Hvordan slipper de bedst egnede gennem nåleøjet til drømmeuddannelsen?
Det har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøgt via en række analyser af optagesystemet i de seneste år. Analyserne viser, at karaktergennemsnittet fra den gymnasiale uddannelse er en markant indikator for, om den studiesøgende vil klare sig godt på universitetet og komme i job efterfølgende.
Alligevel foreslog Kvalitetsudvalget i 2014, at man indførte en øvre karaktergrænse på 7. I stedet skulle fokus være på kendte kvote 2 kriterier som eksempelvis optagelsessamtaler og motiverede ansøgninger. Forestillingen om, at kvote 2 er vejen frem for de mest motiverede studerende, og at den bekæmper social skævhed i uddannelsessystemet holder imidlertid ikke altid stik.
Vi har talt med specialkonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf fra Danmarks Evalueringsinstitut om potentialet for at skabe et retfærdigt optagesystem, hvor de bedst egnede studerende slipper gennem nåleøjet til drømmeuddannelsen.
Øget frafald og sænket niveau kan følge en karaktergrænse på 7
En studerende med et karaktergennemsnit på 4 fra gymnasiet har dobbelt så stor risiko for at droppe ud i løbet af første år på en universitetsuddannelse som studerende med et gennemsnit på 10. Samtidig har de næsten tre gange højere risiko for at blive ledige som færdiguddannede. Det er nogle af resultaterne af EVAs analyser.
Derfor er der ifølge Bjarke Tarpgaard Hartkopf en oplagt risiko for, at en implementering af Kvalitetsudvalgets forslag vil føre til øget frafald og lavere fagligt niveau.
”Kvalitetsudvalget leverede et imponerende analysearbejde. Deres forslag om omlægning af optagesystemet er imidlertid ikke belastet af tung viden. På baggrund af vores analyser kan man i høj grad stille spørgsmålstegn ved, om det vil have de gavnlige effekter, som udvalget vurderede, at det ville få,” fastslår han og tilføjer:
”I tillæg hertil kan man spørge, hvad der er mest retfærdigt: Optag på baggrund af to til tre års studier, hvor man er blevet vurderet af flere censorer og undervisere, eller en optagelsessamtale på få timer?”
Når karakterer fra gymnasiet tilsyneladende kan sige så meget, er det fordi, at de langt hen af vejen afspejler kompetencer som flid og evnen til at holde motivation samt fokus over tid. Det er kompetencer, der er afgørende som studerende på en videregående uddannelse.
Læs også: Hold motivationen som studerende
Det samlede gennemsnit siger mest – men ikke altid
Skal man være god til oldtidskundskab for at læse medicin? Ifølge EVAs analyser er svaret ikke entydigt. Der er en klar tendens til, at det samlede karaktergennemsnit er en god indikator for de generelle studiekompetencer. Dermed kan man i mange tilfælde optage studerende med lav risiko for frafald og høj chance for at klare sig godt ved at se på karaktergennemsnittet.
Uddannelser inden for det naturvidenskabelige og det teknisk-videnskabelige område er en undtagelse. Her er karakterer i fagene Matematik A, Fysik A og Kemi A en betydelig indikator for både risiko for frafald og chance for faglig succes på studiet.
”På disse områder er der faktisk et potentiale for at forbedre optaget, så man optager mere egnede studerende ved i højere grad at inddrage karakterer i specifikke fag. Det ene udelukker altså ikke det andet. Det er en overset pointe, som jeg håber, at man vil tage op til overvejelse på et tidspunkt. Potentialet er dog ikke lige stort på alle områder,” udtaler Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
Når man taler om sammenhængen mellem karakterer og succes på de videregående uddannelser, er det altid gennemsnitlige tal. Man kan altså godt få lave karakterer i gymnasiet og alligevel klare sig godt på universitetet.
