Vis studentum.dk som: Mobile

Interview med EVA om optagelse på de videregående uddannelser


Optagelse til videregående uddannelser: Hvem er de bedst egnede?

Hvordan slipper de bedst egnede gennem nåleøjet til drømmeuddannelsen?

Det har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøgt via en række analyser af optagesystemet i de seneste år. Analyserne viser, at karaktergennemsnittet fra den gymnasiale uddannelse er en markant indikator for, om den studiesøgende vil klare sig godt på universitetet og komme i job efterfølgende. 

Alligevel foreslog Kvalitetsudvalget i 2014, at man indførte en øvre karaktergrænse på 7. I stedet skulle fokus være på kendte kvote 2 kriterier som eksempelvis optagelsessamtaler og motiverede ansøgninger. Forestillingen om, at kvote 2 er vejen frem for de mest motiverede studerende, og at den bekæmper social skævhed i uddannelsessystemet holder imidlertid ikke altid stik. 

Vi har talt med specialkonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf fra Danmarks Evalueringsinstitut om potentialet for at skabe et retfærdigt optagesystem, hvor de bedst egnede studerende slipper gennem nåleøjet til drømmeuddannelsen.

Øget frafald og sænket niveau kan følge en karaktergrænse på 7 

En studerende med et karaktergennemsnit på 4 fra gymnasiet har dobbelt så stor risiko for at droppe ud i løbet af første år på en universitetsuddannelse som studerende med et gennemsnit på 10. Samtidig har de næsten tre gange højere risiko for at blive ledige som færdiguddannede. Det er nogle af resultaterne af EVAs analyser.

Citat om retfærdighed i optagelsessystemetDerfor er der ifølge Bjarke Tarpgaard Hartkopf en oplagt risiko for, at en implementering af Kvalitetsudvalgets forslag vil føre til øget frafald og lavere fagligt niveau.

”Kvalitetsudvalget leverede et imponerende analysearbejde. Deres forslag om omlægning af optagesystemet er imidlertid ikke belastet af tung viden. På baggrund af vores analyser kan man i høj grad stille spørgsmålstegn ved, om det vil have de gavnlige effekter, som udvalget vurderede, at det ville få,” fastslår han og tilføjer:

”I tillæg hertil kan man spørge, hvad der er mest retfærdigt: Optag på baggrund af to til tre års studier, hvor man er blevet vurderet af flere censorer og undervisere, eller en optagelsessamtale på få timer?”

Når karakterer fra gymnasiet tilsyneladende kan sige så meget, er det fordi, at de langt hen af vejen afspejler kompetencer som flid og evnen til at holde motivation samt fokus over tid. Det er kompetencer, der er afgørende som studerende på en videregående uddannelse.

Læs også: Hold motivationen som studerende

Det samlede gennemsnit siger mest – men ikke altid

Skal man være god til oldtidskundskab for at læse medicin? Ifølge EVAs analyser er svaret ikke entydigt. Der er en klar tendens til, at det samlede karaktergennemsnit er en god indikator for de generelle studiekompetencer. Dermed kan man i mange tilfælde optage studerende med lav risiko for frafald og høj chance for at klare sig godt ved at se på karaktergennemsnittet.

Uddannelser inden for det naturvidenskabelige og det teknisk-videnskabelige område er en undtagelse. Her er karakterer i fagene Matematik A, Fysik A og Kemi A en betydelig indikator for både risiko for frafald og chance for faglig succes på studiet.

”På disse områder er der faktisk et potentiale for at forbedre optaget, så man optager mere egnede studerende ved i højere grad at inddrage karakterer i specifikke fag. Det ene udelukker altså ikke det andet. Det er en overset pointe, som jeg håber, at man vil tage op til overvejelse på et tidspunkt. Potentialet er dog ikke lige stort på alle områder,” udtaler Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Når man taler om sammenhængen mellem karakterer og succes på de videregående uddannelser, er det altid gennemsnitlige tal. Man kan altså godt få lave karakterer i gymnasiet og alligevel klare sig godt på universitetet.

Læs også: Fire tips til at gå fra elev til studerende

”Vi ved ikke, hvordan de forskellige kvote 2 kriterier virker”

Med Syddansk Universitet i spidsen har flere universiteter i de senere år skruet op for optag via kvote 2 på en række populære uddannelser. Der er imidlertid stor forskel på, hvilke kriterier der kommer i spil, når kvote 2 ansøgere vurderes. Ifølge Bjarke Tarpgaard Hartkopf mangler der desuden præcis viden om virkningen af de forskellige vurderingskriterier.

Citat om betydning af kvote 2 kriterier”De grundige analyser, der er gennemført i Danmark, kigger ofte på flere elementer på én gang. Eksempelvis har SDU undersøgt deres optag på medicinuddannelsen grundigt, men her bruger de både generelle egnethedstest og mere fagspecifikke optagelsessamtaler i form af såkaldte multiple mini interviews.

Samlet set mangler vi derfor større viden om, hvilken betydning det har at anvende de forskellige kriterier i kvote 2 isoleret set, og hvilke egenskaber de enkelte kriterier hver især har sammenlignet med karakterer,” forklarer han.

