Det fremtidssikre studievalg hitter på begge sider af Øresund
Hver tredje går efter en høj løn, mens to ud af tre vælger en uddannelse med gode muligheder for at konvertere eksamensbevis til en ansættelseskontrakt. Det gælder blandt unge på begge sider af Øresund. Samtidig er interessen blandt de tre vigtigste parametre for studievalget for ni ud af ti danske unge. Det er fjorten procent mere end i Sverige.
- I dette års undersøgelse ser vi en klar tendens til, at udsigten til job efter endt uddannelse fylder mere blandt danske unge. Dermed nærmer de sig de svenske unge, der i tidligere års undersøgelser har haft mere fokus på det fremtidssikre studievalg. Omvendt ser det ud til, at svenskerne er begyndt at drømme mere, siger Sofie Gry Laursen, der er kommunikationskonsulent og redaktionelt ansvarlig på Studentum.dk.
Blandt de svenske adspurgte i Studievalgsundersøgelsen er der en stigning på seks procent i antallet af brugere, der har interessen med i deres top tre.
GRAFIK: Sammenhæng mellem jobudsigter og studievalg i DK og SE
Høj dimittendledighed skræmmer, men slukker ikke drømme
62 procent af de adspurgte i Danmark bruger efterspørgslen på arbejdsmarkedet som rettesnor for studievalget enten helt eller delvist. Det svarer til en stigning på fire procent i forhold til sidste år. Det hænger ifølge Sofie Gry Laursen sammen med de seneste analyser af jobsituationen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - AE.
- Når antallet af dimittender, der går direkte ud i mere end et halvt års ledighed stadig er over fire gange så højt som før finanskrisen, er det klart, at krisebevidstheden rodfæster sig. Selvom danske unge nærmer sig svenskerne, er der stadig tydelige forskelle. Svarene viser, at danske unge ikke går på kompromis med deres passion trods øget realisme, siger hun.
13 procent af de danske unge vælger en uddannelse, de brænder for, trods mindre gode jobmuligheder mod ni procent sidste år. Med en stigning på to procent vil blot ni procent af svenskerne tage den chance. Dertil afviser fem gange så mange danske unge at lade sig styre af efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
Samarbejde med erhvervsliv frem for dimensionering
Danske unge vender tommelfingeren nedad til dimensionering. 39 procent siger nej til, at efterspørgslen på arbejdsmarkedet skal styre udbuddet af uddannelser. I Sverige er tallet 27 procent. En svag stigning i danske brugeres modstand kan være et resultat af uddannelsesloftet.
- I tilbagemeldingen fra brugerne er der et tema, der går igen. Det er ikke nok at uddanne sig til et job, hvis det ikke er det, man brænder for. Især ikke nu, hvor det er blevet sværere at vælge om, siger kommunikationskonsulenten og peger på, at muligheden for praktik er særligt vigtig for de danske brugere. Med en stigning på tre procent fra sidste år, og fire procent flere end i Sverige, vægter 23 procent af danske unge muligheden for praktik højt.
De samme tal gælder for antallet af unge, der mener, at samspillet mellem uddannelse og erhvervsliv er meget vigtigt. Alligevel er det tætte parløb ikke specielt vigtigt for dobbelt så mange danske unge som på den anden side af Øresund.
SE OGSÅ: Uddannelsesloftet udskyder studievalget for hver tredje
Om undersøgelsen:
Studentum.dk gennemfører hvert år i januar og februar en undersøgelse af, hvad der afgør studievalget for unge i Danmark. I 2017 er undersøgelsen gennemført i perioden 24. januar til 22. februar via hjemmesiden. Den er sideløbende gennemført i Sverige på Studentum.se. I alt 6400 brugere deltog.
For spørgsmål eller kommentarer:
Kontakt kommunikationskonsulent Sofie Gry Laursen på mail eller 69 91 15 41.