Vis studentum.dk som: Mobile

Bedste universiteter i Sverige

Bedste universiteter i Sverige

Der er rigtig mange unge danskere, der vælger at søge over sundet for at studere i Sverige. Det er også en oplagt studiedestination, da landet har en stolt uddannelsestradition og en række prestige-universiteter. 

Stockholm er selvfølgelig en oplagt destination, da byen både har en rækkke uddannelsesinstitutioner og et godt storby- og kulturmiljø. Lund og Gøteborg er ligeledes gode studiebyer, mens Karolinska Instituttet udmærker sig på listen som en internationalt anerkendt destination for læger og medicinske forskere. 

Muligheder for et studie er mange i vores broderland, og du skal tage til Sverige, hvis du ønsker at studere i et land med en stolt uddannelsestradition, historie, smuk natur og uendeligt mange kanelbullar. 

Se listen over de bedste universiteter i Sverige her: 

Bedste universiteter i Sverige

Kilde: TImes Higher Education

Sådan er studielivet i Sverige

Som dansk statsborger kan du søge ind på et svensk universitet på lige vilkår med en svensk statsborger. Uddannelsen er gratis ligesom den er det i Danmark, og i de fleste tilfælde kan du sagten medbringe din SU.

Studielivet adskiller sig dog lidt fra det vi kender herhjemme. På den anden side af sundet er opbygningen af uddannelsen anderledes, og du vil måske opleve, at du har lidt friere rammer som studerende. Du kan studere på to forskellige måder i Sverige:

Program

Du kan følge et program, der minder om de danske bachelor- eller kandidatuddannelser. Her følger du et fast tilrettelagt program med et stamhold og din medbestemmelse over indhold og fag er dermed på et minimum.

Højskole

Hvis medbestemmelse er vigtig for dig kan du vælge at læse på den anden måde. Hvis du vælger denne model, så kan  du selv tilrettelægge dit studie ud fra diverse studier. Det er altså en rigtig god måde at få en alsidig og unik profil på. 

Eksamen

I Sverige anvender man ordet eksamen lidt anderledes end herhjemme. Man omtaler nemlig kun dén eller de prøver, der afslutter hele uddannelsen som en eksamen. Alle de andre prøver du skal igennem på dit studie bliver kaldt tentamen

Der findes flere forskellige eksamensformer i Sverige: 

  • Salstentamen: Skriftlig prøve, som udføres på uddannelsesstedet og skrives på begrænset tid.
  • Hemtentamen: Skriftlig hjemmeopgave, som skal udføres på et antal dage.
  • Muntlig tentamen: Mundtlig prøve, som udføres sammen med en underviser.
  • Laboration: Praktisk eksperiment, som den studerende skal løse.

Du kan læse meget mere om studielivet i Sverige på Øresunddirekt.dk

Er du interesseret i at læse i Sverige?

Om listen 

Ovenstående liste tager udgangspunkt i rapporten fra World University Ranking. Denne kigger nærmere på 2000 universiteter  verden over og analyserer dermed én million datapunkter fra 93 lande. Rapporten kan findes hos Times Higher Education, som har næsten 5 årtiers erfaring med indsamling af uddannelse, hvorfor de også fungerer som et internationalt benchmark for mange af verdens førende uddannelsesinstitutioner. 

Senest opdateret: 20 aug 2019

Danmarks Bedste Studieby

Danmarks Bedste Studieby

Test dig selv