Lyngby som studieby

Er det ved at være tid til at hive pløkkerne op og flytte hjemmefra? Skal du samtidig til at tage en beslutning om, hvor du skal studere? Skal din kommende studieby have både flot natur, hyggelige byaktiviteter og fornuftige uddannelsesinstitutioner? Så læs med i denne artikel, hvor vi vil vise dig, hvad Lyngby som studieby giver dig af muligheder!

Lyngby som studieby

Er det ved at være tid til at hive pløkkerne op og flytte hjemmefra? Skal du samtidig til at tage en beslutning om, hvor du skal studere? Det kan godt være en tid med en masse overvejelser, spørgsmål og beslutninger, når man skal finde et nyt hjem og et studie.

Hvis du godt kunne tænke dig at din kommende studieby har flot natur, hyggelige byaktiviteter og fornuftige uddannelsesinstitutioner, så synes vi, at du skal tage et kig på Lyngby som studieby. I denne artikel vil vi give dig svar på nogle af de mange spørgsmål, du måske går og har såsom “Hvad kan jeg studere i Lyngby?”, “Er der nogle lejligheder i Lyngby?”. “Hvad sker der i Lyngby?” eller “Hvad kan man lave i Lyngby?”. Så læs godt med her, hvis du gerne vil finde ud af, hvad Lyngby har at byde på som studieby!

5 grunde til at studere i Lyngby

Hvad kan jeg studere i Lyngby

Studiemiljø

Bolig i Lyngby

Byliv i Lyngby

Karriere og studiejob

Hvad kan man lave i Lyngby

Dyrk sport til vands, til vejrs og online

5 grunde til at studere i Lyngby

1. Gode uddannelser med fokus på fremtiden

Uddannelserne i Lyngby giver dig gode muligheder for at udvikle dig og sikre, at du får hands-on erfaring med det, du vælger at studere. Der er et tæt samarbejde mellem undervisere og studerende med fokus på at få dig i kontakt med arbejdsmarkedet og sikre din fremtid og karriere i en virksomhed.

2. Studiemiljø med plads til at dygtiggøre sig og være social

Studiemiljøet er kendetegnet ved uddannelsernes unikke faciliteter såsom topmoderne laboratorier og supercomputere, hvilket kombineret med et godt udvalg af caféer og barer på studiestederne giver dig de ultimative muligheder for både at dygtiggøre dig og være social med dine studiekammerater.

3. Et rigt byliv og flotte naturområder samlet ét sted

Med Lyngby som studieby får du et rigt byliv med caféer, barer, restauranter og storcentre kombineret med flotte naturområder og seværdigheder. Du har altså mulighed for tage i byen en fredag aften, shoppe lørdagen væk og nyde en rolig gåtur om Lyngby Sø eller i Dyrehaven en søndag.

4. Moderne lejligheder med det hele

Lyngby kan ikke prale af at have de billigste huslejer, men de kan bestemt prale af at sikre den bedste kvalitet til dig. I Lyngby er du nærmest sikret en moderne lejlighed, hvor du kan blive en del af et fællesskab og få nye venner i en ny by, så du hurtigere kan falde på plads og få ro til at fokusere på studiet.

5. Fritidsmuligheder for enhver smag

Om du vil ud at klatre, svømme baner, spille fodbold enten offline eller online eller skyde med en riffel, så har du muligheden for det med Lyngby som studieby. Fritidsmulighederne i Lyngby giver dig og dine studiekammerater de oplagte rammer for at lære hinanden at kende på alle måder.

Hvad kan jeg studere i Lyngby

Lyngby er nok primært kendt for DTU, der er Danmarks Tekniske Uddannelse og Danmarks største inginøruddannelsessted. På DTU har du mulighed for at tage en diplomingeniør, en bachelor og en kandidat inden for naturvidenskab og teknisk videnskab.

DTU er dog ikke det eneste uddannelsessted i Lyngby. Ved at vælge Lyngby som studieby har du også mulighed for at læse på:

  • Cphbusiness
  • Københavns Maskinmesteruddannelse
  • TEC

Du har altså rig mulighed for at finde en uddannelse, der passer dig, om du så drømmer om at blive marketingchef, maskinmester, låsesmed eller ejendomsmægler.

