Ansøgningsfrister til uddannelse i udlandet

Der er stor forskel på, hvornår de forskellige lande har sidste ansøgningsfrist. Her kan du læse mere om ansøgningsfrister til uddannelser i udlandet.

Ansøgningsfrister til uddannelse i udlandet

Hvis du vil studere i udlandet er det en god idé at være ude i god tid! Der er stor forskel på, hvornår de forskellige lande har sidste ansøgningsfrist. Du kan dog få et overblik nedenfor. 

Du skal dog være opmærksom på, at det kræver rigtig meget forberedelse at søge ind på et udenlandsk universitet eller uddannelsesinstitution - specielt hvis du vil klare det hele selv. Derfor anbefaler vi, at du går i gang ca. et år før du planlægger at påbegynde din uddannelse i udlandet.


Er det for sent for mig at søge?

Svaret kommer helt og holdent an på, hvilket land du planlægger at studere i. Der er stor forskel, hvor meget, som kræves af dig og godkendelsesproceduren i det pågældende land. F.eks. er mobiliteten indenfor EU ved at være så god, at der ikke kræves lige så meget forberedelse som lande udenfor Europa.

Under alle omstændigheder kan du danne dig et overblik over ansøgningsfristerne til de fleste lande nedenfor:

Ansøgningsfrister 

- Australien: Vi anbefaler, at du søger 6-8 måneder før studiestart.
Tjek ansøgningsfristen for din specifikke uddannelse for en sikkerheds skyld.

- Canada: 4-5 måneder før studiestart, men begynd gerne forberedelserne cirka et år før. Ansøgningsfristen og den anbefalede tid, til at indsende din ansøgning, afhænger også af den enkelte uddannelse og den enkelte skole.

- Danmark: 15. marts klokken 12.

- Estland: Varierer afhængigt at uddannelse og skole, men som regel i marts-april.

- Finland: Ansøgningsfristerne afhænger af de enkelte uddannelser. Derudover afhænger det ligeledes af, om du søger en ungdoms- eller videregående uddannelse, samt om du ønsker at starte din uddannelse til efteråret, eller om du søger en af de uddannelser, der også har opstart i januar. Ansøgningsfristerne varierer dermed meget, men lægger typisk i foråret.

- Frankrig: Ansøgning til en uddannelse i Frankrig varierer meget, men lægger oftest om foråret. (Hos nogle skoler lægger ansøgningsfristen dog også i juli). Hvis du gerne vil studere i det franske, vil vi anbefale dig at starte ansøgningsprocessen i god tid, og undersøge ansøgningsfristen for din specifikke uddannelse samt din foretrukne skole.

- Irland: Afhænger af det enkelte universitet og din ønskede uddannelse. Ansøgningsfristen varierer dermed meget, og kan være alt fra 1. februar til 1. juli. Vi anbefaler derfor at du undersøger hos den enkelte skole.

- Island: 1. februar hvert år. Nordiske statsborgere er som udgangspunkt fritaget og kan søge ind på bachelorstudier indtil 5. juni og kandidatstudier indtil 15. april.

- Italien: Ansøgningsfristen for italienske universiteter varierer afhængigt af hver institution.Men det foregår normalt fra midten af ​​april til midten af ​​maj for ikke-EU-borgere og strækker sig til midten af ​​juni for EU-ansøgere og internationale studerende, der har opholdstilladelse i Italien. Næsten alle universiteter har dog forskellige deadlines, så sørg for at undersøge din specifikke uddannelse og den enkelte skole.

- Japan: Et år før studiestart på grund af lang sagsbehandlingstid. Afhængigt af, hvornår du ønsker at starte på dit studie, lægger ansøgningsfristen enten i oktober/november eller juni/juli.

- Kina: Et år før studiestart grundet lang sagsbehandlingstid. Ansøgningsfristen afhænger af det enkelte universitet, og hvornår du ønsker at starte. Til forårssemesteret kan du indsende din ansøgning indtil midten af juli, og til efterårssemesteret lægger ansøgningsfristen i slutningen af april.

- Latin-Amerika: Variere fra universitet til universitet. Typisk lyder ansøgningsfristen i oktober, hvis du ønsker at starte til foråret. Ønsker du derimod at starte til sommer, lægger ansøgningsfristen i februar. Ønsker du opstart til efteråret er ansøgningsfristen i maj. Undersøg dog hellere ansøgningsfristerne hos det enkelte universitet for en sikkerheds skyld. 