Samtidig med at kvote 2 vinder frem på flere universiteter, er der også flere steder med Københavns Universitetet i spidsen, hvor fokus er på karakterer. Her vil man indføre et karakterkrav på minimum 6 i kvote 1. Det vil ifølge Bjarke Tarpgaard Hartkopf ikke afskære mange studiesøgende, da KU i forvejen kun optager en lille andel med lave karakterer.

Indfører man derimod et generelt karakterkrav på 6 ved optaget på de videregående uddannelser, vil man omvendt stå med en restgruppe, der ikke kan komme videre i uddannelsessystemet.

Læs også: Guide til kvote 1 og kvote 2

Hvordan skal fremtidens optagesystem se ud?

På professionshøjskoler og erhvervsakademier er betydningen af karakterer tilsyneladende mindre end på universiteterne med hensyn til frafald. Det viser de foreløbige resultater af EVAs analyser.

Samtidig kan resultaterne godt variere mellem forskellige uddannelser eller institutioner. Fx er der ikke nogen sammenhæng mellem gymnasiale karakterer og frafald på RUC, og på nogle uddannelser er der måske særlige grunde til kun at have et stort kvote 2 optag.

Der er således ikke nogen one-size-fits-all facitliste for, hvordan fremtidens optagesystem bør se ud for at garantere, at de bedst egnede studerende slipper gennem nåleøjet. Vurderer man ansøgere efter flere kriterier, kan man dog forvente, at det også fører til et bedre optag generelt.

”Hvis man både kigger på ansøgernes karaktergennemsnit, deres karakterer i specifikke fag samt en motiveret ansøgning og eventuelt en optagelsessamtale, så må man, alt andet lige, også forvente, at man er bedre til at udvælge studerende, der har gode forudsætninger for at studere på den pågældende uddannelse,” forklarer Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Han tilføjer dog samtidig, at det bør vejes op mod, om gevinsten står mål med de mer-ressourcer, der ville komme, hvis samtlige cirka 95.000 ansøgere skulle igennem de omfattende optageprocedurer, som Kvalitetsudvalget lagde op til. 

Overskrift-faktaboks

Ifølge Danmarks Evalueringsinstituts analyser er der en stærk sammenhæng mellem karaktergennemsnit fra den adgangsgivende eksamen og, hvordan den studerende klarer sig på universitetet. Til trods for, at der er en vis social skævhed i karakterer, hvor akademikerbørn i de fleste tilfælde får højere karakterer, end børn af kortuddannede eller ufaglærte forældre, er den sociale skævhed i mange tilfælde større i kvote 2, end i kvote 1.

I gymnasiet forklarer social baggrund imidlertid blot 4,4 procent af variationen i karakterer. Samtidig har studiesøgende fra uddannelsesvante hjem typisk lettere ved at knække den akademiske kode i den motiverede ansøgning i kvote 2. De samme gælder for optagelsessamtaler.

Skrevet af kommunikationskonsulent Sofie Gry Laursen

Senest opdateret: 07 nov 2016

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 03-07-2019

Guide til den nye HF

Overvejer du at starte på en 2-årig HF til næste år, eller har du HF enkeltfag i tankerne som næste trin på vejen mod din drømmeuddannelse? Så møder du ind til en ny uddannelse med bedre muligheder for at målrette forløbet til dine fremtidsdrømme. Her går vi bagom den nye HF efter gymnasiereformen.

Læs mere
Sidst opdateret 09-09-2020

Adgangskrav til erhvervsuddannelserne?

Over 2000 unge blev ikke optaget på deres drømme-erhvervsuddannelse i 2015. Studentum har været på besøg på Københavns Tekniske Skole (KTS). Se med og find ud af, hvad eleverne mener om karakterkrav ved optagelse på en erhvervsuddannelse.

Læs mere
Sidst opdateret 11-06-2015

Fremdriftsreformen - Hvad synes de unge?

Er Fremdriftsreformen et bureaukratisk helvede eller en gulerod for studerende? Skal en statskundskabsstuderende færdiggøre sit studie på samme tid som en pædagog? Få svaret på det og meget mere her.

Læs mere
Sidst opdateret 07-11-2019

Svar på optagelse

Vi guider dig her til, hvad der sker, når du får svar om optagelse på dit drømmestudie.

Læs mere
Sidst opdateret 29-12-2021

Kvote 2 på Psykologi - din guide til optagelse på psykologistudiet

Psykologistudiet er kendt for deres meget høje gennemsnit på Kvote 1, og derfor, kan vejen til psykologistudiet være via en kvote 2 ansøgning, find hele vores guide her. 

Læs mere
Sidst opdateret 30-05-2016

Bliv klar til udlandsstudier med en sprogtest

Drømmer du om at studere i udlandet? Inden du kan komme ind på din drømmeuddannelse i udlandet, skal du ofte have taget en sprogtest. Her kan du læse om de forskellige sprogtests og finde ud af hvilken en, der er den rette for dig.

