Vis studentum.dk som: Mobile

Mød en refleksterapi-studerende


Navn: Helle Thomsen, 48

Uddannelse: Ansigtsrefleksterapi

Helle ThomsenHvor kommer din interesse for refleksterapi fra?

For 8 år siden begyndte vi at give vores spastiske tvillingedrenge Temprana Terapi – en speciel behandlingsmetode til rehabilitering, som også er udviklet af Lone Sørensen. En del af denne behandlingsmetode er baseret på ansigtsrefleksterapien og jeg blev hurtigt interesseret i at lære mere om denne virkningsfulde behandlingsmetode. Derfor tog jeg uddannelsen til ansigtsrefleksterapeut.

Har du tidligere taget andre uddannelser eller haft andre uddannelsesdrømme?

Finansielle uddannelser og den klassiske fodzoneterapi.

Hvilke uddannelser/kurser har du taget hos det internationale institut for Refleksterapi Lone Sorensen?

Ansigtsrefleksterapi, Japansk Lifting, Farveterapi, Tibitansk Refleksterapi og Hormonkursus. Det Internationale Institut har mere end 30 uddannelseskurser, så der er stadigvæk mange flere at tage af.

Hvorfor valgte du at tage uddannelserne/kurserne her?

Fordi jeg her fandt en behandlingsmetode, som normaliserer hele kroppen både fysisk og kognitivt dvs. hjernemæssigt. De behandlingsresultater som denne metode giver, har jeg ikke oplevet ved andre behandlingsmetoder – især ikke de kognitive.

Hvordan er dit samlede indtryk af undervisningen?

Det er undervisning på højt fagligt niveau. Lone er en yderst kompetent, spændende og vidende person, som er super dygtig til at videreformidle sin viden. Undervisningen bliver aldrig kedelig og tiden flyver af sted – hver gang.

Hvordan er dit samlede indtryk af instituttet?

12- tal!

Hvad er det bedste ved instituttet?

Den personlige kontakt samt alle de løbende informationer, som gør, at man aldrig føler sig alene som behandler.

Hvad er det mest udfordrende ved uddannelserne/kurserne?

Jeg vil så gerne have al den viden med hjem, som Lone så gavmildt deler ud af på kurserne, men 35-års erfaring tilegner man sig jo ikke lige med det samme. Så tålmodighed er en nødvendighed …

Jeg kan forstå du har været med på den årlige træningsuge i Barcelona. Hvordan var dette? Hvilke oplevelser fik du her?

Det var en fantastisk oplevelse både fagligt og menneskeligt. Meget inspirerende at mødes med terapeuter fra hele verden og udveksle erfaringer samt behandle hinanden. Endvidere var der masser af undervisning og workshops på højt fagligt niveau. Jeg skal helt sikkert med næste år!

Hvordan bruger du dine kompetencer fra instituttet i dag?

Lige nu behandler jeg min mine drenge og nærmeste med stor succes. På sigt er det min plan at blive selvstændig behandler, da det giver mig de allerbedste muligheder for at organisere arbejdstider, antal timer og dage, hvor jeg ønsker at arbejde.


Senest opdateret: 03 jul 2015

Danmarks Bedste Studieby

Danmarks Bedste Studieby

Test dig selv