Vis studentum.dk som: Mobile

Interview med EVA om optagelse på de videregående uddannelser


Optagelse til videregående uddannelser: Hvem er de bedst egnede?

Hvordan slipper de bedst egnede gennem nåleøjet til drømmeuddannelsen?

Det har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøgt via en række analyser af optagesystemet i de seneste år. Analyserne viser, at karaktergennemsnittet fra den gymnasiale uddannelse er en markant indikator for, om den studiesøgende vil klare sig godt på universitetet og komme i job efterfølgende. 

Alligevel foreslog Kvalitetsudvalget i 2014, at man indførte en øvre karaktergrænse på 7. I stedet skulle fokus være på kendte kvote 2 kriterier som eksempelvis optagelsessamtaler og motiverede ansøgninger. Forestillingen om, at kvote 2 er vejen frem for de mest motiverede studerende, og at den bekæmper social skævhed i uddannelsessystemet holder imidlertid ikke altid stik. 

Vi har talt med specialkonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf fra Danmarks Evalueringsinstitut om potentialet for at skabe et retfærdigt optagesystem, hvor de bedst egnede studerende slipper gennem nåleøjet til drømmeuddannelsen.

Øget frafald og sænket niveau kan følge en karaktergrænse på 7 

En studerende med et karaktergennemsnit på 4 fra gymnasiet har dobbelt så stor risiko for at droppe ud i løbet af første år på en universitetsuddannelse som studerende med et gennemsnit på 10. Samtidig har de næsten tre gange højere risiko for at blive ledige som færdiguddannede. Det er nogle af resultaterne af EVAs analyser.

Citat om retfærdighed i optagelsessystemetDerfor er der ifølge Bjarke Tarpgaard Hartkopf en oplagt risiko for, at en implementering af Kvalitetsudvalgets forslag vil føre til øget frafald og lavere fagligt niveau.

”Kvalitetsudvalget leverede et imponerende analysearbejde. Deres forslag om omlægning af optagesystemet er imidlertid ikke belastet af tung viden. På baggrund af vores analyser kan man i høj grad stille spørgsmålstegn ved, om det vil have de gavnlige effekter, som udvalget vurderede, at det ville få,” fastslår han og tilføjer:

”I tillæg hertil kan man spørge, hvad der er mest retfærdigt: Optag på baggrund af to til tre års studier, hvor man er blevet vurderet af flere censorer og undervisere, eller en optagelsessamtale på få timer?”

Når karakterer fra gymnasiet tilsyneladende kan sige så meget, er det fordi, at de langt hen af vejen afspejler kompetencer som flid og evnen til at holde motivation samt fokus over tid. Det er kompetencer, der er afgørende som studerende på en videregående uddannelse.

Læs også: Hold motivationen som studerende

Det samlede gennemsnit siger mest – men ikke altid

Skal man være god til oldtidskundskab for at læse medicin? Ifølge EVAs analyser er svaret ikke entydigt. Der er en klar tendens til, at det samlede karaktergennemsnit er en god indikator for de generelle studiekompetencer. Dermed kan man i mange tilfælde optage studerende med lav risiko for frafald og høj chance for at klare sig godt ved at se på karaktergennemsnittet.

Uddannelser inden for det naturvidenskabelige og det teknisk-videnskabelige område er en undtagelse. Her er karakterer i fagene Matematik A, Fysik A og Kemi A en betydelig indikator for både risiko for frafald og chance for faglig succes på studiet.

”På disse områder er der faktisk et potentiale for at forbedre optaget, så man optager mere egnede studerende ved i højere grad at inddrage karakterer i specifikke fag. Det ene udelukker altså ikke det andet. Det er en overset pointe, som jeg håber, at man vil tage op til overvejelse på et tidspunkt. Potentialet er dog ikke lige stort på alle områder,” udtaler Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Når man taler om sammenhængen mellem karakterer og succes på de videregående uddannelser, er det altid gennemsnitlige tal. Man kan altså godt få lave karakterer i gymnasiet og alligevel klare sig godt på universitetet.