Læs også: Fire tips til at gå fra elev til studerende
”Vi ved ikke, hvordan de forskellige kvote 2 kriterier virker”
Med Syddansk Universitet i spidsen har flere universiteter i de senere år skruet op for optag via kvote 2 på en række populære uddannelser. Der er imidlertid stor forskel på, hvilke kriterier der kommer i spil, når kvote 2 ansøgere vurderes. Ifølge Bjarke Tarpgaard Hartkopf mangler der desuden præcis viden om virkningen af de forskellige vurderingskriterier.
”De grundige analyser, der er gennemført i Danmark, kigger ofte på flere elementer på én gang. Eksempelvis har SDU undersøgt deres optag på medicinuddannelsen grundigt, men her bruger de både generelle egnethedstest og mere fagspecifikke optagelsessamtaler i form af såkaldte multiple mini interviews.
Samlet set mangler vi derfor større viden om, hvilken betydning det har at anvende de forskellige kriterier i kvote 2 isoleret set, og hvilke egenskaber de enkelte kriterier hver især har sammenlignet med karakterer,” forklarer han.
Samtidig med at kvote 2 vinder frem på flere universiteter, er der også flere steder med Københavns Universitetet i spidsen, hvor fokus er på karakterer. Her vil man indføre et karakterkrav på minimum 6 i kvote 1. Det vil ifølge Bjarke Tarpgaard Hartkopf ikke afskære mange studiesøgende, da KU i forvejen kun optager en lille andel med lave karakterer.
Indfører man derimod et generelt karakterkrav på 6 ved optaget på de videregående uddannelser, vil man omvendt stå med en restgruppe, der ikke kan komme videre i uddannelsessystemet.
Læs også: Guide til kvote 1 og kvote 2
Hvordan skal fremtidens optagesystem se ud?
På professionshøjskoler og erhvervsakademier er betydningen af karakterer tilsyneladende mindre end på universiteterne med hensyn til frafald. Det viser de foreløbige resultater af EVAs analyser.
Samtidig kan resultaterne godt variere mellem forskellige uddannelser eller institutioner. Fx er der ikke nogen sammenhæng mellem gymnasiale karakterer og frafald på RUC, og på nogle uddannelser er der måske særlige grunde til kun at have et stort kvote 2 optag.
Der er således ikke nogen one-size-fits-all facitliste for, hvordan fremtidens optagesystem bør se ud for at garantere, at de bedst egnede studerende slipper gennem nåleøjet. Vurderer man ansøgere efter flere kriterier, kan man dog forvente, at det også fører til et bedre optag generelt.
”Hvis man både kigger på ansøgernes karaktergennemsnit, deres karakterer i specifikke fag samt en motiveret ansøgning og eventuelt en optagelsessamtale, så må man, alt andet lige, også forvente, at man er bedre til at udvælge studerende, der har gode forudsætninger for at studere på den pågældende uddannelse,” forklarer Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
Han tilføjer dog samtidig, at det bør vejes op mod, om gevinsten står mål med de mer-ressourcer, der ville komme, hvis samtlige cirka 95.000 ansøgere skulle igennem de omfattende optageprocedurer, som Kvalitetsudvalget lagde op til.
Ifølge Danmarks Evalueringsinstituts analyser er der en stærk sammenhæng mellem karaktergennemsnit fra den adgangsgivende eksamen og, hvordan den studerende klarer sig på universitetet. Til trods for, at der er en vis social skævhed i karakterer, hvor akademikerbørn i de fleste tilfælde får højere karakterer, end børn af kortuddannede eller ufaglærte forældre, er den sociale skævhed i mange tilfælde større i kvote 2, end i kvote 1.
I gymnasiet forklarer social baggrund imidlertid blot 4,4 procent af variationen i karakterer. Samtidig har studiesøgende fra uddannelsesvante hjem typisk lettere ved at knække den akademiske kode i den motiverede ansøgning i kvote 2. De samme gælder for optagelsessamtaler.
Skrevet af kommunikationskonsulent Sofie Gry Laursen
