Mød en pædagogstuderende

I gymnasiet fik Camilla øjnene op for Psykologi, hvor særligt den del af faget der handlede om børns udvikling, fangede hendes interesse. Hun søgte derfor ind på Psykologi på Københavns Universitet og kom ind. Kort efter valgte hun dog at stoppe, da kun en lille procentdel af studiet handlede om børn.





Pædagogstuderende
pædagog
  • Camilla
  • Københavns Professionshøjskole UCC 
  • Varighed: 4 - 4.5 år

Hvordan startede din interesse for at blive pædagog?

Jeg var egentlig først startet på Psykologi på Københavns Universitet, fordi jeg havde haft faget i gymnasiet og syntes, at det var spændende. Vi havde meget om freudiansk psykologi med fokus på børn og børns udvikling, så det var jeg ret optaget af på det tidspunkt.

Da jeg så var startet på Psykologi på universitet, fandt jeg ud af, at det kun var en meget lille procentdel af undervisningen, der handlede om børns udvikling. Så jeg gik egentlig kun på uddannelsen i nogle måneder.

Derefter fik jeg arbejde i en vuggestue, hvor jeg fandt ud af, at pædagoguddannelsen var det rigtige for mig. Jeg havde nok lidt fornægtet, at jeg ’bare’ skulle være pædagog. Jeg synes nemlig, at der i Danmark lidt er en opfattelse af, at det er noget som alle kan blive.

Hvordan har det været at starte på pædagoguddannelsen?

Det har været super godt. Vi startede med at tage på introtur, hvor vi lærte hinanden bedre at kende. Og så har der været mange arrangementer og fredagsbarer, hvor jeg har lært andre på uddannelsen at kende. Det har været et vildt ’intimt’ studie, fordi det er så småt.

Jeg har tidligere været ret genert og indadvendt, men man får så mange nye bekendtskaber, så det er super fedt at gå her. Alle er lige, alle taler sammen og alle er velkomne og hilser på hinanden uanset, hvilken årgang man går på.

Hvordan er pædagoguddannelsen struktureret?

Uddannelsen varer i alt 3,5 år og så er den modulopdelt. Et modul varer 6 uger og undervejs er der små refleksions-opgaver, hvor man skriver ned, hvad man har lært. Der er ikke rigtig noget rigtigt eller forkert svar, men mere fokus på, hvad man har været optaget.

Det første halve år har man 3 moduler med introduktion til at skulle ud i sin første praktikperiode. Perioden varer kun 33 arbejdsdage, så det er kort, men det er rigtig fedt at få lov at til lige at ’snuse til pædagoglivet’ i praksis. Så kan man mærke, om det er det man vil.

Der er i alt 4 praktikperioder, hvor den sidste foregår i perioden, hvor man skriver sit bachelorprojekt. Det er kun 14 dage, men det er rigtigt godt, hvis man vil undersøge, hvordan noget forholder sig i praksis og indsamle empiri til sit projekt. Det kan eksempelvis være, at man er optaget af børneperspektiver, og så undersøger man måske, hvad børn er optagede af i hverdagen.

Vælger man en specialiseringsretning undervejs?

Ja, du vælger retning på 3. semester. Her vælger du et af de tre specialiseringsområder ’Dagtilbuds-pædagogik’, ’Skole- og fritidspædagogik’ eller ’Social- og special-pædagogik’.

Min fornemmelse er, at de fleste gerne vil gøre noget større med deres uddannelse – altså gøre en forskel. Der er derfor rigtig mange, der gerne vil ind på specialiseringsretningen for Social- og special-pædagogik.

Jeg tror, at fordelingen for min årgang var sådan, at cirka 50 % blev optaget på Dagtilbuds-pædagogik, 22 % blev optaget på Social- og special-pædagogik og de sidste 28 % kom ind på Skole- og fritidspædagogik.

Fordelingen af pladserne foregår sådan, at du prioriterer minimum 2 af specialeretningerne med point fra højt til lavt. Og så kommer alle også til en samtale, hvor du på forhånd har trukket en case. Casen skal man så sætte i perspektiv til den specialeretning, man gerne vil ind på. Det kan være fokus på omsorg, trivsel eller noget helt tredje. Herefter uddeles pladserne.

Hvad betyder det, hvis man ikke kommer ind på den retning, man drømmer om?

Mit indtryk er, at det på ingen måde begrænser dig, hvis du ikke kommer ind på den specialiserings-retning, som du drømmer om.

Da jeg startede på uddannelsen, ville jeg rigtig gerne ende med at arbejde med børn, der har fysiske og/eller psykiske handicaps, fordi jeg har en kusine, der er udviklingshæmmet. Så det var lidt min drøm, men jeg behøver slet ikke have den specialisering for at få et sådan arbejde.

Der er stort overlap i de teorier, som vi lærer på uddannelsen. Mange af de pædagogiske tankegange går jo igen, uanset om man arbejder med børn der har handicaps eller ej.

Man skal huske på, at det er en generalist- og ikke en specialiserings-uddannelse. Så man kan sagtens arbejde i de forskellige specialiseringer, selv om det ikke har været ens uddannelses-retning undervejs. Det er fint at have på sit CV, men har ikke den store betydning i sidste ende.