Læs mere
Sidst opdateret 09-06-2020

9 ideer til dig, der ikke kom ind på studiet

Har du ikke fået det svar du ønskede, da du søgte studieplads? Vi har samlet 9 gode ideer til hvad du kan få tiden til at gå med det næste år.

Læs mere
Sidst opdateret 28-04-2022

Eksempel motiveret kvote 2-ansøgning

Sidder du og sveder over den motiverede ansøgning? Så er du ikke alene. Hvert år sidder mange kvote 2 ansøgere i akkurat samme situation, som dig. Vi giver dig her et eksempel på, hvordan din motiverede ansøgning kan se ud.

Læs mere
Sidst opdateret 27-02-2017

Der bliver højere til uddannelsesloftet

I efteråret så uddannelsesloftet dagens lys under store protester. Med begrænsningen af dobbeltuddannelse på samme eller lavere niveau, fangede bordet pludselig og studievalget blev definitivt. Nu er der gode nyheder på vej. Med en ny aftale bliver der højere til uddannelsesloftet. Læs her hvordan.

Læs mere
Sidst opdateret 02-02-2016

Skal praktik være obligatorisk?

Vi har taget pulsen på de danske unges holdning til obligatorisk praktik samt hvad uddannelsesordførerne fra Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti mener om praktik som en obligatorisk del af videregående uddannelser. 

Læs mere
Sidst opdateret 30-05-2016

GMAT - trin for trin

Drømmer du om at studere business på kandidatniveau på nogle af verdens førende universiteter og business schools? Eller overvejer du måske en MBA? Så er der en god chance for, at GMAT testen står imellem dig og din drømmeuddannelse. Her guider vi dig igennem testen fra tilmelding til test score.

Læs mere
Sidst opdateret 01-11-2016

Nye sosu-uddannelser på vej i 2017

I år fejrer sosu-uddannelserne en særlig fødselsdag. På bare 25 år har de to uddannelser til social- og sundhedshjælper samt social- og sundhedsassistent gjort en sektor faglært. I den anledning stiller vi skarpt på sosu'ernes betydning samt de nye sosu-uddannelser, der træder i kraft til næste år.

Læs mere
Sidst opdateret 11-06-2020

Kickstart din karriere på 5 uger

Bliv klar til at komme ud i erhvervslivet på 5 uger, for dig der har en STX, HTX eller HF bag dig. 

Læs mere
Sidst opdateret 01-02-2016

Velkommen til Generation Præstation

Studentum har spurgt de unge om deres syn på debatten om en spirende præstationskultur i Danmark, der beskyldes for at skabe stress blandt unge studerende. Læs hvad de mener her og bliv klogere på, hvad en række uddannelsesudførere mener om Fremdriftsreformen og karakterkrav som vejen direkte til skabelsen af Generation Præstation.

Læs mere
Sidst opdateret 08-02-2016

Fremdriftsreform: Blå blok versus rød blok

Fremdriftsreformen er en af de mest debatterede reformer blandt politikerne, studerende og rektorer samt ledere på de forskellige universiteter op til det kommende valg. Derfor har vi hos Studentum.dk spurgt ungdomspartierne om deres holdning til reformen og hvad de mener der skal gøres.

Læs mere
Sidst opdateret 25-11-2019

Bliv klar til din videregående uddannelse på kun 2 år på ASK

Vidste du, at du ikke behøver bruge hele tre år på din STX? Faktisk kan du komme i mål med din STX på kun to år; du kan altså på rekordtid komme direkte videre med din drømmeuddannelse!

Læs mere
Sidst opdateret 11-06-2015

Pressemeddelelse: De unge svarer igen på Fremdriftsreformen

København d. 10. juni 2015 Hvordan skal vi ruste de unge til uddannelse, arbejdsmarked og livet? Studentum.dk har spurgt 1183 unge i en undersøgelse foretaget 2-9. juni 2015 om deres tanker i forhold til Fremdriftsreformen og det omdiskuterede fjumreår, som er blevet mere et skældsord end et positivt tegn på selvudfoldelse.
Læs mere
Sidst opdateret 07-10-2019

Din guide til TOEFL-testen

Du er nok stødt på TOEFL en del gange, når du har set på uddannelser i USA eller andre engelsksprogede lande. Det er ikke tilfældigt. Sprogtesten har nemlig mere end 50 år bag sig. I dag er der mere end 9.000 universiteter i verden, der kræver, at du har bestået TOEFL.

Læs mere
Sidst opdateret 28-07-2020

Kom du ikke ind?

Har du fortrudt, at du ikke søgte ind i år? Eller er du en af de uheldige, som ikke i første omgang får opfyldt drømmen om at kunne skrive studerende på CV'et efter sommerferien, så fortvivl ej. Der er som regel stadig mange spændende uddannelser, der har ledige studiepladser allerede i år.

Læs mere
Sidst opdateret 30-11-2016

Det betyder Fremdriftsreformen for dig

Skal du begynde på en uddannelse? Så skal du være forberedt på at droppe svinkeærinder og skynde dig igennem. Der er nemlig gulerødder til de hurtige og pisk til de langsomme ude på landets studiesteder efter et 2013, der stod i reformernes tegn på uddannelsesområdet.

Læs mere

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide