Vis studentum.dk som: Mobile

Mød en medicinstuderende




Medicinstuderende



  • Caroline
  • Københavns Universitet
  • Varighed: 6 år

bjælke

Hvordan startede din interesse for at studere medicin?

Det var en barndomsdrøm, som jeg egentlig havde givet slip på. Jeg tænkte lidt, at alt det med blod og måske skulle skære i mennesker, ikke lige var mig. I folkeskolen kunne jeg godt lide matematik, fysik og kemi, så jeg tror, at min interesse kommer derfra.

Det er min egen interesse alene – ingen i min familie har studeret i den retning eller har jobs inden for feltet. Min mor har studeret jura og arbejder selvstændigt i dag, hvor min far har studeret Human Ressources og arbejder for Novo Nordisk. Jeg havde nogle gode undervisere i folkeskolen og i gymnasiet, og det med, at der er et facit, det kan jeg godt lide!

Da jeg senere begyndte i gymnasiet, havde jeg biologi på A-niveau og fik gode karakterer. Så der begyndte jeg at genoverveje min drøm om at studere medicin. Det faldt mig meget naturligt og jeg så pludselig, at det kunne blive en realitet! Derfor tog jeg til åbent hus på Københavns Universitet og fandt ud af, at det faktisk var et super fedt studie. Så en kombination af, at jeg havde karaktererne til at blive optaget på medicinstudiet, og min interesse for humanbiologi, der gjorde det muligt.

Overvejede du andre uddannelsesmuligheder?

Jeg har altid vidst, at det var den naturvidenskabelige vej jeg gerne ville, men ikke nødvendigvis vidst, at jeg skulle studere medicin. Jeg var god til de naturvidenskabelige fag, og overvejede derfor også om tandlægestudiet kunne være noget for mig.

Hvor har du gået i gymnasiet, og hvilken studieretning havde du?

Jeg har gået på Birkerød Gymnasium, hvor jeg gik på biologilinjen. Jeg valgte senere fysik på B-niveau for at opfylde medicinstudiets kriterier, men det var ikke noget, jeg var fast besluttet på inden gymnasiet.

Hvordan oplevede du den naturvidenskabelige undervisning i gymnasiet?

Jeg var i en klasse, hvor vi alle havde biologi på A-niveau og enten kemi eller idræt på B-niveau ved siden af. Så vi var en kombinationsklasse, der var tiltrukket af biologifaget af forskellige årsager. Vi var alle interesserede i kroppen og sport, og så der var en god dynamik i klassen, hvor vi nok lidt konkurede internt om at få gode karakterer.

Jeg var lidt en ’nørd’ dengang, men det var på den positive måde. Jeg har altid elsket at feste og være social, men jeg var også utrolig flittig ved siden af. Du er nødt til at være flittig, lave dine lektier og aflevere til tiden, hvis du vil have et godt karaktergennemsnit, som medicinstudiet jo kræver!

Hvornår søgte du ind på medicinstudiet?

Jeg søgte ind på medicinstudiet lige efter gymnasiet. På Københavns Universitet er det dog sådan, at de optager 500, hvor de så deler os op i alder: De yngste ansøgere starter om vinteren, og de ældste starter om sommeren.

Det passede mig fint, for så fik jeg alligevel lige et lille break fra at studere.

Hvordan er medicinstudiet struktureret?

Det er inddelt sådan, at du hvert semester har én til to eksamener. Fordelen er, at du i de første måneder af hvert semester kun går i skole fra klokken 8-14. Omkring to måneder inden eksamen begynder du så at forberede dig. Jeg synes klart, at studietiden op til eksamen er den hårdeste, fordi det ikke er mange små eksamener, men én eksamen med fokus på alle de fag, du har haft på semestret.

I starten af semestrene tænker jeg altid, at det er mega fedt at være medicinstuderende. Så til sidst på semestret bliver jeg lige overrasket hver gang over, hvor hårdt det er at forberede sig til eksamen! Modsat er det de færreste, der kan have det hele i hovedet på én gang, så det er godt at læse det hele igennem endnu engang til sidst.

Hvilke fag har du som medicinstuderende på Københavns Universitet?

Første semester lærer du primært om basis humanbiologi, hvor de fleste føler, at der er en god overgang fra gymnasiet til medicinstudiet. Du lærer om, hvordan organismen fungerer, hvad et kredsløb, muskler, celler og så videre, er.

På andet semester lærer du om excitable celler, der handler om, hvordan en celle er opbygget, hvilke organeller – altså elementer – der er inde i cellen, hvad DNA, proteiner og så videre, er. Du får en masse basisviden både i biologi og kemi.

