Vis studentum.dk som: Mobile

Mød en pilotstuderende



Mød en pilotstuderende

Kasper har altid vidst, at han gerne ville være pilot. En drøm, der startede i hans barndom, hvor faren arbejdede med jagerfly. Vejen til pilotdrømmen har dog vært lang og snoet. Undervejs har han både været værnepligtig på flyvestation Karup, taget elektrikeruddannelsen og haft et par år på arbejdsmarkedet.

En dag faldt han over en annonce fra Center Air Pilot Academy, og det blev starten til at udleve drømmen.

Hvor langt er du i dit uddannelsesforløb som pilot?

"Jeg startede på Center Air Pilot Academy 9. april 2014, så det er lidt over et år siden. Jeg fik i løbet af sidste sommer fløjet mine PPL-ture samt solo-ture. Over vinteren har den stået på ATPL teori, som jeg netop har gennemført. Nu står det så igen på en masse flyvning, hvor CPL-delen er på programmet. Det sidste vi slutter af med er vores instrumentflyvning. Så planen er at være færdig en gang sidst på året". 

Hvor kommer din drøm om at blive pilot fra?

"Drømmen har været der siden jeg kan huske, jeg er vokset op med en far der har arbejdet med jagerfly, så der har aldrig været nogen tvivl om, hvad jeg skulle. Jeg var ikke særlig gammel, før jeg var med min far på arbejde, hvor jeg jo nærmest blev kastet ud i den verden".

Har du altid vidst, at du skulle være pilot?

"Jeg har altid vidst, hvad jeg gerne ville være ja, men rejsen har været meget lang.

Efter endt skoletid valgte jeg at aftjene min værnepligt på flyvestation Karup med udgangspunkt i en karriere inden for flyvevåbnet. Da vi var færdige var udsigterne til job som pilot eller teknikker ikke så store, så jeg måtte tænke helt nye veje. Jeg valgte derfor at læse til elektriker.

Drømmen kunne jeg dog ikke lægge bag mig, og efter nogle år som elektriker faldt jeg over en annonce fra Center Air Pilot Academy og besluttede mig for at, det skulle være nu eller aldrig. - Jeg tog til optagelsesprøve og kom ind".

Hvorfor valgte du pilotuddannelsen hos Center Air Pilot Academy?

"Jeg valgte Center Air Pilot Academy, fordi de har en god ansættelses-historik af pilotelever. Det er en rigtig stor skole, hvor vi går mange elever, og det gjorde mit valg meget nemt". 

Hvilke fag har du som pilotstuderende?

"Du har en masse nye fag som pilotstuderende. Vi skal lære rigtig mange nye ting på ganske kort tid. Undervejs skal du igennem fagene:

  • Dansk og Engelsk Radiokommunikation
  • Aerodynamik og performance
  • Meteorologi
  • Navigation
  • Menneskelig udholdenhed
  • Motorlære
  • Instrumentlære
  • Flyveplan og forberedelse
  • Operationel proceder
  • Luftfarts regler

Alt vores materiale er på engelsk, og fylder en stor del af vores hverdag. Matematik indgår i rigtig mange af disse fag, det er derfor disse to ting, de ligger mest vægt på til en optagelsesprøve".    

Hvordan er undervisningen?

"Undervisningen på skolen er rigtig god, da den bliver udført af piloter, der vender tilbage til skolebænken for at give os den bedste uddannelse. Det har en masse fordele, da vi får en masse viden om den verden vi også selv snart skal ud i.

Når der ikke er undervisning på skolen, sørger instruktørerne for, at vi har en masse at læse på derhjemme. Da uddannelsen er meget koncentreret og skåret ned i tid, har vi en masse hjemmearbejde. Det gør, at du vokser med opgaven, da du selv står til regnskab for om, du er klar til næste dag.

Der er ingen tvivl om, at Center Air Pilot Academy gør, hvad de kan for at forberede os bedst muligt til livet som pilot, og det store ansvar, der følger med. Det er altid en blanding af flyvning og teori, hvilket gør, at du får en meget bedre forståelse af det hele, da du kommer ud og prøve de ting, du netop har lært om på skolebænken".   