Læs også: Fire tips til at gå fra elev til studerende

”Vi ved ikke, hvordan de forskellige kvote 2 kriterier virker”

Med Syddansk Universitet i spidsen har flere universiteter i de senere år skruet op for optag via kvote 2 på en række populære uddannelser. Der er imidlertid stor forskel på, hvilke kriterier der kommer i spil, når kvote 2 ansøgere vurderes. Ifølge Bjarke Tarpgaard Hartkopf mangler der desuden præcis viden om virkningen af de forskellige vurderingskriterier.

Citat om betydning af kvote 2 kriterier”De grundige analyser, der er gennemført i Danmark, kigger ofte på flere elementer på én gang. Eksempelvis har SDU undersøgt deres optag på medicinuddannelsen grundigt, men her bruger de både generelle egnethedstest og mere fagspecifikke optagelsessamtaler i form af såkaldte multiple mini interviews.

Samlet set mangler vi derfor større viden om, hvilken betydning det har at anvende de forskellige kriterier i kvote 2 isoleret set, og hvilke egenskaber de enkelte kriterier hver især har sammenlignet med karakterer,” forklarer han.

Samtidig med at kvote 2 vinder frem på flere universiteter, er der også flere steder med Københavns Universitetet i spidsen, hvor fokus er på karakterer. Her vil man indføre et karakterkrav på minimum 6 i kvote 1. Det vil ifølge Bjarke Tarpgaard Hartkopf ikke afskære mange studiesøgende, da KU i forvejen kun optager en lille andel med lave karakterer.

Indfører man derimod et generelt karakterkrav på 6 ved optaget på de videregående uddannelser, vil man omvendt stå med en restgruppe, der ikke kan komme videre i uddannelsessystemet.

Læs også: Guide til kvote 1 og kvote 2

Hvordan skal fremtidens optagesystem se ud?

På professionshøjskoler og erhvervsakademier er betydningen af karakterer tilsyneladende mindre end på universiteterne med hensyn til frafald. Det viser de foreløbige resultater af EVAs analyser.

Samtidig kan resultaterne godt variere mellem forskellige uddannelser eller institutioner. Fx er der ikke nogen sammenhæng mellem gymnasiale karakterer og frafald på RUC, og på nogle uddannelser er der måske særlige grunde til kun at have et stort kvote 2 optag.

Der er således ikke nogen one-size-fits-all facitliste for, hvordan fremtidens optagesystem bør se ud for at garantere, at de bedst egnede studerende slipper gennem nåleøjet. Vurderer man ansøgere efter flere kriterier, kan man dog forvente, at det også fører til et bedre optag generelt.

”Hvis man både kigger på ansøgernes karaktergennemsnit, deres karakterer i specifikke fag samt en motiveret ansøgning og eventuelt en optagelsessamtale, så må man, alt andet lige, også forvente, at man er bedre til at udvælge studerende, der har gode forudsætninger for at studere på den pågældende uddannelse,” forklarer Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Han tilføjer dog samtidig, at det bør vejes op mod, om gevinsten står mål med de mer-ressourcer, der ville komme, hvis samtlige cirka 95.000 ansøgere skulle igennem de omfattende optageprocedurer, som Kvalitetsudvalget lagde op til. 

Overskrift-faktaboks

Ifølge Danmarks Evalueringsinstituts analyser er der en stærk sammenhæng mellem karaktergennemsnit fra den adgangsgivende eksamen og, hvordan den studerende klarer sig på universitetet. Til trods for, at der er en vis social skævhed i karakterer, hvor akademikerbørn i de fleste tilfælde får højere karakterer, end børn af kortuddannede eller ufaglærte forældre, er den sociale skævhed i mange tilfælde større i kvote 2, end i kvote 1.