- Letland: Afhænger af både det enkelte universitet, og om du er borger i eller uden for EU. Er du EU-borger kan ansøgningsfristen lægge mellem 1. september og 1. december. Vi anbefaler derfor, at du tjekker de enkelte universiteters hjemmesider for, at du er helt sikker på, hvilken ansøgningsfrist der gælder for dig.

- Litauen: Juni/juli for dig, der er EU studerende, og maj, for dig der ikke er EU borger. Dette er de generelle ansøgningsfrister. Disse kan dog variere, afhængigt at det enkelte universitet. 

- Malta: Afhænger af det enkelte universitet, og kan variere fra 1. marts og frem til juli. Dog afhænger ansøgningsfristen som sagt både af det enkelte universitet, og hvornår din uddannelse begynder. Vi vil derfor anbefale dig at besøge den enkelte skoles hjemmeside for at holde dig opdateret omkring mere specifikke deadlines.

- Holland: Den generelle anbefaling er, at du søger senest medio april, så du har tid nok til at ordne visum, hvis du har brug for dette. Uddannelser ved nogle universiteter er ansøgningsfristen normalt 1. maj, hvis du er EU-borger. På nogle uddannelser kan du dog søge frem til den 1. august. Det er derfor en god ide, at du tjekker ansøgningsfristen hos dit universitet.

- Norge: Hos de fleste norske universiteter lægger ansøgningsfristen mellem den 1. december og den 15. marts. Dette er dog anderledes ved nogle skoler, og ansøgningsfristen kan også afhænge af, hvor du er fra. Undersøg derfor gerne, hvilken ansøgningsfrist der gælder for dig og netop din situation.

- New Zealand: I New Zealand er der ikke en fastlagt deadline for at søge uddannelse, som vi for eksempel kender det her fra Danmark. Ansøgningsfristen vil variere fra skole til skole, hvorfor vi vil anbefale, at du tjekker det enkelte universitets hjemmeside, så du er helt sikker på, at du er orienteret om den rigtige ansøgningsfrist. Vi vil anbefale at du søger i god tid før studiestart. Så er der god tid til at få detaljerne på plads inden studiestart.

- Polen: Ansøgningsfristen varierer i Polen, og afhænger både af det enkelte universitet, samt om du er EU- eller ikke EU-studerende. Typiske ansøgningsfrister for EU-studerende er senest i midten af september. Vi vil dog anbefale, at du tjekker ansøgningsfristen hos det enkelte universitet, da det ligeledes afhænger af, hvornår du ønsker at starte.

- Portugal: Der er typisk tre ansøgningsrunder for studerende i Portugal, da kurserne kan begynde enten i efterårs- eller forårssemesteret. Du bør derfor tjekke med din valgte institution, da deadlines kan variere, men normalt slutter den første ansøgningsrunde i april-maj, den anden i juni-juli og den tredje i august-september.

- Singapore: Ansøgningsfristen afhænger af det enkelte universitet, men typisk vil fristen lægge i februar/marts. Bemærk at dette er de generelle frister, og din specifikke deadline kan som sagt afhænge af det enkelte universitet, såvel som hvornår du ønsker at starte og din valgte uddannelse. Hold dig derfor opdateret om specifikke ansøgningsfrister på skolens hjemmeside.

- Slovakiet: Ansøgningsfristerne for at studere i Slovakiet varierer fra den ene skole til den anden. Det er derfor vores anbefaling, at du undersøger, hvilken frist der gælder for dig hos det enkelte universitet. De specifikke datoer og deadlines kan ofte ses på den enkelte skoles hjemmeside. 

- Spanien: Ansøgningsfristen afhænger af den enkelte skole. Men selvom ansøgningsfristerne kan variere afhængigt af institution, er der normalt tre optagelser i Spanien, og dermed også tre ansøgningsfrister: Starter dit studie i efteråret, skal du søge i starten af juni. Her er dog også sene ansøgninger, hvor ansøgningsfristen er i starten af september. Hvis dit studie starter i foråret, er ansøgningsfristen i december (året før).

- Storbritannien: Medicin, dyrlæge og tandlæge er ansøgningsfristen 15. oktober og 30. juni for internationale studenter. Dog kan det betale sig at søge tidligt på foråret, da der ofte er løbende optag, og fristen for briter og EU-borgere er 15. januar (bachelorgrader). Ansøgningsfristerne kan dog variere, hvorfor vi vil anbefale, at du undersøger ansøgningsfristerne hos de enkelte universiteter. På den måde er du sikker på, at du ikke misser nogle vigtige deadlines.

