11 nov 2020

Mød en Nonfood elev og købmand





Elevstilling som købmand

 
  • Daniel
  • Salling group
  • Varighed: 2 år

bjælke

Hvordan startede din interesse for at tage et elevforløb hos Salling Group?

Med en far, farfar, oldefar og tipoldefar, som alle var købmænd, gik det langsomt op for mig, at jeg skulle prøve denne branche af – da købmandsgenet ligesom ligger lidt i blodet.

Har du altid vidst, at det var den uddannelse, du gerne ville tage?

Bestemt ikke. Da jeg rendte rundt i min fars butik som lille, spurgte kunderne af og til om jeg skulle være købmand ligesom min far når jeg blev stor, hvortil jeg overbevisende svarede nej.

Hvis nej, hvilke andre uddannelser/jobs har du haft overvejet?

Efter gymnasiet, tog jeg værnepligten i Hæren i Holstebro, for at se om det var noget for mig. Det var spændende og udfordrende, men ikke det jeg ville bruge resten af mit liv på. Tvært i mod blev jeg inspireret til at starte på fysioterapeutuddannelsen.

Her gik jeg et års tid, hvorefter jeg mistede interessen og motivationen for faget. Så gik det stille og roligt op for mig, at jeg havde lyst til at komme ud og lave noget – og så synes jeg pludselig at tanken om at føre købmandsgenerationen videre var meget charmerende. Mit fars svar var ganske enkelt: ”Det skulle da også være underligt andet.

Hvorefter han foreslog mig at søge en elevstilling i Salling Group, da de bruger allerflest ressourcer på at udvikle deres elever til at blive gode ledere. Endvidere forklarede han, at der er rift om dygtige medarbejdere fra Salling Group.

Hvordan er elevforløbet bygget op?

Elevtiden er på 2 år. I løbet af disse 2 år, har du 8 ugers skoleophold på Salling Groups eget kursusinternat som ligger i Ebeltoft. Disse skoleophold tager udgangspunkt i fire områder: ”koncept”, ”salg”, ”butik og produkt” samt ”drift.

Hvad er det bedste ved at være elev i Salling Group?

Jeg er stor tilhænger af udtrykket: ”Du får ikke en uddannelse, du tager den.” Det kommer især til udtryk i Salling Group. Hvis dine ledere og chefer kan mærker at du brænder for faget og er villig til at tage ansvar, så skal du nok komme frem ad. Foruden mine daglige bedrifter i butikken er jeg desuden også: Bestyrelsesformand i elevforeningen, medlem af personaleforeningen, jobstarter og sidst men ikke mindst er jeg med til at styre og administrere facebooksiden ”Bliv elev i Salling Group.”

Disse områder er ikke noget jeg er blevet påtvunget, derimod er jeg blevet tilbudt dem, da mine ledere kan se kompetence og potentiale i mig, og det synes jeg er super fedt. På den måde opnår jeg også en masse personlig udvikling, og det er nødvendigt, hvis man gerne vil ende ud som en god leder.

Hvad er det mest udfordrende ved at være elev hos Salling Group?

Butikslivet generelt kræver at man kan have mange bolde i luften på én gang, og gribe dem igen. Hverdagen er meget dynamisk, og der kommer ofte ”haste/vigtig-opgaver” ind fra højre, hvor man må smide det man har i hænderne for at få løst det på bedst mulige måde, hvorefter man kan gå tilbage til sine daglige rutiner. På denne måde kan det man havde regnet med ville tage 1 time, sagtens komme til at tage 3 timer. Derfor synes jeg det er vigtigt at man kan lide at arbejde under pres, eller i hvert fald stræbe efter at lære det.

Hvordan ser din hverdag typisk ud?

Jeg har ansvaret for elektronik og isenkram i non-food afdelingen. Morgenrutinerne er generelt PDA-gennemgang og vareopfyldning. Derudover arbejder jeg typisk med: reparationer, varemodtagelse, bestilling af vare, vareoplæg, optimering af parametre der øger salg og indtjening, personligt salg og kunderådgivning.

Tror du man skal være en bestemt type for at blive elev hos Salling Group?

Der er plads til alle. Salling Group uddanner ikke kun personale i butik, men også på kontor. Fælles er dog, at man skal kunne lide at arbejde under pres. Er man den stille og indadvendte type, men virkelig brænder for detail-branchen, er der heldigvis nogle dygtige og kompatible medarbejdere, som kan hjælpe dig-.

Har du et eller flere gode råd til unge, der gerne vil det samme som dig?

Fleksibilitet er nærmest et ”must” i detail-branchen. Nogle dage er mere hektiske end andre, specielt op til højtider. Er du derfor villig til at arbejde nogle timer over en dag, for at få tidligere fri en anden, fordi der er brug for dig, så er jeg sikker på du vil nyde butikslivet.

Hvad er dine fremtidsplaner i forhold til uddannelse/job?

Jeg vil gerne arbejde mig op i hierarkiet i Salling Group, og forhåbentligt blive regionchef et sted i landet.


Vil du vide mere om dine job og lønmuligheder med en uddannelse inden for butik og detail? Tjek vores job og løn sektion!

Klik her for job og løn



Læs om uddannelserne hos Salling Group her

Senest opdateret: 11 nov 2020

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 10-09-2019

Mød en Marketing Manager

Mød Britt der er Marketing Manager for den online shoppingportal katoni.dk. Britt er uddannet cand.ling.merc fra Aarhus School of Business og blev færdig i februar 2013.

Læs mere
Sidst opdateret 30-09-2020

Mød en webintegrator-studerende

Michala er i gang med at blive uddannet webintegrator. En spændende, kreativ og lektiefri uddannelse, som åbner døre for en fremtid, hvor du til dagligt kommer til at arbejde med at skabe dynamiske hjemmesider og internetløsninger.

Læs mere
Sidst opdateret 30-09-2020

Mød en handelsøkonom

Efter gymnasiet fik Sophie job i en af Coloplasts marketingafdelinger, og det blev starten på hendes karriere. I dag er hun uddannet handelsøkonom fra CPH Business, og er i fuldt sving med at søge fuldtidsjob som sælger. Her fortæller hun om sin uddannelse som handelsøkonom og studietid på CPH Business.

Læs mere
Sidst opdateret 14-12-2015

Mød en social iværksætter

Går du rundt med en drøm om at blive iværksætter, men ved du ikke helt, hvordan du får idéen ud over tegnebrættet og gjort til virkelighed? Så fat mod. Studentum har sat den idérige iværksætter Asbjørn William Ammitzbøll Flügge, der er bachelor i psykologi & virksomhedsstudier fra Roskilde Universitet og en af hovedmændene bag madspildsprojektet ReGastro.

Læs mere
Sidst opdateret 09-12-2020

Mød en pædagogstuderende

I gymnasiet fik Camilla øjnene op for Psykologi, hvor særligt den del af faget der handlede om børns udvikling, fangede hendes interesse. Hun søgte derfor ind på Psykologi på Københavns Universitet og kom ind. Kort efter valgte hun dog at stoppe, da kun en lille procentdel af studiet handlede om børn.

Læs mere