Og hvis du overvejer at blive iværksætter, så er Cphbusiness i Lyngby et oplagt valg for dig! Cphbusiness i Lyngby har nemlig noget, de kalder inkubationsmiljøer, hvor der er fokus på iværksætteri. Her har du mulighed for at diskutere og udvikle ideer med andre iværksættere, studerende og undervisere. Måske du kan blive den næste Jesper Buch og komme med i Løvens Hule? At vælge Lyngby som studieby er i hvert fald en god start!

Studiemiljø

Studiemiljøet i Lyngby er kendetegnet ved gode faciliteter, et levende og aktivt studiemiljø med mange faglige og sociale aktiviteter for de studerende og både caféer og barer med mulighed for at få snakket med dine nye studiekammerater over en kop kaffe eller en fredagsøl.

På DTU i Lyngby har du som studerende adgang til mange forskellige forskningsfaciliteter såsom topmoderne laboratorier, supercomputere, store forsøgshaller, testcentre for vindmøller, oceangående fartøjer og lyddøde rum. Så vil du gerne kunne nørde og være praktisk, så er Lyngby som studieby et godt valg!

På både Cphbusiness, TEC og Maskinemesteruddannelsen er du sikret at få et ord indført og allerede fra studiestart har du mulighed for at skabe et tæt samarbejde med den virkelighed, du kommer ud i, når dit studie er færdigt. Her skabes der nemlig et trygt miljø, hvor du og dine medstuderende både får indflydelse og medansvar. Hvem vil ikke gerne føle, at man faktisk er voksen, når nu man alligevel skal betale husleje og regninger?

Bolig i Lyngby

Boligerne i Lyngby er ikke de billigste, men studieboligerne er dog ret lækre og med mulighed for at blive en del af et fedt fællesskab. Vi kan her nævne de nye private studieboliger i det moderne BaseCamp, der er placeret lige ved siden af DTU og Lyngby Sø. På BaseCamp har du adgang til fitness, biograf, studieområder, vaskerum og et fedt miljø med mulighed for at skabe tætte kontakter med både internationale og nationale studerende. Lejen pr. måned starter dog ved 5.650 kroner, hvilket gør, at det ligger i den høje ende. Du kan dog spare på ekstra udgifter såsom et medlemskab til fitness ved at bo på BaseCamp og søge om boligstøtte, hvis du har et tekøkken.

Vil du gerne have en billigere mulighed, så kan du tage et kig på Nybrogård Kollegiet eller Johannes Fog Kollegiet. Her kan du få et værelse til under 3.000 kroner. Det skal dog lige siges, at Johannes Fog Kollegiet er forbeholdt studerende på Cphbusiness, KNORD og Lyngby Sportscollege.

Priserne er høje i Lyngby, men kvaliteten er tilgengæld også i top! Hvis du gerne vil se lidt mere til de lækre og moderne studieboliger, kan du se mere om BaseCamp og Heimstaden her:

Byliv i Lyngby

Lyngby er fyldt med små hyggelige gader med caféer og restauranter kombineret med specialbutikker og et shoppingcenter i form af Lyngby Storcenter, der har åbent fra 10-19 alle hverdage og 10-17 i weekenderne. Med over 100 butikker, caféer og restauranter i Lyngby Storcenter kan du og dine studiekammerater trygt hygge jer og slappe af efter en lang uge på studiet.

Lyngby Storcenter er dog bare en brøkdel af bylivet i Lyngby. I Lyngby har du mulighed for at hygge dig på en cáfe med en kold øl sammen med dine nye studiekammerater, se en film i Lyngbys biograf Kinopalæet, læse op til studiet på Stadsbiblioteket eller tage til Postgården i Lyngby og drikke cocktails en lørdag på Lille Fortun med dine studiekammerater.

Bylivet i Lyngby er fuld af muligheder for dig og dine studiekammerater. Så det er bare med at finde ud af, hvad I helst vil!

Karriere og studiejob

Med Lyngby som studieby har du mulighed for at få et studiejob i alt fra Lyngby Storcenter til DTU. Du har altså mulighed for at supplere din SU med et job som tjener, butiksassistent, barista eller som studentermedhjælper i en kommunikationsafdeling. Det er lige før, at vi giver dig flere muligheder end begrænsninger nu, var?

Når du så er færdig med studiet, så vil du nok gerne vide, om det faktisk er muligt at gøre karriere i Lyngby. For tænk nu, hvis du faktisk endte med at blive helt forgabt i Lyngby? Lad os give dig et lille indtryk af, om Lyngby faktisk er en by med mulighed for at gøre karriere. 

Som nævnt så er flere af uddannelserne i Lyngby i tæt samarbejde med virksomheder ude i det virkelige liv, hvilket gør, at du allerede gennem dit studie får chancen for at finde dit kommende arbejde. Herudover afholder flere af uddannelserne messer, hvor du f.eks. som ingeniørstuderende på DTU kan tage på DSE Messen. DSE Messen giver dig mulighed for at snakke med 150 virksomheder, der leder efter kandidater til fremtidige eller ledige job i deres virksomhed. 

Hvad kan man lave i Lyngby?

Lyngby kan på mange parametre nok godt kaldes for videnskabernes by, hvilket også kommer til udtryk i den årlige videnskabsfestival, Forskningens Døgn. Her har du kvit og frit mulighed for komme på en “hands on” forskermarkedsplads eller prøve at spotte en løgn med CIA metoder. Så er du fan af videnskab og har måske set serien CSI, kunne det være noget, du skal prøve i Lyngby.

Er du til gengæld mere til løb og godt bagværk? Så har vi en lækker nyhed til dig! Fra tid til anden afholder Meyers Spisehus et morgenløb i samarbejde med Løberen. Du kan helt gratis deltage, der er intet krav om niveau OG løbet sluttes af med lune boller og kaffe til alle - måske det kan være din måde at træne op til det årlige Eremitageløb, der afholdes i Dyrehaven?

Orker du til gengæld ikke at løbe, men gerne vil opleve Eremitageslottet eller komme en tur på Bakken, så er det dejligt let, hvis du vælger Lyngby som studieby. På bare 25 minutter på cykel kan du komme fra Lyngby station til Eremitageslottet eller Bakken. Medbring en madpakke og nyd den blandt alle de frie dyr i Dyrehaven!

Vil du bare gerne have en rolig aften med dine studiekammerater og nyde noget god mad? Så kan du måske være heldig, at Meyers Spisehus afholder arrangementet “Pizzabanko”, hvor du får pizza og fem plader til banko for 250 kroner! Måske du er heldig at vinde en gratis kaffe fra en af de mange caféer i Lyngby, som du kan tage med på en gåtur. På gåturen kan du tage ud og opleve nogle af de mange seværdigheder i Lyngby såsom Frilandsmuseet og Lyngby Nordre Mølle eller tage en tur rundt om Lyngby Sø, der er 4,5 kilometer. Ved Lyngby Sø kan du også finde Lyngby Åmose, der er et fredet naturområde i Lyngby.

Dyrk sport i vand, til vejrs eller online

Nu tænker du måske “Hvad kan man lave i Lyngby udover at shoppe, drikke kaffe og gå på café?”. Nu skal vi komme med bud på, hvad du ellers kan lave i Lyngby. 

Du kan f.eks. tage ud og være aktiv med dine studiekammerater på Frederiksdal Klatrebane. Frederiksdal Klatrebane er en udendørs klatrepark ved Frederiksdal Slot i Virum, som er meget tæt på Lyngby. Her kan I prøve sjove udfordringer og teste hinandens grænser af på de fire forskellige klatrebaner med hver deres højde og sværhedsgrad. Hvem er den modigste i din studiegruppe?

Er du mere til at være i vand fremfor i luften, så prøv Lyngby Svømmehal af, hvor du både kan springe fra vipper, komme i saunagus eller svømme baner. Lyngby Svømmehal er en del af Lyngby Idrætsby, hvor du udover svømning kan bokse, dyrke atlektik, spille tennis eller finde ud af, hvem af dig og dine studiekammerater, der er bedst til at skyde med en riffel eller pistol på skydebanerne! 

Er du fodboldfan? Så læs ekstra godt med nu! I Lyngby finder du nemlig Lyngby Boldklub, hvor du har mulighed for at se kampe med blandt andet FCN, FC Helsingør, AAB og selvfølgelig Lyngbys eget hold, Lyngby BK. Er du mere til at se og spille fodbold på en skærm? Så har Lyngby faktisk et e-sporthold, Lyngby Vikings, som i 2021 rangerede som nr. 30 i verden! Så hvis du er fodboldfan på både den ene eller anden måde, så er Lyngby som studieby en sikker vinder!

Find din uddannelse i Lyngby her


Annoncer