Hel uddannelse i udlandet


Hel uddannelse i udlandet - Tag din SU med til udlandet

Uddannelse i udlandet - SU

Hvis du vil tage en hel uddannelse i udlandet, kan du søge om at kunne tage din SU med til udlandet. Der findes en lang række uddannelser i udlandet, som du har mulighed for at få SU til. En overbygningsuddannelse i udlandet, f.eks. en kandidatuddannelse, tæller også som en hel uddannelse, som du kan søge SU til.

Det første du skal gøre, hvis du vil tage en hel uddannelse i udlandet, er:

  • Undersøge om du opfylder betingelserne for at få SU
  • Undersøge om den uddannelse du vil gå på er godkendt

f

Opfylder jeg betingelserne for at få SU med til udlandet?

For at kunne tage din SU med til udlandet skal du først og fremmest opfylde de generelle betingelser for at modtage SU. Betingelserne kan du finde på SU-styrelsens hjemmeside www.su.dk.

Derudover skal du opfylde en række ekstra betingelser:

  • Den udenlandske uddannnelse skal godkendes (se nedenfor).
  • Du skal have haft ophold i Danmark i en sammenhængende periode på mindst to år inden for de sidste 10 år. Der findes en række undtagelser til denne regel, f.eks. hvis du søger ind på skoler i Slesvig eller hvis du har boet i udlandet med forældre, som har været udstationeret for den danske stat.
  • Hvert trin på din uddannelse skal godkendes hver for sig, dvs. at du skal søge om SU igen, hvis du eksempelvis skifter fra bachelor- til kandidatuddannelse, eller vil tage den samme uddannelse på et andet uddannelsessted.
  • Du skal sende dokumentation for din studieaktivitet to gange om året.

f

Hvordan bliver en uddannelse i udlandet godkendt?

For at få godkendt en uddannelse i udlandet, som du gerne vil læse, skal du sende en ansøgning om godkendelse af uddannelse i udlandet til SU-Styrelsen. Du behøver ikke at være optaget på den pågældende uddannelse for at søge om godkendelse.

Du finder ansøgningsskemaet på SU-Styrelsens hjemmeside www.su.dk. Du kan udfylde ansøgningsskemaet digitalt, men du skal sende ansøgningen enten per brev eller fax til SU-styrelsens Udlandsenhed.

Hvilke uddannelser opfylder betingelserne for at blive godkendt?

Du skal på forhånd undersøge, om den udenlandske uddannelse, som du gerne vil gå på, opfylder betingelserne for at blive godkendt, så du kan tage din SU med til udlandet. Der er forskellige regler alt efter om uddannelsesstedet ligger i Norden eller uden for Norden.

Senest opdateret: 20 okt 2015

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide