Din Karriereguide - Vælg efter uddannelsesniveau

Erhvervsuddannelse – For dig, der vil bruge hovedet og hænderne i dit job

Er du i gang med en erhvervsuddannelse, eller drømmer du om at lære et håndværk? En erhvervsuddannelse er den oplagte uddannelse- og karrierevej for dig, der brænder for at lære et fag og et håndværk gennem et kombineret forløb af praksis og teori.

Her kan du møde personer fra forskellige virksomheder og brancher, der enten er i gang med deres erhvervsuddannelse eller har en baggrund som erhvervsuddannet. Bliv inspireret af deres historier og blive klogere på, om en erhvervsuddannelse er det rigtige valg for dig.

Se profiler med erhvervuddannelser

Elevuddannelser – Tag din uddannelse, mens du arbejder

At være elev er en oplagt mulighed for dig, der gerne vil arbejde inden for service- og handelsbranchen eller med detail/retail. Du tager din uddannelse, mens du står i butik, og det giver dig de bedste forudsætninger for at kunne udføre dit arbejde, når du er færdiguddannet, fordi du har fået en dybdegående indsigt og forståelse for dit fag og virksomheden.

Elevuddannelsen kan også være et springbræt for mange til en karriere, der kan føre til lederstillinger, fordi du gennem mange års erfaring skaber en forståelse og erfaring, du ikke kan uddanne dig til.

Her kan du møde elever eller tidligere elever fra forskellige virksomheder og høre om, hvorfor de har valgt at gå den vej, og hvorfor de elsker deres arbejde.

Se profiler med elevuddannelser

Graduate Programmes - Den ideelle kombination af arbejde og uddannelse

Som Graduate bliver du en del af 2-årigt karriereforløb i en virksomhed, hvor du roterer mellem forskellige afdelinger og positioner – ofte gælder det også en periode i udlandet. Det er oplagt mulighed for færdiguddannede, der ønsker at opnå en dybdegående indsigt i en virksomhed, skabe et stort netværk og afprøve forskellige kompetencer. At være Graduate kræver også, at du er ambitiøs og klar på udfordringer, og der vil blive stillet høje krav til dig fra dag 1.

Her kan du møde Graduates fra forskellige virksomheder og brancher og blive klogere på, hvad det indebærer at være Graduate, og hvorfor de synes, at det er den ideelle mulighed som færdiguddannet.

Se profiler fra Graduates Programmes

Studiejobs - Hvilket studiejob er det rigtige for dig?

I dag er det blevet mere og mere almindeligt og attraktivt at have et arbejde, mens du studerer. For studerende er studiejob er en ideel måde til at opnå erhvervserfaring, mens du læser og samtidig få indsigt i, hvordan virksomheder opererer i praksis. For virksomheder er det også attraktivt at have studentermedhjælperne, da det er god måde til at komme i kontakt med fremtidige talenter.

Her kan du møde studentermedhjælpere fra forskellige virksomheder og læse om deres arbejdsopgaver, og hvorfor de brænder for deres arbejde.

Se profiler med studiejobs


Annoncer