Tredje semester er lidt mere hardcore, hvor du lærer om menneskets anatomi. Du kommer blandt andet på ’Tørstudie sal’, hvor alle præparater – kropsdele og organer – står i lukkede glas med fymandelin. Præparaterne har så fået fjernet huden, bindevæv og fedt, så du kan se sener, nerver, kar og muskelstrukturen. Der går du så rundt med din læsemakker og terper navnene på de forskellige kropsdele ud fra nåle, der er placeret i præparatet: Det er rigtig meget udenadslære! Man siger, det er det første hårde semester, da du skal kunne 15 nye latinske verber hver dag. Det er første gang, der virkelig stilles krav til, at du kan det udenad: Du kan kun svare rigtigt eller forkert!

På fjerde og femte semester undervises du mere i de indre organer, altså organfysiologi. Sjette semester begynder vi at have om sygdomslærer, og det bliver meget mere case- og patientorienteret. Jeg følte, først at medicinstudiet begyndte at give mening for mig her, fordi du har hele din grundviden på plads og forstår, hvorfor du SKAL lære så mange små detaljer - men vejen derhen er hård!

Hvordan bliver du god til udenadslære?

Jeg vil sige, at du selv skal finde ud af, hvad der fungerer for dig - det er individuelt, hvordan du lærer bedst. Men der er jo nogle huskeregler, såsom den lidt klamme remse om de 12 kranienerver: ’Oh, oh, oh, to touch and feel virgin girls virgina’. Remser er bare generelt en rigtig god måde at huske forbogstaver på, og det fungerer rigtig godt for mig!

Du kan også blive god til udenadslære ved at tænke visuelt og placere ord for kropsdele i et visuelt hus, hvor du så husker ruten. Det fungerer dog ikke for mig for, hvad nu hvis jeg startede ruten på badeværelset, men skal huske det, der var i køkkenet? Der er også nogen, der bruger flashcards til at huske alle detaljerne.

Det vigtigste er bare, at du husker på, at alle kan lære at huske uden ad! Jeg tror det handler om at se på tingene nok gange og få øvet sig, så skal du nok blive god.

Hvordan er din samlede oplevelse af undervisningen?

Mit indtryk af undervisningen har varieret fra semester til semester. Nogle undervisere er virkelig gode til at lære fra sig, hvor andre ikke fanger ens interesse. Det er nok forskelligt fra person til person.  Eksempelvis synes jeg, at holdundervisningen med ældre studerende har været super godt!

Kunsten er at, du kan selektere det mindre vigtige i pensum fra, for du kan ikke lære alle detaljerne udenad. Så man skal lære at huske, hvad der eksempelvis var vigtigt ved tyktarmen såsom, at den var glat, blank, havde en hinde og så videre. Jeg synes, at de ældre studerende har været rigtig gode til at skære det helt ud i pap, fordi de jo også er foran os og ved, hvad der bliver forventet, at jeg kan.

Hvad er det bedste ved din uddannelse?

Jeg har udviklet mig helt vildt meget, og du bliver overrasket over, hvor meget du kan nå at lære på et år - du får den vildeste grundviden! Og så er det sejt, at jeg kan forklare folk om, hvad der sker med deres krop. Du bliver mere sensitiv og ligger mærke til, hvis folk fejler noget. Hvis jeg eksempelvis går på gaden, så ligger jeg mærke til folks skavanker eller sygdomme, og tænker over, hvilken viden jeg har, der kan forklare symptomerne.

Jeg tænker nogen gange, at alle burde interessere sig for, hvordan kroppen fungerer og få den viden jeg har: Hvordan kan man ikke være interesseret i det?

Hvordan er din samlede oplevelse af Københavns Universitet, Panum?

Jeg synes, at det er et rigtig godt universitet. Nye studerende får en lang god introduktion, hvor du føler, at du bliver taget i hånden fra starten af. Eksempelvis får du prøveeksamener, der gør, at du ikke føler dig fremmed med studiet.

Det er super godt, fine faciliteter, og anatomiaspektet, hvor man både kan se og røre ved kroppens dele, det giver god læring. Og dynamikken mellem ældre og yngre studerende, der lærer af hinanden, det er super fedt!

Tror du, at man skal være en bestemt type for at studere medicin?

Det er et studie, hvor der er plads til alle. Det er jo også en arbejdsplads for mange forskere, så der er mange forskellige typer. Jeg kan på ingen måde udpege folk på gaden som en ’panum-type’. Der er et meget afslappet forhold til, hvordan man klæder sig eksempelvis.

Personlighedsmæssigt er det klart en fordel at være social og udadvendt. Det er godt at kende nogen på studiet, du kan knytte dig til, så du ikke er alene om alt det hårde. Det er fedt at kunne læne sig op af de andre og få hjælp eller tage en pause sammen, hvor man drikker en øl, løber en tur sammen og så videre.  

