Studér i Storbritannien: Alt du skal vide

En uddannelse i Storbritannien er en mulighed for at fordybe dig i en uddannelsestradition, der stammer langt tilbage. I Storbritannien finder du nogle af verdens højest rangerede univeristeter, og du er sikret en uddannelse på et højt fagligt niveau.

English breakfast, fish'n'chips og fodbold på den lokale pub! Dette er kun et udpluk af, hvad du kan forvente at møde, når du tager på udveksling i Storbritannien. En uddannelse i Storbritannien er en mulighed for at fordybe dig i en uddannelsestradition, der stammer langt tilbage. I Storbritannien finder du nogle af verdens højest rangerede universiteter, og du er sikret en uddannelse på et højt fagligt niveau.

På denne side kan du klikke dig gennem en masse information og tips, der ruster dig til at studere i Storbritannien. Om du gerne vil afsted et enkelt semester eller vil studere i udlandet i flere år, så håber vi, at denne guide kan hjælpe dig på vej.

Find din uddannelse i England her!


Sprog

Engelsk

 Hovedstad

London

Valuta

Pund (GBP)

 Befolkning

67.326.000


Om Storbritannien

Storbritannien - eller The United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland - omfatter, som navnet antyder, ud over England også Wales, Skotland og Nordirland. I Danmark kalder vi det i daglig tale oftest blot for England, men spørger du briterne selv vil de som regel kalde det for Britain eller UK (United Kingdom). Under én samlet betegnelse, vil man kalde indbyggerne i Storbritannien for britiske. 

Kunst, kultur og historie

Storbritannien er rig på mange ting - særligt politik, historie og betydningsfulde begivenheder. Ligesom det britiske uddannelsessystem er kulturen gennemsyret af langvarige traditioner. 

Når det kommer til teater, har de en meget stærk tradition og har sat stort præg på opfattelsen af dramatikken i hele Europa. En verdenskendt er blandt andet William Shakespeare, der med sine tragedie-, romance- og komedieværker som Hamlet og Romeo & Juliet har gjort London og Edinburgh til Storbritanniens største teaterbyer og udbredt engelsk kultur til resten af verden.

Hvis du tager på opdagelse i England, vil du opdage at landet mest består af lavland men med bjergterræn i Nordvest, dog vil du ikke finde bjerge som er over 1.000 meter. Ligesom i Danmark, har England også et relativt mildt klima, hvor temperaturen kan svinge, og regnen kan indtræde når som helst. Du gør derfor klogt i at pakke paraplyen med!

Sport til enhver

Er du den aktive type, der elsker sport, så er også rig mulig for dette i Storbritannien! En sport du ikke kommer uden om, og som du nok allerede er bekendt med, det er fodbold! Fodbold er en stor sport i England og resten af Storbritannien, og fans flokkes for at følge og støtte deres favorithold! Der er altid mulighed for, at komme ud og se en kamp, og hvis du engagerer dig en lille smule, kan du hurtigt blive fast tilhænger af det lokale fodboldhold. 

Foruden fodbold, er Storbritannien også særligt kendt for de to sportsgrene: Rugby og Cricket. Som boldspilnation har Storbritannien især gjort sig internationalt bemærket inden for disse tre sportsgrene, og der er god mulighed for, at man selv kan tage del i aktiviterne, i de mange sportsklubber og foreninger. 


Uddannelsessystemet i Storbritannien

Storbritannien har længe været det land i verden, der har tiltrukket flest danske studerende. Brexit har dog gjort op med dette, da det er blevet både svært og dyrt at læse på de engelske universiteter, da processerne omkring en udvekslingsaftale er blevet vanskeligere. Det kan dog fortsat lade sig gøre, man skal blot være opmærksom på, at det er blevet en sværere proces, der kræver mere af dig. For eksempel skal du være opmærksom på, at hvis du som studerende skal opholde dig i Storbritannien i mere end 6 måneder, skal der ansøges om et studie visum. Prisen for dette visum - der også kaldes "Student Route" - lyder i skrivende stund på £363. Du kan læse mere om ansøgningsprocessen her