I gymnasiet forklarer social baggrund imidlertid blot 4,4 procent af variationen i karakterer. Samtidig har studiesøgende fra uddannelsesvante hjem typisk lettere ved at knække den akademiske kode i den motiverede ansøgning i kvote 2. De samme gælder for optagelsessamtaler.

Skrevet af kommunikationskonsulent Sofie Gry Laursen

Senest opdateret: 07 nov 2016

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 05-02-2016

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom om uddannelsespolitik

Studentum har interviewet DSU for at hjælpe dig på vej med, hvilke holdninger de har til uddannelsespolitik. Læs interviewet og find ud af, om du måske skal stemme på Socialdemokraterne?

Læs mere
Sidst opdateret 31-10-2018

De mest søgte uddannelser

Overvejer du at søge ind på én af de rigtige populære uddannelser? Og frygter du ikke at blive blive optaget? Eller har du måske allerede fået afslag? Læs med her og få 10 bud på alternative drømmestudier.

Læs mere
Sidst opdateret 01-02-2016

Er Danmark ved at udvikle en præstationskultur?

Studentum har spurgt de unge om deres syn på debatten om en spirende præstationskultur i Danmark, der beskyldes for at skabe stress blandt unge studerende. Læs hvad de mener her og bliv klogere på, hvad en række uddannelsesudførere mener om Fremdriftsreformen og karakterkrav som vejen direkte til skabelsen af Generation Præstation.

Læs mere
Sidst opdateret 06-01-2017

Sværeste uddannelse - Guide til de sværeste at blive optaget på

Går du og frygter at dit drømmestudie er en af de sværere uddannelser at blive optaget på herhjemme? Og mangler du inspiration til alternativer til din drømmeuddannelse? Så fortvivl ej, denne artikel giver dig en oversigt over de sværeste uddannelser at komme ind på i Danmark.

Læs mere
Sidst opdateret 12-04-2016

Fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse

Har du kreativitet i fingerspidserne eller talent for det praktiske, og ser du gymnasiet som et nødvendigt onde på vej mod din drømmeuddannelse? Så er en erhvervsuddannelse måske noget for dig. Du udvikler din faglighed fra dag ét og har et væld af muligheder for at bygge videre på din fremtid med en videregående uddannelse.

Læs mere
Sidst opdateret 24-10-2018

TOEFL - Test of English as a Foreign Language

Du er nok stødt på TOEFL en del gange, når du har set på uddannelser i USA eller andre engelsksprogede lande. Det er ikke tilfældigt. Sprogtesten har nemlig mere end 50 år bag sig. I dag er der mere end 9.000 universiteter i verden, der kræver, at du har bestået TOEFL.

Læs mere
Sidst opdateret 14-03-2016

Eva Fog om piger, IT og rollemodeller

”Jeg troede, at jeg satte en kano i åen, men i virkeligheden var det en speedbåd i havet.” Sådan beskriver DigiPippi’s stifter og forkvinde, den 37-årige digitale underviser og pædagog Eva Fog, forløbet, fra en sommerdag i juli 2015. Her fortæller hun om piger, IT og rollemodeller.

Læs mere
Sidst opdateret 05-02-2016

Hvad mener rød og blå blok om uddannelsespolitik?

Vi har taget fat i to uddannelsesordførere fra henholdsvis rød og blå blok og spurgt dem til emner som fremdriftsreformen, karakterkrav og gruppeeksamen. Læs hvad de mener her og bliv klogere på, hvilken blok du er enig med på uddannelsesfronten.

Læs mere
Sidst opdateret 09-11-2018

Kvote 2 på Psykologi

Psykologistudiet er kendt for deres meget høje gennemsnit på Kvote 1, og derfor, kan vejen til psykologistudiet være via en kvote 2 ansøgning, find hele vores guide her. 

Læs mere
Sidst opdateret 11-06-2015

Hvad mener Unge Kristendemokrater inden for uddannelsespolitik?