- Schweiz: Ansøgningsfrister på schweiziske universiteter varierer, afhængigt af hvert enkelt universitet. Nogle gange afhænger det også af dine kvalifikationer, eller om du skal ansøge om et studievisum. Hvis et visum til Schweiz er påkrævet, anbefales følgende frister: start december - slut ​​februar, hvis dit studie starter til efterårssemesteret. Hvis du ønsker at starte på et forårssemester, hedder ansøgningsfristen start maj - slut september. Da det varierer så meget afhængigt af det enkelte universitet, er det vores klare anbefaling, at du tjekker universitetets hjemmeside for nærmere information om ansøgningsfrist.

- Sverige: Ansøgningsfristen i Sverige afhænger af, om du ønsker at starte dine studier i foråret eller efteråret. Typisk er medio januar ansøgningsfristen for efterårssemesterstudier i Sverige, mens ansøgningsfristen for optagelse til forårssemesteret lægger i midten af august. For nærmere information anbefaler vi at tjekke universitetets hjemmeside.

- Sydafrika: Ansøgningsfristen er ikke ens for alle skoler og universiteter. Typisk vil ansøgningsfristen falde fra juni og frem til september. Vi vil anbefale, at du tjekker ansøgningsfristerne på universitets officielle hjemmeside. Vi vil desuden anbefale, at du starter din ansøgning i god tid, og at du også har den klar til at indsende i god tid, såfremt der skulle ske noget uforudsigeligt. 

- Tjekkiet: Ansøgningsfristerne i Tjekkiet varierer afhængigt af skole. For eksempel er den typiske ansøgningsfrist til et universitet i februar, tekniske fakulteter falder typisk i marts-april og kunstskoler i november. For at sikre, at du ikke misser din deadline, anbefaler vi at du tjekker oplysningerne på skolens officielle hjemmeside.

- Tyskland: Som udgangspunkt kan du starte din uddannelse om sommeren eller om vinteren i Tyskland, hvorfor der også er to ansøgningsfrister: For vintertilmelding er fristen den 15. juli, og for sommertilmelding den 15. januar. Dette er dog forskellige fra skole til skole, hvorfor du bør tjekke datoerne på de enkelte skoler/universiteters hjemmesider. Vi anbefaler at du tjekker datoerne tidligt, og at du ligeledes starter din ansøgningsproces i god tid. Dette vil være en fordel, hvis du for eksempel får brug for at genindsende nogle dokumenter, eller hvis der sker noget uventet i mellemtiden. 

- Ungarn: Som det er tilfældet med så mange andre lande, varierer ansøgningsfristen i Ungarn. Som hovedregel er der to ansøgningsfrister: Hvis din uddannelse begynder i februar, vil ansøgningsfristen typisk være i november. Hvis dit studie derimod begynder i september, vil ansøgningsfristen typisk falde i februar. Som nævnt afhænger dette dog af den enkelte skole, og det kan ligeledes afhænge af, hvorvidt du er EU-borger eller ej. Vi anbefaler derfor, at du undersøger gældende ansøgningsfrister hos de enkelte skoler på deres officielle hjemmesider. 

- USA: I USA falder ansøgningsfristen typisk fire-fem måneder før studiestart. Vi anbefaler dog, at du starter forberedelserne til din ansøgning i god tid - gerne mindst et år i forvejen. Dette giver dig god tid til at få styr på deadlines og informationer, som kan være afgørende for, om du kommer i mål med at studere i USA. Ønsker du informationer om mere specifikke datoer for ansøgningsfrister, bør du tjekke hos den enkelte skole via deres officielle hjemmeside.

- Østrig: De generelle ansøgningsfrister i Østrig falder den 5. september for vintersemesteret og 5. februar for sommersemesteret. Vær dog opmærksom på, at der gælder andre frister hvis du er østrigsk statsborger eller statsborger i EU/EØS/Schweiz: Her er det midten af oktober for start til vinter, og medio marts for start til sommer. For at sikre dig, at du ikke går glip af deadline, bør du altid tjekke de nøjagtige datoer på skolens officielle hjemmeside.

OBS!

- For Engelsksprogede medicin- og tandlægeuddannelser i Tjekkiet, Slovakiet, Polen, Ungarn og Letland er det andre ansøgningsfrister. Ansøgningsfristerne er som regel i april/maj.

Tilbage til udlandsguiden


Annoncer