Presserum - Studentum.dk

Studentum er nordens største søgetjeneste for uddannelse. Vi opererer på tværs af hele Skandinavien og er en del af Educations Media Group.

Hver måned besøger mere end 80.000 brugere Studentum.dk for at søge efter, sammenligne og få personlig rådgivning om valg af uddannelse. Vi publicerer også løbende tests, artikler, interviews og guides, der giver inspiration til valget af uddannelse og studielivet.

Herunder samler vi pressemeddelelser og nyheder, der bygger på data og søgemønstre fra søgetjenesten samt resultater af undersøgelser om aktuelle uddannelsesrelaterede emner. Hvert år gennemfører vi Studievalgsundersøgelsen på tværs af Skandinavien.

Pressemeddelelse: Kvote 2 ansøgere søger hjælp online

16-03-2017: Jagten på inspiration til studievalg og kvote 2 ansøgning når nye højder online. 94 procent bruger internettet som den primære researchkanal i jagten på drømmeuddannelsen, mens inspirationsartikler med hjælp til kvote 2 ansøgningen hitter op til 15. marts. Fra 1. marts frem til deadlinen i kvote 2 har knap 38.000 brugere været forbi Studentum.dk for at læse om kvote 2. Det svarer til to ud af tre kvote 2 ansøgere. 

Pressemeddelelse: Det fremtidssikre studievalg hitter på begge sider af Øresund

03-03-2017: Hver tredje går efter en høj løn, mens to ud af tre vælger en uddannelse med gode muligheder for at konvertere eksamensbevis til en ansættelseskontrakt. Det gælder blandt unge på begge sider af Øresund. Samtidig er interessen blandt de tre vigtigste parametre for studievalget for ni ud af ti danske unge. Det er fjorten procent mere end i Sverige.

Pressemeddelelse: Uddannelsesloft udskyder studievalg for hver tredje

24-02-2017: For to ud af tre er presset steget for at foretage det rette studievalg med indførelsen af begrænsningen på dobbeltuddannelse. Det får knap hver tredje til at udskyde det store valg for at være helt sikker på ikke at ramme uddannelsesloftet. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Studentum. 1313 studiesøgende og studerende deltog i undersøgelsen, der er gennemført i januar og februar 2017.

Pressemeddelelse: Ingen blinde vinkler i studievalget

03-05-2016: Uddannelse er den sikre vej til job. Det mantra er gang på gang blevet udfordret i de seneste års uddannelsespolitiske debat og strøm af nye tiltag på uddannelsesområdet. En ny nordisk undersøgelse foretaget af Studentum viser, at et bedre match mellem uddannelse og arbejdsmarked er højt på de uddannelsessøgendes dagsorden på tværs af Skandinavien. 6.568 unge i Danmark, Norge, Sverige og Finland deltog i undersøgelsen. Via besvarelserne på 25 spørgsmål kortlægger den, hvad der afgør studievalget for nordiske unge anno 2016.

Pressemeddelelse: Konkurrencen i kvote 2 strammer til

10-03-2016: Trafikken på Studentum.dk følger skæringsdatoerne for Den Koordinerede Tilmelding med den 30. juli som absolut travleste dag. Tallene viser tydeligt, at studiesøgende søger hjælp til deres kvote 2 ansøgning online i kampen om at slippe igennem nåleøjet i kvote 2, når karaktererne ikke rækker til en plads på drømmestudiet.

Pressemeddelelse: 'Generation Målrettet' jagter erfaring

28-12-2015: Tre ud af fire af de adspurgte i Sverige og Norge tilkendegiver, at de helt eller delvist aktivt gør noget for at øge deres jobmuligheder efter studiet. Det samme tal for Danmark og Finland helt oppe på 85 procent. Samtidig vælger mellem 75 procent i Norge og 53 procent i Finland uddannelse ud fra jobmulighederne som færdiguddannet. Det viser en ny nordisk undersøgelse foretaget af Studentum i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Pressemeddelelse: Karakterkrav i gymnasiet gør erhvervsuddannelser til skraldespand

11-06-2015: Debatten er i gang; skal de unge opfylde et karakterkrav for at kunne starte på gymnasiet? Hvilke konsekvenser har det for erhvervsuddannelserne? Studentum.dk gennemførte en undersøgelse fra den 2. til 9. juni 2015 målrettet unge, hvor vi blandt andet spurgte ind til deres holdninger til karakterkrav for adgang til gymnasiet.

Pressemeddelelse: De unge svarer igen på Fremdriftsreformen

10-06-2015: Hvordan skal vi ruste de unge til uddannelse, arbejdsmarked og livet? Studentum.dk har spurgt 1183 unge i en undersøgelse foretaget 2-9. juni 2015 om deres tanker i forhold til Fremdriftsreformen og det omdiskuterede fjumreår, som er blevet mere et skældsord end et positivt tegn på selvudfoldelse.

Pressemeddelelse: Danskere vil studere tæt på hjemmet - nordmænd vil tjene penge

02-06-2015: Danske unge vil studere nærmere hjemmet, hvorimod norske unge går efter lønnen i lommen, hvorimod svenske unge er interesserede i de jobmuligheder, de får med en specifik uddannelse. Danskerne lægger mindre vægt på lønnen, og foretrækker at studere tæt på, hvor de bor.

Pressemeddelse: Lønudvikling på de mest populære uddannelser

24-04-2015: Solen skinner på karriere og løncheck i Aarhus. Søg ind på medicinuddannelsen i Aarhus og tjen 11 % mere end dine københavnske medstuderende. Læser du erhvervsøkonomi på Aarhus Universitet i solskinnets by, så oplever du den største lønstigning over 10 år på 71 % fra 31.900 til 54.600.