Dine uddannelsesmuligheder

Storbritannien huser nogle af de højest rangerede universiteter i verden! Ligesom i Danmark og resten af Europa operer det britiske uddannelsessystem med de tre uddannelsesniveauer:

  • Bachelorgrad
  • Kandidatgrad
  • P.h.d grad

Videregående uddannelser i Storbritannien



Adgangskrav i Storbritannien

I Storbritannien er de videregående uddannelsesinstitutioner uafhængige, og de kan derfor selv afgøre, hvilke adgangskrav udenlandske ansøgere skal opfylde. Dette betyder, at du som studiesøgende selv skal være opmærksom på de specifikke adgangskrav, der gør sig gældende ved dit ønskede universitet. 

Søger du en uddannelse på bachelorniveau, vil en dansk gymnasial uddannelse oftest være adgangsgivende. Hvis du ikke opfylder kravene, har du mulighed for at tage et forberedelseskursus (foundation/access course). Når du søger til en bachelorgrad skal du søge gennem UCAS. 

Søger du optagelse på kandidatniveau, skal du søge direkte hos uddannelsesinstitutionen. Her vurderer de enkelte uddannelsessteder selv, hvem de vil optage. Normalt kræves en uddannelse på bachelorniveau eller tilsvarende. 

Der er også nogle universiteter, der tilbyder, at man kan blive optaget som gæstestuderende, hvilket vil sige, at man kan deltage i forelæsninger og timer, men du har ikke adgang til at gå til eksamen. Gæstestuderende skal søge optagelse direkte ved den institution, som de ønsker at studere ved. Bemærk her, at det ikke er en mulighed på alle universiteter.

Gode engelske sprogkundskaber

Da Storbritannien er et engelsktalende land er det vigtigt at have gode eller i hvert fald basale engelske sprogkundskaber. Du kan godt komme ud for, at en uddannelsesinstitution kræver bevis på, at du som studerende taler og forstår engelsk på et sådan niveau, at du kan følge undervisningen. Dette kan betyde, at du med i din ansøgning skal inkludere en engelsk test, der fungerer som bevis på dine sproglige kompetencer.


Økonomi og SU

Universiteterne i Storbritannien kræver en årlig studieafgift. Studieafgiften varierer fra universitet til universitet, men du skal dog være forberedt på, at det vil være en stor udgift i forbindelse med din videregående uddannelse i Storbritannien. Beløbet af studieafgiften varierer fra universitet til universitet, men det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det er en stor udgift.


Økonomi under dit studieophold

Økonomien er selvfølgelig en faktor, der fylder meget for studerende, når de overvejer at tage på udveksling. Inden Brexit har der ikke været de store problemer med at tage din SU med til udlandet, man skulle blot være opmærksom på gældende regler. Hvis du ønsker at tage et udlandsophold i Storbritannien, bør du i dag være opmærksom på, at der i forbindelse med Brexit er kommet andre regler i forhold til SU, end hvis du rejste til et andet EU land. I dag vil der nemlig fortsat kunne søges om SU og udlandsstipendium samt specialpædagogisk støtte til uddannelse i Storbritannien. Ansøgninger herom vil dog blive behandlet efter reglerne om støtte til uddannelse i et land uden for EU og EØS.


Tag din SU med til udlandet

For at tage din SU med dig til udlandet - herunder naturligvis også Storbritannien - bør du være opmærksom på, at der er nogle generelle krav. For eksempel kræver det, at studieopholdet er et led i din danske uddannelse. Derudover kræver det, at studienævnet på dit danske uddannelsessted godkender, at studieopholdet giver fuld merit. Det vil sige, at studieopholdet skal erstatte en del af din uddannelse i Danmark med samme antal ECTS point. Du kan læse mere om kravene her.

Læs mere om SU i udlandet


Læs om livet på udveksling

 


Annoncer