færdiguddannet administrationsøkonom har du forskellige muligheder, hvis du ønsker at uddanne dig yderligere. Du har også gode muligheder for at søge arbejde i både private og offentlige virksomheder. Det kan eksempelvis være i en stilling som HR-konsulent, kontormedarbejder eller projektleder.

Find din uddannelse til administrationsøkonom her


Byggetekniker

Løn for nyuddannede: 32.000 kroner

Løn efter 10 år: 36.350 kroner

Uddannelsens varighed: 2 år

Fremtidsmuligheder: Med denne erhvervsakademiuddannelse som byggetekniker vil du have gode muligheder for at fortsætte på en professionsbacheloruddannelse, men du vil ligeledes have et godt udgangspunkt til at gå direkte ud og varetage et job som byggetekniker.

Find din uddannelse til byggetekniker her


Datamatiker

Løn for nyuddannede: 32.600 kroner

Løn efter 10 år: 47.550 kroner

Uddannelsens varighed: 2½ år

Fremtidsmuligheder: Med denne erhvervsakademiuddannelse på CV'et har du mulighed for at videreuddanne dig med en top-up professionsbacheloruddannelse. Drømmer du derimod om at komme ud på arbejdsmarkedet, har du også godt muligheder for at gå direkte ud og varetage et job som eksempelvis softwareudvikler, it-konsulent eller systemadministrator.

Find din uddannelse til datamatiker her


Finansøkonom

Løn for nyuddannede: 28.500 kroner

Løn efter 10 år: 43.300 kroner

Uddannelsens varighed: 2 år

Fremtidsmuligheder: Som færdiguddannet finansøkonom har du gode muligheder for at udvikle dig yderligere med en professionsbacheloruddannelse eller en relevant diplomuddannelse. Som finansøkonom har du i fremtiden mulighed for at varetage stillinger som eksempelvis bankrådgiver eller ejendomsmægler. Vær opmærksom på, at det kan kræve mere uddannelse, hvis du ønsker at varetage en af de nævnte stillingsbetegnelser.

Find din uddannelse til finansøkonom her


Jordbrugsteknolog

Løn for nyuddannede: 29.800 kroner

Løn efter 10 år: 35.200 kroner

Uddannelsens varighed: 2 år

Fremtidsmuligheder: Som jordbrugsteknolog har du mulighed for at videreuddanne dig ved at tage en overbygningsuddannelse i form af en professionsbacheloruddannelse. Du vil være rustet til at varetage jobs som miljøtekniker, landsbrugskonsulent eller naturvejleder.

Find din uddannelse til jordbrugsteknolog her


Laborant

Løn for nyuddannede: 32.400 kroner

Løn efter 10 år: 37.100 kroner

Uddannelsens varighed: 2 ½ år

Fremtidsmuligheder: Som færdiguddannet laborant har du gode muligheder for at videreuddanne dig ved at tage en overbygning i form af en professionsbacheloruddannelse eller en relevant diplomuddannelse. Du har også mulighed for at få job i det private erhvervsliv såvel som i den offentlige sektor, eksempelvis som laborant eller sikkerheds- og kvalitetsmedarbejder.

Find din uddannelse til laborant her


Logistikøkonom

Løn for nyuddannede: 28.700 kroner

Løn efter 10 år: 40.100 kroner

Uddannelsens varighed: 2 år

Fremtidsmuligheder: Som logistikøkonom kan du videreuddanne dig med en professionsbacheloruddannelse. Du har ligeledes gode muligheder for at søge job inden for logistik og transport, eksempelvis som speditør, indkøber, shippingmedarbejder eller logistikassistent.

Find din uddannelse til logistikøkonom her


Multimediedesigner

Løn for nyuddannede: 23.700 kroner

Løn efter 10 år: 33.200 kroner

Uddannelsens varighed: 2 år

Fremtidsmuligheder: Som multimediedesigner kan du videreuddanne dig med en professionsbacheloruddannelse, men du vil også have gode muligheder for at gå direkte ud i et job som webdesigner eller UX- og UI-designer.

Find din uddannelse til multimediedesigner her


Procesteknolog

Løn for nyuddannede: 32.000 kroner

Løn efter 10 år: 40.300 kroner

Uddannelsens varighed: 2 år

Fremtidsmuligheder: Med en uddannelse som procesteknolog har du gode muligheder for at videreuddanne dig med en professionsbacheloruddannelse eller diplomuddannelse. Endvidere er der gode muligheder for at finde mulige stillinger som f.eks. Procestekniker, Mejeritekniker eller Levnedsmiddeltekniker.

Find din uddannelse til procesteknolog her


Produktionsteknolog

Løn for nyuddannede: 34.600 kroner

Løn efter 10 år: 43.300 kroner

Uddannelsens varighed: 2 år

Fremtidsmuligheder: Når du har færdiggjort din erhvervsakademiuddannelse har du mulighed for at videreuddanne dig med en professionsbachelor. Ønsker du derimod at komme ud på arbejdsmarkedet har du ligeledes gode muligheder for at varetage jobs som sikkerheds- og kvalitetsmedarbejder, metode- og planlægningstekniker eller produktionsteknolog.

Find din uddannelse til produktionsteknolog her


Kilde: UddannelsesZOOM

Er du blevet nysgerrig på dine muligheder for at tage en kortere uddannelse, der har gode jobmuligheder og en høj løn?

Find din erhvervsakademiuddannelse her

Michelle Hjorth

Michelle Hjorth

Digital Content Specialist (Vis mere)
Michelle arbejder som Digital Content Editor hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness. (Mindre)

Omkring

Michelle arbejder som Digital Content Editor hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness.

Annoncer