Hvordan er studiemiljøet udenfor undervisningen?

"Jeg bor selv på skolen til dagligt, og har rigtig mange glæder ved det. Det er en kæmpe fordel at omgås så mange unge mennesker, der har den samme passion og drøm som en selv. Vi har adgang til simulatorer, boldbaner, en volleyball-bane, samt adgang til alle flyende i hangaren. Vi bor i forskellige kollegier rundt på området, og det er fedt at se, hvordan folk mødes til lektielæsning og hjælper hinanden.

Da vi jo er en masse unge mennesker samlet, og til dagligt har en masse i hovedet, er det selvfølgelig også vigtigt at slappe lidt af og have det sjovt. På skolen prøver vi at holde sammen på eleverne ved at holde en årlig sommerfest og julefrokost. Derudover er det jo frit for enhver, hvornår du syntes I skal mødes en aften, og folk er rigtig gode til at lave en masse ting sammen".  

Hvad er det bedste ved pilotuddannelsen?

"Det er en dejlig fornemmelse at tage en flyver på en sommerdag, flyve en undervisningstime og tænke på alt det som ens kammerater sidder og laver. Mange gange når andre sidder til undervisning på universitetet eller noget andet, befinder jeg mig i verdens bedste kontor med den bedste udsigt. Det er klart det bedste ved denne uddannelse".   

Hvad er det mest udfordrende ved pilotuddannelsen?

"Det mest udfordrende er klart den store del af selvdisciplin du skal have. Det kræver tit at du har viljen til at sætte dig ned og bare sige, at nu vil du lære denne bog, den er måske lang, men du skal igennem den. Det skal du også på andre uddannelser, men det der gør denne uddannelse meget anderledes fra andre er tiden, vi skal lære det på: Der er et stort pensum og presset er stort. Det er ikke unormalt med skoledage på 14 timer. Det gør så også, at når du gennemføre en del af uddannelsen oplever du en ubeskrivelig stor glæde, som bare gør, at du er klar til næste omgang". 

Hvilket drømmejob har du i tankerne?

"Drømmejobbet er langt ude i fremtiden for mig. Jeg kunne godt tænkte mig et job med base i Danmark, hvor det ville være muligt at stifte familie. - Så et job i et nordisk selskab ville jeg rigtig gerne have. Bare leve et normalt liv hjemme i Danmark eller et andet sted i norden.

Skulle jeg vælge et drømmejob, ville det på sigt være at flyve verdens største flyvemaskiner. Så et sted som Dubai, hvor jeg kunne tage hele familien med i en årrække og leve under de næsten kongelige forhold, de giver deres piloter, ville være fedt - men et skridt af gangen".

Lyder en fremtid som pilot som noget for dig? Find din pilotuddannelse her

Kontakt Center Air Pilot Academy og hør mere om pilotuddannelsen

Senest opdateret: 22 jun 2016

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 19-05-2015

Mød en Flymekaniker

Mød Carsten, der er uddannet flymekaniker og arbejder som flytekniker hos SAS. Carsten tog sin uddannelse på Flymekaniker linien på TEC i Hvidovre og kom siden i lære hos SAS. Jobbet som flymekaniker gør, at Carsten har skiftende arbejdstider og til tider bliver kaldt til lufthavne i andre lande for at reparere fly, der gerne skal i luften.

Læs mere
Sidst opdateret 06-12-2017

Få luft under vingerne

Drømmer du om at blive pilot en dag? Læs med her, hvor vi har spurgt Christian og Luca hvordan en pilots hverdag ser ud, og hvad det flotteste de har set fra deres cockpit er!

Læs mere
Sidst opdateret 29-10-2018

Mød Piloten Luca på 24 år

Mød Luca på 24 år, der for godt 1½ år siden blev uddannet integreret pilot, ved Center Air Pilot Academy i Roskilde og i dag arbejder hos Ryanair. 

Læs mere

Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i udviklingen og dine muligheder på uddannelsesområdet.
Test dig selv