Vi har interviewet uddannelsesordfører Isabelle A. Laursen om Unge Kristendemokraters holdninger til forskellige uddannelsespolitiske emner. Læs interviewet og bliv klogere på, hvad de mener om fremdriftsreformen, adgangskrav til gymnasiet og meget mere!

Læs mere
Sidst opdateret 30-05-2016

Guide til sprogtests før uddannelse i udlandet

Drømmer du om at studere i udlandet? Inden du kan komme ind på din drømmeuddannelse i udlandet, skal du ofte have taget en sprogtest. Her kan du læse om de forskellige sprogtests og finde ud af hvilken en, der er den rette for dig.

Læs mere
Sidst opdateret 30-11-2016

Det betyder SU og Fremdriftsreformen for dig

Skal du begynde på en uddannelse? Så skal du være forberedt på at droppe svinkeærinder og skynde dig igennem. Der er nemlig gulerødder til de hurtige og pisk til de langsomme ude på landets studiesteder efter et 2013, der stod i reformernes tegn på uddannelsesområdet.

Læs mere
Sidst opdateret 09-11-2018

Guide til den nye HF

Overvejer du at starte på en 2-årig HF til næste år, eller har du HF enkeltfag i tankerne som næste trin på vejen mod din drømmeuddannelse? Så møder du ind til en ny uddannelse med bedre muligheder for at målrette forløbet til dine fremtidsdrømme. Her går vi bagom den nye HF efter gymnasiereformen.

Læs mere
Sidst opdateret 01-02-2016

Mangel på studieboliger i de danske studiebyer

De mange studerende, som hvert år valfarter til København for at studere, må se i øjnene, at det kan være svært at finde en studiebolig, som også er til at betale på en SU. Studentum spurgt unge danskere om deres holdning til de manglende studieboliger.

Læs mere
Sidst opdateret 06-11-2018

Eksempel på kvote 2 ansøgning

Sidder du og sveder over den motiverede ansøgning? Så er du ikke alene. Hvert år sidder mange kvote 2 ansøgere i akkurat samme situation, som dig. Vi giver dig her et eksempel på, hvordan din motiverede ansøgning kan se ud.

Læs mere
Sidst opdateret 08-02-2018

Kvote 2 på International Business på CBS - din guide til optagelse

BSc International Business er kendt for sit tårnhøje snit, hvor de færreste bliver optaget via kvote 1. Vi har lavet en guide til, hvordan du søger ind via kvote 2.

Tags: Optagelse
Læs mere
Sidst opdateret 01-02-2018

10 gode grunde til at tage en IT-uddannelse

Du får job med det samme, høj løn og mulighed for en international karriere. Det er blot 3 ud 10 gode grunde til, at du bør søge ind på en IT-uddannelse til sommer. 

Læs mere
Sidst opdateret 17-03-2017

PRESSEMEDDELELSE: Kvote 2 ansøgere søger hjælp online

PRESSEMEDDELELSE: Jagten på inspiration til studievalg og kvote 2 ansøgning når nye højder online. 94 procent bruger internettet som den primære researchkanal i jagten på drømmeuddannelsen, mens inspirationsartikler med hjælp til kvote 2 ansøgningen hitter op til 15. marts.

Læs mere
Sidst opdateret 11-07-2016

Ungdomspartierne om studievalg og jobmuligheder

Op til dette års kvote 1 deadline lancerede Uddannelses- og Forskningsminister Ulla Tørnæs (V) kampagnen ”Studievalg=Jobvalg”, der sætter spot på uddannelser med lav ledighed.  I foråret foretog vi en undersøgelse af, hvad der afgør studievalget for unge i Norden. Resultatet viste, at der ikke er mange blinde vinkler i studievalget anno 2016. Selvom unge først og fremmest vælger med hjertet, ...

Læs mere
Sidst opdateret 28-06-2018

Svar på optagelse - hvad nu?

Vi guider dig her til, hvad der sker, når du får svar om optagelse på dit drømmestudie.

Læs mere

Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i udviklingen og dine muligheder på uddannelsesområdet.
Test dig selv