Du skal have det godt med at kunne tage ansvar, have gåpåmod, forståelse og turde springe ud i tingene.

- Men inderst inde tror jeg bare, at du skal brænde for det! Det er jo ikke nogen hemmelighed, at medicinstuderende bliver formet gennem vores studie for, hvordan skulle vi ellers blive læger? Eksempelvis kan vi ikke rådgive om alternative behandlinger, der ikke er forsket i. Så der er vi klart blevet formet lidt.

Har du et eller flere gode råd til unge, der drømmer om at studere medicin?

Du skal overveje om det har din interesse, og kan lade sig gøre indenfor gennemsnittet? 10 % optages i kvote 2, hvor du skal have andre kompetencer, været ude at rejse, været i militæret, startet som sygeplejeske eller lignende.  

Du kan undervejs gå forskervejen, men vi bliver som udgangspunkt uddannede til at arbejde som læger. Du skal kunne lide at have kontakt til andre mennesker og huske, at du bliver billedet ud ad til den behandling patienten får. Du kommer til at have et stort ansvar, og du skal være bevidst om, hvordan du taler med dine patienter: Har du dem med i samtalen? Har de forstået det? Hvad kan være bedst for patienten?

Vi arbejder meget med individuelle behandlingsforløb, hvor der er udgangspunkt i, hvad der er bedst for patienten og hvad, der er realistisk og kan fungere i hans eller hendes liv!

Mit råd er, at du skal kunne lide at bruge tid på at studere, se dig selv som læge og kunne lide at snakke med mennesker. Og hvis du besvimer, når du ser en nål eller blod, så skal du nok overveje om det er et studie for dig? Du skal lære at stikke i dine patienter, lave gynækologiske eller andre undersøgelser, der kan være grænseoverskridende. Det kommer nok hen af vejen, vi bliver jo professionelle i vores studie. De færreste vil kunne gå ind til en operation uden at reagere: Vi er jo bare mennesker, det er fremmed i starten, men du vænner dig til det.

Hvad er dit drømmejob?

Efter kandidaten skal du på KBU (klinisk basisuddannelse), der er et år, hvor du er i klinik. Her er du uddannet læge, har afgivet dit lægeløfte og kan søge ind i et specialeområde såsom gynækologi, praktiserende læge, børnelæge og så videre.  

Vi har ikke været i klinik endnu, så jeg når at opleve mange specialer. Jeg drømmer dog om et speciale med flere aspekter. Jeg vil gerne have en alsidig hverdag med arbejde i ambulatoriet, og måske noget med kirurgi? Kirurgi giver mig det største kick! På 3. semester havde vi noget med at skære i præparater, hvilket jeg synes var fedt!

Men jeg skal nok også være realistisk, hvor vil de ansætte mig? Hvor kommer jeg til at bo? Har jeg mand og børn? Det hele skal jo gå op i en højere enhed”.



Vil du vide mere om dine job og lønmuligheder med en uddannelse inden for medicin? Tjek vores job og løn sektion!

Klik her for job og løn

Find din medicin uddannelse i Danmark eller i udlandet

Senest opdateret: 11 feb 2021

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 26-01-2016

Karriereguide: Sundhed og omsorg

En karriere inden for sundhed og omsorg er for dig, der vil arbejde med mennesker. I denn guide får du et overblik over de mange karrieremuligheder i sundhedssektoren - lige fra behandling og pleje til sundhedsfremme.

Læs mere
Sidst opdateret 14-10-2020

Kostpilot - til dig der vil have styr på kost og sundhed

Vil du gerne forstå, hvilke næringsstoffer der er sunde, enten for dig selv, eller fordi du arbejder som behandler? 

Læs mere
Sidst opdateret 29-01-2016

Mød en tandklinikassistent

Mød Anita, som de sidste 10 år har arbejdet som tandklinikassistent hos Tandlæge P Danneskiold-Samsøe. Anita er uddannet klinikassistent ved Panum Instituttet i København.

Læs mere
Sidst opdateret 16-12-2015

Mød en Ph.d. studerende

Anja har altid vidst, at hun ville skabe sig en karriere inden for det naturvidenskabelige felt, da hun har en naturlig interesse for menneskets biologi. Efter gymnasiet startede hun derfor på Den naturvidenskabelige bacheloruddannelse med biomedicin som sin helt store interesse. Siden da er det både blevet til en kandidatuddannelse, et par år på arbejdsmarkedet og nu som forsker i lidelsen Polycystisk Ovarie Syndrom (PCOS), diabetes og microRNA.

Læs mere