Hvordan er det at gå til eksamen som pædagogstuderende?

Det er forskelligt, hvordan modulerne er bygget op, men som regel har du en modulopgave, der skal afleveres og fremlægges i slutningen af modulet.

Jeg tror generelt, at pædagoguddannelsen er god til personer, der ikke så godt kan lide at gå til eksamen. Det er meget trygt, fordi eksamenerne som regel er sammen med underviserne, som man jo allerede kender i stedet for en ekstern censor.

Er man sikret en praktikplads undervejs?

Pædagoguddannelserne har et samarbejde med kommunerne, der skal sørge for, at alle får en praktikplads. Der er så en online praktikportal med en liste på flere hundrede praktiksteder, hvor man kan gå ind og prioritere 12 steder.

Man må ønske 4 steder i hver kommune. Det kan ret godt betale sig at gøre det, for ellers risikerer man at få en praktikplads langt fra, hvor man bor.

Jeg var i en børnehave i min første praktikperiode, og det var super spændende. Jeg havde jo lidt troet, at vuggestuer mere var mig på grund af mit tidligere job. Men jeg synes, at det var helt fantastisk!

Hvordan har det været at være i praktik?

Det har været meget lærerigt. Vi har nogle kompetencemål, som vi i hver praktikperiode skal arbejde med, og det åbner op for, at man kan få lov til at tage rigtig meget ansvar, hvis man vil.

I min første praktikperiode fik jeg ansvaret for en mindre børnegruppe, som jeg lavede aktiviteter med et par gange om ugen.

Her i 2. praktikperiode er kompetencemål ene at kunne danne relation til det enkelte barn og støtte dem i deres relationer. Og så er der nogle undermål og færdigheder, som jeg skal arbejde med, såsom at planlægge en aktivitet der understøtter børnegruppen.

Hvilke kompetencer har du taget med dig fra praktik?

Da jeg arbejdede i vuggestuen, kunne jeg godt mærke, at jeg manglede nogle værktøjer til at begrunde fagligt, hvorfor jeg handlede, som jeg gjorde. Det synes jeg virkelig, at jeg efter de her 3 moduler og 1. praktikperiode har fået.

Jeg gør ikke længere tingene fordi jeg synes, at det er rigtigt, men kan begrunde mine handlinger fagligt. Jeg synes det er super fedt, at man er på skolen og lære noget teoretisk, og så kommer man ud i praktik og afprøver det én til én. Og så stemmer teorierne faktisk overens med det, du kan bruge dem til i praksis. 

Det var nok også lidt det, jeg savnede på Psykologi på Københavns Universitet, hvor jeg læste en masse teori og bagefter sad tilbage med følelsen af, hvad jeg dog skulle bruge det til i virkeligheden? 

Så pædagoguddannelsen giver super meget mening for mig. Det er så praksisnært og det er super fedt!

Skal man være en bestemt type for at blive pædagog?

Nej, det skal man bestemt ikke. Alle kan komme som de er, og med de erfaringer som de har med sig, fordi man lærer det hele på uddannelsen.

Du skal selvfølgelig have lyst til at arbejde med børn og andre brugergrupper. Det handler jo ikke kun om børn, der er også mulighed for at arbejde på bosteder med voksne, der har psykiske og fysiske handicaps. Jeg tror bare, at du inderligt skal have lyst til at gøre noget godt for andre og turde gøre en forskel i andres liv.

Der er et meget bredt alders-spænd på uddannelsen, så ens alder er intet problem. Jeg har eksempelvis været tutor for en studiegruppe, hvor alle var over 30 år, og jeg er jo kun 22. Alle er søde og snakker sammen, og mange har taget andre uddannelser tidligere eller måske arbejdet som pædagogmedhjælpere og tænkt, at NU var det på tide med en uddannelse.

Men der er også mange som jeg, der har haft sabbatår, arbejdet eller bare ikke vidst, hvilken uddannelse der var den rigtige for dem.

Hvad er dit drømmejob som pædagog?

Jeg synes hele tiden, at jeg får øjnene op for noget nyt, som jeg gerne vil. Nu har jeg lige fået et studiejob, hvor jeg er hjælpetræner for en autistisk dreng, og det er jeg super optaget af lige nu.

Så det kunne være ret spændende at få et arbejde i en institution, hvor de også har enkelte børn med forskellige handicaps. Men jeg hører hele tiden om noget nyt inden for pædagogfaget og bliver optaget af det i en periode, så der kan jo nå at ske meget inden jeg er færdiguddannet om nogle år.

Har du et par gode råd til andre, der drømmer om at blive uddannet pædagog?

Hvis du er bange for at uddannelsen ’bare’ gør dig til pædagog, så skal du lægge det fra dig. – Det er så meget mere end det! Du kommer ikke bare til at passe og lege med børn, der ligger meget mere til grund for, at du bliver en god pædagog.

Så mit bedste råd er, at du skal lægge fordommene andre og du selv kan have, fra dig – for det er et virkelig betydningsfuldt job.

Vil du vide mere om dine job og lønmuligheder som uddannet pædagog? Tjek vores job og løn sektion!

Klik her for job og løn

Find din uddannelse som pædagog

Læs mere om Københavns Professionshøjskole UCC


Annoncer

Du er måske også interesseret i: